Lis Toelberg

 

 

Præsentation af Lis Eriksen Toelberg/ daglig leder af Friskolearkivet

 

 

 

”Med brugerne i centrum!”

 

 

 

 

 

 

Jeg er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole, og efter 21 aktive, lærerige og gode år på Skælskør Bibliotek, tiltrådte jeg som daglig leder af Friskolearkivet i november 2004. Og da begyndte et rigt, travlt og mangfoldigt arbejdsliv fuld af udfordringer og interesserede mennesker og først og fremmest er det at være daglig leder af Friskolearkivet et stadigt inspirerende og vidensgivende arbejde!

For mig får brugerbetjeningerne ikke mindst af de studerende fra Den frie Lærerskole altid højeste prioritet! Og henvendelserne besvares i en kombination af: Arkivbesøg og samtaler, henvisning til videnspersoner eller foreninger og materiale- og vidensformidling via tidsskrifter, bøger, arkivalier og internetsøgninger. Men derudover er mine arbejdsfelter en rig kombination af: Indsamling, registrering og formidling af arkivalier; udformning af artikler til arkivets hjemmeside eller til tidsskrifter; lokale- og materialepleje; mødevirksomhed med arkivets styrelse, støtteforeningen og samarbejdspartnere; samarbejde med arkivudvalget; udformning af udstillinger og PR-materiale; mailkorrespondance og webmasterfunktion af arkivets hjemmeside – en funktion, der er helt central for tilgængeligheden til arkivet og samtidig en arbejdsfunktion funktion, som jeg har den allerbedste og meget kompetente hjælp til!

I det hele taget er Friskolearkivet helt afhængig af de frivillige mennesker, friskoler og foreninger, der bidrager med stort og småt – tusind TAK til alle, der er klar med råd og dåd, når vi har brug for det!

 

 

Venlig hilsen Lis Eriksen Toelberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blæksprutten er et godt billede på, at man har mange forskellige opgaver