Friskolearkivet rummer historien,

spotter på nutiden og hilser fremtiden!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsberetning for Friskolearkivet 2016

 

Christen Kolds 200 års fødselsdag kommer til at fylde en ret stor del af årsberetningen, blandt andet fordi arkivet har været medvirkende til for- midling af hans menneske- og skolesyn i adskillige sammenhænge.

 

Friskolehistorien

Da vi for omkring 4 år siden begyndte processen med at udgive en ny friskolehistorie, fandt vi ret hurtigt ud af, at det ville blive en længerevarende sag både i forhold til at skaffe den nødvendige kapital, til at finde forfattere, til at finde samarbejdspartnere og ikke mindst til at udvælge friskolehistoriens overordnede indhold. Vi satte os det mål, at bogen skulle udgives til Kolds fødselsdag den 29. marts. Det nåede vi ikke, men den bliver udgivet i året for hans 200- års fødselsdag, nemlig omkring skiftedag den 1. november. Også den dato har en historisk relevans, for da begyndte Kold sin første højskole, eller højere bondeskole i Ryslinge i 1851. Status for de to bind er, at der er skrevet ni artikler til det første bind, der alle har fokus på de frie skolers frihedssyn, idegrundlag og værdier historisk, nutidigt og med et blik ind i fremtiden. Bind to består af tre artikler.

1) Friskoleforeningens historie

2) Om læreruddannelsen på DfL

3) Et statistisk afsnit

og præsentation af xx antal medlemsskoler af Dansk Friskoleforening, som de fungerer i 2016.

Vi har to meget dygtige redaktører, der kritisk gennemgår artiklernes indhold og sørger for, at de får et ensartet præg i forhold til noter, brug af citater og meget mere. Mette Havsteen er redaktør af bind 1 og Lis Toelberg af bind 2. De skriver hver især forord til de to bind. Næstsidste korrekturlæsning foretages af Cecil Christensen og Bent Toelberg. Derefter bliver samtlige artikler sendt til Claudi Clausen, der har ansvaret for aftaler med trykkeri, layout med mere. Gertrud Friderichson sørger for den sidste korrekturlæsning. Vi skal her understrege, at vi er meget glade for samarbejdet med Dansk Friskoleforening, og vi glæder os til at invitere til en konference på Den frie Lærerskole i forbindelse med udgivelsen.

 

Friskolebladet og landsmødet

Vi glæder os over den rolle arkivet har haft ved udgivelsen af Friskolebladets særnummer om Kold. Den vidensbank, der er tilgængelig i vores arkiv, har gjort, at vi har bidraget med adskillige artikler til særnummeret.

Lis Toelberg sørger altid for, at Friskolearkivets stand på landsmødet får et særligt fokus. I år var det helt naturligt Kold, men også en appel til at tilmelde sig som privatpersoner til Friskolearkivets Støtteforening. Det er glædeligt, at der hvert år kommer flere støttemedlemmer, men ligeså glædeligt er det, at fire friskoler valgte at tegne sig til at præsentere deres skoler til Friskolehistoriens bind 2 på det sene tidspunkt.

 

Dorthe Tirslunds arkiv om Koldforskning

Det menneske i Danmark, der mest systematisk og gennemført har indsamlet materiale om Kold er uden tvivl Dorthe Tirslund. I Friskolearkivet har vi fået hendes ”Koldsamling”, der indtil videre er sorteret, men ikke registreret. Det er virkelig en guldgrube af viden, der er helt unik. I det kommende år, vil vi afsætte tid til at registrere Dorthes arkiv.

 

Oprydning i arkivet

Vi var engang et arkiv for De Folkelige Bevægelser helt generelt, men historiens gang har medført, at vi nu er et arkiv for Lærerskolen og de frie grundskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening. Vi har pladsmangel og derfor været nødsaget til at rydde op. I den forbindelse har vi afleveret ”gråt materiale”, arkivmateriale og personarkiver til Højskolehistorisk Forening. Materialerne er pt opmagasineret på Liselund ved Slagelse. Vi har ligeledes henvendt os til Indre Missions Arkiv i Fredericia, der for nylig har afhentet tidsskrifter og litteratur, der hører til i deres regi. Det er ikke gjort med den sortering. Der er tidsskrifter og bøger, der ikke har relevans i vores arkiv, og vi har valgt at sortere til og fra. Det vil sige, at vi er meget nænsomme i forhold til at kassere, idet der ofte er både bøger, tidsskrifter og arkivalier, der ikke umiddelbart omhandler Den frie Lærerskole eller friskolerne, men de frie skolers netværk var bredt og havde stor betydning generelt i de lokale samfund, derfor er vi på vagt, og vurderer samtlige tidsskrifter og bøger inden de kasseres, eller tilbydes til relevante institutioner.

 

Planer og visioner

Der skal ikke være tvivl om, at vores vigtigste opgave er at indsamle, arkivere og formidle de frie skolers historie. Lis vil fortælle om status på dette område. Udover det daglige arbejde har vi en vision om at digitalisere vores omfattende billedmateriale på arkiv.dk. For at kunne det, er det nødvendigt at søge fondsmidler. Cecil Christensen og Lis Toelberg har påtaget sig dette arbejde.

Et andet ønske er, at vi kommer i dialog med de studerende på lærerskolen med det formål at introducere dem for vores arkiv. Vi vil meget gerne stå til rådighed med rundvisning og formidling af friskolernes historie både generelt og specifikt.

 

Hjemmesiden og facebook

Vores daglige leder, Lis Toelberg sørger, med stor hjælp fra Mona Nielsen, for den meget væsentlige formidling på hjemmesiden og facebook. Lis sørger også for gennem tekst og billeder at fortælle brugerne om de mange nutidige aktiviteter, der har baggrund i vores fælles historie. Et formidlingsarbejde, der er meget arbejdskrævende, men af uvurderlig værdi for berettigelsen af vores arkiv.

