Kaj Thaning

Grundtvig

Udgivet 1983

126 sider

Dansk Friskoleforening

 

 

Trods de kun 126 sider er Kaj Thanings værk ganske omfattende, hvis man gerne vil forstå, hvorfor Grundtvig får så stor betydning for sin samtid og ikke mindst for sin eftertid.

Grundtvig har betydning alle steder, hvor forholdet mellem religion og det jordiske menneskeliv er et problem, og overalt hvor det enkelte folkeslag eller det enkelte menneske søger sin identitet. Hvad der på Grundtvigs tid i denne henseende var europæiske problemer, er i dag globale.

Grundtvig havde fået øje for folkets bevidstgørelse i forhold til den lærde verden, men han havde endnu ikke brudt med den klassiske dannelses tyranni, som han betragtede som en umyndiggørelse af folket og en forhindring for en mulig folkelig dannelse.

Netop i forbindelse med denne klassiske dannelses tyranni kritiserer han datidens undervisning kraftigt:

Åget – Jo mere Grammatik eller Matematik en Dreng lærer, des mere fordærves han baade for Livet og Lærdommen, thi Vingerne, hvorpaa hans Sjæl skulle opsvinge sig og hans Ord bevæge sig, klippes derved af ved Roden...

Eller:

Naar Børn gaar i Alderdom, er det rimeligt, at de allerede som Mænd vil gaa i Barndom

Denne ”forkerte” undervisning og oprøret mod uddannelsestyranniet er årsagen til, at Grundtvig finder den folkelige højskole vigtig som en modsætning til universitetet med dets monopol på rigtig dannelse. Grundtvig skelner mellem lærdom og dannelse og duelighed for livet, hvor det sidstnævnte blandt andet skulle omfatte opdragelse til folkelig bevidsthed, kalde kærligheden til fædrelandet frem, indsætte modersmålet i dets naturlige rettigheder og herudover formidle kendskabet til statsforfatningen, indretning, historie og litteratur og dansk folkesang.

Grundtvig opdeler menneskets intellektuelle udvikling i fantasitid, følelsestid, forstandstid og videnskabstid, og han betegner selv sin plæderen for Det levende Ord som en Krig mod al Hundeforstand og Hestehukommelse.

Som et led i den eftertragtede livsoplysning indgår vekselvirkningen mellem lærer og elev, fordi læreren havde erfaring og kunne vække, nære og oplyse. Vekselvirkningen skulle ligeledes finde sted mellem eleverne indbyrdes, fordi de kom fra forskellige lag og skulle bygge bro mellem boglærde og ulærde til fælles bedste.

Den folkelige Oplysning (på højskolen) skulle fremføres anskueligt og levende, og det var væsentligt, at emnet var et som læreren selv gik op i. Desuden skulle læreren så vidt muligt gå væk fra forelæsningsformen og over til samtale. Som Thaning skriver: Grundtvig var forbavsende programløs. Det lå fast, at læreren skulle spille ud, men resultatet måtte være et produkt af samspillet med eleverne.

En tredje form for vekselvirkning var den, der opstod mellem et folks skjalde og ungdommen – de skjalde der var ”skudt frem af det folkelige Stamtræ og derfor har Liv, Kraft og Saft”. Her tænkte han især på de poeter, der var nået frem til rigdom og styrke i modersmålet, så de kunne bruge det i alle dets afskygninger med alle dets klange og skaffe hjertet udtryk. Livsoplysning var knyttet til modersmålet, hvad der i sig selv var en ny tanke på en tid hvor de lærde talte latin og de dannede tysk og fransk.

Kaj Thaning følger udviklingen i Grundtvigs menneskesyn og tro meget nøje og er også i stand til at spore påvirkningen fra såvel Napoleons ’velordnede tyranni’ som fra det engelske industrisamfund, hvor Grundtvig føler gru ”ved Maskineriet i det store, der ikke blot gjør en Alarm... men gjør Mennesker i Tusindtal til lutter Biting... – tankeløse Trælle i Fabriksherrens Gaard”.

Et afsluttende kapitel i bogen beskriver Grundtvigs betydning både religiøst og dannelsesmæssigt og som fadder til folkehøjskolen og dermed til andelsbevægelsen, der var en frugt af højskolen. I den forbindelse er det nok så interessant, at også forsamlingshusene var en udløber fra folkehøjskolerne, fordi de blev bygget som ”øvelseshuse”, hvor man kunne vedligeholde den gymnastik, man havde lært på folkehøjskolen.

Konkluderende nævner Thaning de mange områder, hvor Grundtvig har spillet en rolle og understreger, at alle danske regeringer har fastholdt en respekt for åndsfrihed på både kulturelt og kirkeligt område, hvilket kan ses på den statslige støtte til friskoler – og tidligere - til højskoler.

 

Birte Gam-Jensen

 

 

 

 

 

 

 

Kaj Thaning, 1904-1994, dansk teolog, sognepræst i Asperup på Fyn

1938-73; dr.theol