Boganmeldelse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børge Outze og Erik Seidenfaden

’Spidser’

160 sider

Udgivet af den selvejende institution Information

1948

 

Der fødtes i oss en visshet:

Frihet og liv er ett,

Så enkelt, så uundværlig

Som menneskets åndedrett.

Nordahl Grieg

Således indledes denne samling af spidsartikler i Information skrevet af Børge Outze og Erik Seidenfaden i 1945-48. Og kan man ikke finde anden fællesnævner i de meget brogede tekster, så er måske netop begrebet frihed en slags omdrejningspunkt forstået sådan, at en stor del af artiklerne berører kampen for frigørelse fra den tyske besættelsesmagt, og det omfatter også kritik af dem, der i vildfarelse prøver at reducere den demokratiske proces og dem, der er lidt hurtige til at glemme tidligere standpunkter. Et eksempel på det sidste er artiklen ’Kællingesnak’ af Erik Seidenfaden, hvor han kritiserer det svenske Aftonbladet for at det, da det fremtidige nordiske Samarbejde var truet af anderledes alvorlige Ting end Kællingesnak, energisk og maalbevidst lancerede alle Tilpasningens og Nyordningens Melodierog opfordrede Sverige til at slutte op ved Tysklands Side. Aftonbladet får læst og påskrevet, og i det hele taget er der mange artikler der har anslag om fejhed og hykleri. Ligesom den øvrige presses tilbøjelighed til at sluge tidens jubelholdninger såvel som nyhedsbureauernes artikler råt kritiseres – En Generalkorrespondances Samlebaands-Fabrikata, der er med til at undergrave respekten for Pressen, for offentlig Meningsudveksling og dermed for Demokratiet.

Eller som Børge Outze spørger i artiklen Generalkorrespondance: Hvad skal vi med aviser, hvis eneste selvstændige Indsats er at notere en ny Flagstang i Algade?

I et malende sprog kommenteres begivenheder i tiden som i eksempelvis Erik Seidenfadens artikel ’Hr. von Pappen' fra oktober 1946: …I Beundring har Folkene ogsaa fulgt det internationale Tribunals imponerende Arbejde med at sammensmelte mange Staters retslige Sædvaner og heraf opbygge et juridisk Fundament, der kunde bære Galgerne for alle Tiders største Forbrydere.

Eller hvad med begrebet ’en god Hurrapatriot fra 1939’? eller: Snildeligt snørede Sabotørerne Shellhusets Skurke, snildeligere snørede Statsmændene Sabotørerne. Det sidste er Outzes parodiske kommentar til en konkurrence i Politiken: Forklar på 10 Linier, hvad Demokrati er.

I artiklen 'Pap og Papir' er der en kritik af tidens papirnusseri: I Kontorius’ Afdeling under Skattedirektøren sætter man Koncentrationslejrfanger i Skat, idet Undtagelsesbestemmelserne for Flygtninge jo ikke kan gælde for dem.

Undervejs er der også et opgør med Danmarks uheldige omdømme i udlandet, fordi Danmark jo i det store og hele gik engageret ind i samarbejdspolitikken med Tyskland, og der kun hån tilovers for de vægelsindede. I det hele taget gør begge skribenter meget ud af at fortælle om, dels at der var nogen, der modarbejdede tyskerne og dels, at det er vigtigt, at vi husker, hvem det var og hvad de gjorde.

Andre af tidens mange heftige bølger er behandlet, blandt andet Nürnberg processen, de hvide busser med koncentrationslejrfangerne, Stalins valgtal, og Det store Knald - om Hiroshima - er under behandling af Outze:

Hvad er vi andet end Geder på Bikini, klippede Faar på et Skibsdæk…

Og igen kan sympatien med neutralitetsbegrebet ligge på et meget lille sted:

mens de kan slippe med Gamma-Bestraaling, som de kan dø af tre Uger senere, som det sømmer sig neutrale.

Det er også Outze der langer ud efter malplaceret dansk forargelse i 'Et Eventyr' - om et badehotel ved den jyske vestkyst, hvor man tager pænt imod tyskerne og er jødefjendtlig. Men alt tilgives – ingen nænnede at gøre Manden Fortræd… Da samme mand sælger dansk whisky på engelske flasker stopper al sympati. Det er for meget.

De mange artikler spænder bredt fra Vor Tids to dominerende Magtmidler: Dollaren og Atombomben, over Fagre nye Verden i Tjekkoslovakiet, de Gaulles popularitet i Frankrig og til festligheder med ministeriel deltagelse. Det er ikke et under, at artiklerne kaldes ’spidser’, for de er skarpe, og ingen af dem er skrevet for at behage. De er også humoristiske - i det omfang satire kan være humoristisk - og skønt nogle af de artikel-udløsende begivenheder kan synes små og betydningsløse, får Outze og Seidenfaden trukket paralleller til verdens- og menneskesyn til storpolitik og demokrati.

 

Et godt sted at begynde hvis man vil vide noget om tilstanden i Danmark efter 2. verdenskrig.

Birte Gam-Jensen