Digt af Diderik Johansen:

 

Så trøstig og stille

jeg ganger mit fjed

som rislende kilde

ved blomstrende bred.

 

Thi højt over bjerge

i solstråleland,

der troner min være?

han tager mig an.

 

Hans hånd er den stærke,

jeg går i hans navn,

og godt kan jeg mærke,

han har mig i favn.

 

Lad bølger kun bruse

mod gyngende stævn,

og vindene suse,

han får mig i favn.

 

(Kilde: Festskrift ved 100 års jubilæum 1976. Nr. Lyndelse Friskole)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diderik Johansen(billedet) var en af "Kold-ungerne", han var elev på Christen Kolds højskole i Dalby i vinteren 1858-59, hvorefter han den følgende sommer var Christen Kolds medhjælper ved børneskolen. Diderik Johansen kom til Lille Egede Friskole i 1862, hvor han virkede som skoleleder frem til 1898. Det fortælles, at Christen Kold sagde til Diderik Johansen: "Ja, Diderik, De er nu en gang skabt til at være friskolelærer; nu skal De til Vestsjælland, til Lille Egede ved Korsør". " Nej, Kold", sagde Johansen, "det er en død egn. Folk sover der som sten". "Ja, jeg ved det. Men netop derfor skal De til Lille Egede". Da Diderik Johansen nogle år senere spurgte Kold, hvorfor han skulle til Lille Egede, svarede Kold: "Jo, det skal jeg sige Dem. Jeg kendte Dem og vidste, De havde så megen fantasi, at De kunne glæde dem over den slægt, som skulle komme om tyve år, og at De ville formå at skabe Dem venner mellem fremmede. Derfor kunne netop De gøre arbejdet der". (Kilde: Ankerstrøm: Friskolen gennem hundrede år, bind 2, udg. 1947)

 

 

Artiklen er skrevet af Anne Kargo til Lille Egede Friskoles jubilæumsskrift: "Lille Egede Friskole gennem 125 år, 1859-1984", stregtegningen af Diderik og Sofie Johansens gravsted på Boeslunde Kirke er udført af Roland Heller Andersen, der var forældre ved friskolen. Anne Kargo blev ansat på Lille Egede Friskole som lærer i 1973 og var lærer ved friskolen igennem mange år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kresten Kold, som i 1852 sammen med nogle bønder opretter den første friskole i Danmark, er meget præget af Grundtvigs tanker om liv og skole, og han og hans mange ”kold-unger” – dvs. tidligere højskoleelever hos Kold, som gik ud og blev friskolelærere (der var mere end 100 af dem) – forsøgte at praktisere disse oplysningstanker. I tiden efter 1852 blev der oprettet et hav af friskoler, især på Fyn, i Østjylland og i Vestsjælland, og sammen med de fremvoksende højskoler og senere efterskoler blev friskolen en helt central del af den folkelige bevægelse, som kom til at påvirke og, vil nogle endda sige, skabe den udviklingen i Danmark, som vi stadig, men i mindre og mindre grad, er præget af.

(Kilde: grundtvig-koldsk-skole.dk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diderik Johansen