Anmeldelse af Ulrik Overgaards ph.d. afhandling

 

Dengang og Nu

 

En afhandling om den grundtvig-koldske grundskolepædagogik

 

Anmeldt af Ole Pedersen, cand.pæd. og forfatter:

 

Cand. theol. Ulrik Overgaards ph.d. afhandling hedder “Dengang og nu” og bærer undertitlen “Den grundtvig-koldske

grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst.” Selve afhandlingen er bygget op i overensstemmelse

med undertitlen, og hensigten er netop at undersøge, om det grundtvig-koldske pædagogiske tankegods fra midten

af 1800-tallet fortsat er bæredygtigt. Adskillige elementer af tankegodset har været udsat for kritik i de senere år,

hvilket også har skabt usikkerhed inden for friskolernes egne rækker om, hvorvidt skolernes pædagogik kunne betragtes som tidssvarende. Der har endvidere gennem årene været en standende diskussion om, hvorvidt

henholdsvis Grundtvig og Kolds tanker lod sig forene.

 

Tidligt i afhandlingen fastslår Overgaard imidlertid, ”(…) at der trods ulighederne mellem den grundtvigske

grundskolepædagogik og den koldske med rette kan tales om én konsistent og sammenhængende grundtvig-koldsk

grundskolepædagogik” (s.11). Og Overgaard føjer senere til: ”Endelig skal det som det måske vægtigste argument i forsvaret for en overvejende vægt på lighederne frem for forskellene fremhæves, at både Kold og Grundtvig til sidst

anerkendte hinanden som loyale medarbejdere på en fælles sag.” (s.97)

 

Overgaard mener, at for at der kan tales om en grundtvig-koldsk grundskolepædagogik må syv hovedtemaer være

medtænkt og præge undervisningen. Hovedtemaerne er 1) Menneske- og tilværelsessyn, 2) Religionens rolle i skolen, 3)

Historisk-poetisk vidskab, 4) Dannelse og livsoplysning, 5) Frihed og frisind, 6) Forholdet mellem individ og fællesskab og 7)

Det levende ord.

 

Forfatteren gennemgår grundigt og omfattende de enkelte hovedtemaers betydning i den grundvig-koldske retorik,

og det er på den baggrund, han stiller spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsens omfang må

karakteriseres som særdeles omfattende og indbefatter både skoleledere, lærere og forældre på 65 friskoler.

Endvidere tages der hensyn til variabler som skolers alder og størrelse samt beliggenhed i henholdsvis land-

og byzoner.

 

Undersøgelsen forekommer valid, og der er ingen grund til på det foreliggende grundlag at betvivle Ulrik Overgaards

konklusion: ”Det er bemærkelsesværdigt, at der på trods af de senere års meget kritiske debat både inden for og uden

for friskolernes rækker omkring de grundtvig-koldske skoletanker stadig er en stor majoritet blandt Dansk Friskoleforenings medlemmer, der definerer sig som grundtvig-koldske (…) mindst ni ud af ti blandt både lederne og lærerne anser de

grundtvig-koldske skoletanker for at være spændende og relevante i en nutidig friskolesammenhæng. ” (s.315).

 

Men der er stadigvæk knaster i den grundtvig-koldske retorik, begreber, som de involverede nok er fortrolige med, men som

de alligevel har vanskeligt ved at håndtere eller sprogliggøre. Det gælder f.eks. det historisk-poetiske: ”De anvender meget sjældent

begrebet, og direkte adspurgt har både ledere, lærere og forældre svært ved præcist at forklare og beskrive det historisk-poetiske.” (s.238). Noget tilsvarende gælder begreberne frisind og det levende ord, som nok er det bedst kendte ord fra det grundtvig-koldske begrebsunivers. ”Informanternes brug af begrebet er dog ikke af den grund konsistent.” (309).

 

Både ledere, lærere og forældre er stort set enige om vægtningen af Ulrik Overgaards syv hovedtemaer i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Men naturligvis er der også uenighed i konkrete spørgsmål. Eksempelvis giver en lærer udtryk for, at der

aldrig må forekomme fagligt stof, som ikke engagerer eleven, og som uden yderligere begrundelse bare skal læres. En anden lærer

udtrykker det modsatte: ”(…) det er okay at sige til børnene, at det stof, der nu skal arbejdes med, er kedeligt, men nødvendigt.

Sådan er det bare.” (s.252)

 

Det fremgår af friskoleloven, at friskolen skal stå mål med folkeskolen. Tre fjerdedele af lederne og lærerne på de undersøgte

friskoler finder det vigtigt at opfylde dette krav. Det er så helt velgørende og frigørende, at omkring en tredjedel af forældrene

ikke lægger vægt på dette krav. ”Det skal ses i lyset af, at hele 68% af alle forældrene angiver, at deres valg af friskolen har helt

eller delvist at gøre med utilfredshed med folkeskolen, som de derfor ikke ser det som formålsfremmende at sammenligne friskolen med.”

 

Ulrik Overgaard har begået en særdeles vægtig afhandling om de fri skolers grundskolepædagogik. Afhandlingens synspunkter og konklusioner virker overbevisende og veldokumenteret. Afhandlingen er et særdeles godt baggrundsmateriale for en studiekreds i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik.

 

 

 

 

 

Hvis vi forkorter ordet fri, så giver det ingen mening…