Ulrik Overgaard citat:

 

Traditionen består,

selvom bevidstheden om den er ringe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulrik Overgaard

 

 

Se også: Projektet og anmeldelsen

 

 

 

 

Fredag den 6. februar 2009 forsvarede Ulrik Overgaard sin ph.d. i et fyldt auditorium på det

Teologiske Fakultet ved Århus Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

Følgende skal ses så at sige som en ”øjenvidne-skildring” i refererende form,

for de eksakte detaljer anbefales det at læse Ulrik Overgaards ph.d.-afhandling, ligesom det også anbefales i løbet af efteråret 2009 at deltage i en konferencedag på Den frie Lærerskole, der arrangeres i et samarbejde imellem DfL, Dansk Friskoleforenings kursusudvalg og Videns- og Studiecenter for Fri Skole.

 

På konferencedagen vil Ulrik Overgaard fremdrage de vigtigste hovedpunkter i sin ph.d.-afhandling, og der vil blive fokuseret på, hvordan den grundtvig-koldske tradition anvendes i friskolerne anno 2009. ligesom der vil være mulighed for at stille Ulrik Overgaard uddybende spørgsmål både ud fra Overgaards mundtlige og ligeledes ud fra ph.d.-afhandlingen.

 

Indledningsvis valgte Ulrik Overgaard den mulighed, der er for den ph.d.stud.,

for at præsentere sit ph.d.-projekt over en halv time.

 

Ulrik Overgaard udtrykte sin glæde over det fyldte auditorium, hvor han ønskede, at der ville komme en god debat,

der kunne gøre eftermiddagen spændende, hvilket han selv ville gøre sit til (på trods af de mange sommerfugle i maven…).

 

Herefter skitserede Ulrik Overgaard ph.d.-projektet:

 

Det motiverende problem – ja, problemet: ”Det går ikke an i dag!”

 

Påstandene om friskolerne: ”De grundtvig-koldske friskoler er gammeldags” – menende, at der er for blind en accept af det grundtvig-koldske skolesyn.

 

Imidlertid udtrykte Ulrik Overgaard, at han igennem sine undersøgelser hverken har mødt friskolerne som forældede eller lukkede. Der imod har det været vanskeligt for friskolerne at tage til genmæle, da friskolerne ikke har tradition for den mundtlige/skriftlige dokumentation for pædagogisk praksis. At det almindelige kendskab til de grundtvig-koldske friskoler er blevet mindre igennem de sidste 30 år har givet mindre opbakning, og det har ligeledes medført, at de grundtvig-koldske friskoler står i en mere sårbar situation.

 

Det historiske grundlag har således behov for ny analyse. Her er den empiriske analyse – de relevante undersøgelser for friskolerne i praksis meget væsentlig.

 

De to mest centrale spørgsmål blev således vægtet omkring hovedelementerne i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik, således som den kommer til udtryk i N.F.S. Grundtvigs og C.M. Kolds egne skrifter? samt om, hvordan anvendes, fortolkes og vurderes den grundtvig-koldske grundskolepædagogik i dag af lærere, ledere og forældre på danske friskoler?En helt central del var naturligvis udredningen/ dokumentationen i den praktiske anvendelse i friskolerne i dag.

 

Strukturen i ph.d´en blev således i tre hovedafsnit: 1. Den historiske analyse; 2. Den systematiske analyse og 3. Den empiriske analyse. Under den systematiske analyse blev gennemført en række analyser af de væsentligste temaer fra de historiske analyser ud fra udfoldelsen af de syv temaer: 1. Menneske- og tilværelsessyn; 2. Religionens rolle i skolen; 3. Historisk-poetisk vidskab – Grundtvigs erkendelsesteori; 4. Dannelse og livsoplysning; 5. Frihed og frisind; 6. Forholdet mellem individ og fællesskab; 7. Det levende ord.

 

Privatskolerne blev valgt som kontrolgruppe, det var beklageligt, at de ikke fandt motivation for at deltage.

 

Slutteligt udtrykte Ulrik Overgaard, at billedet af de nutidige friskoler, viser et billede af skoler, der er i overensstemmelse med den historiske ( den grundtvigske-) tradition og nuværende praksis. Grundtvigs skolesyn-/menneskesyn er implicit i skolernes praksis, og friskolerne er holdningsskoler med klare værdier!

 

Ulrik Overgaard afsluttede sin præsentation med at citere Grundtvig: ”Livet skal leves, før det skal forklares!”

 

--------------------------------------------------------------------------------

 

Herefter forsvarede Ulrik Overgaard sin ph.d. overfor bedømmelsesudvalget – de tre opponenter: lektor Svend Bjerg, prof. Peter Gundelach samt rektor Eberhard Harbsmeier. De tre opponenter havde hver ½ time til at stille spørgsmål til Ulrik Overgaard.

 

Et udvalg af spørgsmålene gengives her, Ulrik Overgaards svar gengives ikke her - igen henvises til ph.d.-afhandlingen og til efterårets konference på DfL- at Overgaards svar ikke er medtaget pirrer nysgerrigheden – for, hvad mon Ulrik Overgaard svarede på spørgsmålene?

 

Som en af de tre opponenter udtrykte det: ”Jeg vil ikke kritisere dig for, hvad du ikke har skrevet – tværtimod……

 

En række af spørgsmålene:

 

Omkring det overordnede begrebsbrug. Hvad forstår du ved didaktik?

 

Hvordan med Det levende ord?

 

Dertil et spørgsmål omkring den empiriske undersøgelse: i forhold til friskolerne, kunne du ikke have sagt det samme om folkeskolen?

 

Hvis du kan sige det samme om folkeskolerne, hvor bliver din opgave så af?

 

”Fejlkilder” – hvordan kan du vide, at de, der er interviewet taler sandt?

 

(tillid – frygt – kontrol - referentens indskud)

 

Er der forskel på en nyuddannet friskolelærer og en folkeskolelærer?

 

Hvorfor de 7 temaer, hvorfor ikke 9 eller 12?

 

Hvorfor et tyveårigt skridt tilbage til Dannevirke?

 

Du bevæger dig i fremmed farvand – teologen, der laver samfundsvidenskab?

 

Brygmanns: Social Research Methods er ikke inddraget?

 

Omkring hypoteser og teori: Er der overhovedet specificerede hypoteser?

 

Er det grundtvig-koldske meget udvandet i friskolerne i dag?

 

De er gode nok, de ligner jo alle andre skoler?

 

Efter denne række spørgsmål og lidt flere end her er gengivet gik de tre opponenter udenfor, hvorefter de kom ind i auditoriet igen med ordene: ”Vi indstiller Ulrik Overgaard til, at han tildeles ph.d.-graden!"

 

Efterfølgende under receptionen blev Ulrik Overgaard retmæssigt ønsket til LYKKE med udfaldet af forsvaret, der blev holdt taler og mange ”gamle” venner fik hilst på hinanden og udvekslet minder og talt om nutidige projekter. Ulrik Overgaard var omkranset af sin familie – de, der også igennem forløbet har støttet op omkring projektet.

 

Til Lykke til Ulrik Overgaard! Og vi ser frem til at få dit berigende foredrag omkring den grundvig-koldske traditions anvendelse i friskolerne i dag!

 

Lis Eriksen Toelberg

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------