Græsrodsarbejde giver næring til rødderne!

 

 

 

 

 

 

 

 

En tur til Åbybro viste os, at indsamlingen af arkivalier og bøger omtrent er det vigtigste i verden, når vi tænker på, at arkivet i Videns- og Studiecenter dokumenterer mere end 150 års folkelig historie.

 

af Birte Fahnøe Lund og Lis Eriksen Toelberg

 

Sidst i maj måned drog vi ud på det, der skulle vise sig at være et rigtigt stykke græsrodsarbejde, helt på linje med det arbejde, Eilif Frank og Hans Nørgaard, medstifter af Videnscenteret, foretog for 25 år siden, da indsamlingen af de vigtige arkivalier og bøger om de folkelige bevægelser begyndte. Det, der for 25 år siden begyndte med ingenting er i dag en bibliotekssamling på 47.000 bøger og et arkiv, der rummer mange af friskolernes historie samt privatarkiver om de personer, der har været afgørende for, at friskolerne er dér, hvor de er i dag. Dertil har vi i arkivet materiale om de fleste af fri- og valgmenighederne. Samlet er Videnscenteret en guldgrube for forskere på alle niveauer, og stedet bruges ofte af lærere og studerende på Den frie Lærerskole, ligesom vi året igennem hjælper mange slægtsforskere videre i deres arbejde. De fleste af bestillingerne effektueres over internettet, og mange bliver opmærksomme på Videnscenteret via vores hjemmeside www.videnscenteret.dk.

 

Nogle kan fejlagtigt tro, at historien er: ”Gab-kedelig”, som vi plejer at sige til DfL-studerende, når de er på introduktionsbesøg i Videnscenteret, og historien er meget, men den er i hvert fald aldrig kedelig. Det viser sig da også hver gang, at de studerende bliver indfanget af materialerne- og den levende formidling hos os, de bliver så optaget, at mange bliver efter den officielle rundvisning for at tale om parallellerne fra de helt gamle friskoler, om de originale breve og bøger frem til det skoleliv, de selv oplever nu. På godt og vel en times intro-besøg lykkes det, at trække linjerne fra de første folkelige dage frem til i dag, og det ville simpelthen ikke lykkes, hvis ikke historien og udviklingen taler deres helt eget fascinerende sprog om mennesker og menneskeliv.

 

Indsamlingen af arkivalier og bøger er derfor stadig det mest centrale arbejde, og det kunne være fristende at tro, at efter mere end 25 års indsamling, så må vi da have samlet det meste af det, der er værd at gemme på. Imidlertid skulle et besøg hos tidligere skoleleder på Vedsted Friskole i Åbybro, Olav Skovlund-Hansen, vise os, at der stadig er mange bøger og arkivalier ”gemt” rundt i Danmark, der venter på at blive indsamlet og registreret til gavn både for nutidens og fremtidens forskning.

 

Vi drog af sted fra Ollerup uden helt at vide, hvad vi ville møde på turen eller, hvad vi ville kunne bringe med tilbage til Ollerup. Vi mødte i hjemmet hos Kamma og Olav Skovlund-Hansen en gæstfrihed, der ikke kun blev båret af det rigelige traktement -

nej, det var en gæstfrihed, der først og fremmest blev båret af det ærinde, vi havde - nemlig at sørge for, at de mange bøger med historisk-, kirkeligt- og folkeligt indhold, aldrig skulle gå tabt, men blive offentligt tilgængelige igennem biblioteket og arkivet i Videnscenteret.

Desværre har vi ikke ressourcer at gøre alt det græsrodsarbejde, der er brug for i indsamlingen af bøger og arkivalier, men det var godt, at vi tog os tid til turen til det nordjyske. Vi fik 250 bøger med tilbage, og vi blev først og fremmest mindet om, at i alt arkivarbejde er indsamlingen det allervigtigste: Uden indsamling og registrering har vi intet at formidle.

 

 

 

Men hvad skal vi overhovedet med de folkelige bevægelsers historie?

Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med de folkelige bevægelsers historie; historien rummer vore rødder og nutiden er ”groet” ud af fortiden. Historie er at bruge viden, erfaringer og erindringer til at forstå og fortolke nutiden og få øje på fremtidens muligheder.

 

Grundtvig og Kolds virkningshistorie springer i øjnene på mangfoldige områder i vores samfunds- kultur og skoleliv. Virkningshistorien er synlig i vores demokratiforståelse, hvor der helt naturligt tages hensyn til mindretallets rettigheder. Det ses bl.a. tydeligt i vores dannelses- og skolesyn, der giver forældrene ret til at oprette frie skoler ud fra særlige ideologiske eller politiske ståsteder.

 

Virkningshistorien ses i foreningslivet, der på trods af mange dommedagstrusler lever og trives. Der er stadig mange mennesker, der brænder for at deltage i det frivillige foreningsarbejde.

Efterskolerne stortrives og er medvirkende til at give unge mennesker et menneskeligt og kulturelt værdigrundlag i et forpligtende fællesskab. Højskolernes rolle som en væsentlig faktor for udvikling af folkelig kultur, medborgerskab og demokrati lever i bedste velgående – på trods af den forhåbentlig midlertidige krise - hvad angår elevantal.

Der kunne sættes fokus på mange andre områder af Grundtvig og Kolds virkningshistorie, men at den har sat sit præg på hele det danske samfund er ikke til at komme udenom.

 

MEN – som det tydeligt fremgår af de senere års debat på skole og kulturområdet, så er det bestemt ikke uden sværdslag, at de tilkæmpede frihedsrettigheder kan fastholdes og videreudvikles, så de matcher vores nuværende samfund, der er præget af en nyttetænkning på stort set alle områder. DERFOR er historien vigtig, og derfor er det nødvendigt at ”huske”. HVORFOR udtrykkes rammende i følgende citat af den svenske historiker Sten Rentzhog:

 

- Historien er meget vigtigere end vi troede. Hvis vi skal genvinde vor tro på fremtiden er det nødvendigt, at vi skaber flere muligheder for at orientere os i tilværelsen. Vi skal lære at se de lange perspektiver. Når man står for tæt på et stort maleri, kan man ikke se det klart. Historien er vigtig for os i hele samfundet såvel som i vort private liv. Historie er ikke kun almendannelse, men også en måde at tænke på og forholde sig til tilværelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien er meget, men den er i hvert fald aldrig kedelig