På hjemmesiden er Månedens Friskole et eksempel på, at vi i Friskolearkivet ikke blot har fokus på ”støvede arkivalier”, men tager alvorligt, at de frie skolers nutidige praksis skal formidles.

 

 

Økonomien

Tak til Friskoleforeningen for driftsbidraget. Tak til lærerskolen for husly og godt samarbejde med køkkenet, pedellerne, kontoret og de ansatte.

 

 

Afslutning

Der arbejdes virkelig effektivt i Friskolearkivet, og Lis er en fantastisk drivkraft, der yder mere end rimeligt er, men jeg tror ikke hun er i stand til at lade stå til. Tak for det Lis og tak til de mange frivillige, der medvirker til, at vores historie huskes for kommende generationer.

 

 

Birte Fahnøe Lund

Formand for Friskolearkivet

 

”Fra den rullende kontorstol” til årsmøde i Friskolearkivet onsdag den 23. maj 2016.

Den rullende kontorstol forsøger også at dreje rundt om sig selv, og det er et privilegium, at der til alle sider er noget at fokusere på. Lige rundt omkring har vi DfL som den nærmeste relation, og materialerne fra DfL arbejdes der aktuelt med at sortere klar til registrering. Derudover har vi fået flere skoler registreret i år, ligesom en stor del af Dansk Friskoleforenings arkivalier er føjet til den oprindelige registrering i Arkibas. At hovedordningselementerne i vores registreringer er blevet synlige for alle via internettet i Arkiv.dk, er en stor inspiration, og her mærker vi også i henvendelserne, at brugerne har orienteret sig via arkiv.dk og spørger mere direkte ind til arkivalierne f.eks. om en skole eller flere skoler i et bestemt område, og de materialer vi har om dem. Og at vi er et ”landsdækkende” arkiv for friskoler udmønter sig også i forespørgslerne, der populært sagt den ene dag kan være om friskoleforhold i Gedser og den anden dag om Skagen.

Og så tænker I måske, hvad det er vi i Friskolearkivet bliver spurgt om? Og det er meget varierede og ofte både krævende og spændende henvendelser, vi får. Jeg nøjes med at nævne nogle enkelte, så I kan danne jer et indtryk. Jeg vil lige indskyde, at de kommer til min mobil, der er arkivets indgående telefon, eller de kommer i min indbakke eller via arkivets Facebook. Derfor kan vi glæde os over, at arkivet altid er åbent, for det er det!

En forespørgsel lød:

”I anledning af Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivs jubilæum skal der forfattes en bog om vores sogne. Jeg har sagt ja til at skrive om skolerne. Der er lidt mangler i historien, og det er derfor, jeg henvender mig til dig i Ollerup. Jeg var i sidste uge til åbent hus på Kalundgaard, hvor Friskolerne har kontor, og der var en venlig herre, der sagde at jeg bare kunne kontakte dig. Her i Baaring, Asperup sogn har der været friskole fra 1858 til 1919. Friskolen har haft til huse på flere adresser. Jeg er meget interesseret i at vide, hvad der findes i Ollerup om friskolen her? Jeg vil blive meget glad, hvis du har oplysninger”. Dén forespørgsel kom i august 2015, og den hidtil seneste i samme spørgsmålsrække kom her i marts 2016 med indledningen: ”Kære Lis. Ja, nu behøver jeg hjælpt igen!”. Jeg er så glad for, at arkivets brugere føler sig godt hjulpet og henvender sig igen, og jeg har sikret mig, at vi får Ulla Pedersens resultater i arkivet!

 

En anden forespørgsel lød:

På Thisted Bibliotek er vi i gang med at planlægge en eller anden form for markering af 200 året for Christen Kolds fødsel. Vi laver selvfølgelig udstillinger, men overvejer også at arrangere et foredrag. Vil derfor høre jer, om I har gode ideer til en god foredragsholder, der kunne bruges i denne sammenhæng? Her var det bibliotekar, Lene Malle, der spurgte, og her glæder jeg mig over, at biblioteksvæsenet finder Friskolearkivet!

En tredje forespørgsel lød:

Jeg har en forespørgsel fra en engelsk forfatter som er ved at udgive en stor bog om ’The Pursuit of Power’, hvor han omtaler skolens indflydelse på magten. Jeg har overtalt ham til at inkludere et afsnit om Grundtvig, og til det er jeg i gang med at skrive et afsnit til ham. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan friskolerne (og andre frie skole-former) udviklede sig fra 1851 og frem. Hvor mange skoler var der fx i 1860, 1865, 1870, 1880 osv.? Har vi disse tal? Og er der overhovedet belæg for påstanden om, at der kom betydeligt flere friskoler og højskoler efter 1864?

En fjerde henvendelse, der har varet fra den 20. januar 2015 frem til foreløbig den 8. november 2015 er om arkivalier og materialer fra Harald Bredsdorff blandt meget andet af flere her kendt som tidligere forstander på Den frie Lærerskole. Margrethe Kihldorph, Bredsdorffs datter, og hendes mand gæstede os i arkivet med efterladte materialer fra Harald Bredsdorff, og jeg har besøgt Margrethe og hendes mand, Hans Kihldorph, i deres hjem i Roskilde, hvor jeg blandt andet hjembragte en lydoptagelse, hvor Margrethe Kihldorph fortæller om hendes far, og om hvordan det var at vokse op i det ofte ”omflyttende” Bredsdorffske-hjem – det var en skøn fortælling Margrethe fortalte!

En femte forespørgsel lød:

Kære Lis

Jeg skriver til dig, fordi jeg rigtig gerne vil finde ud af, hvem der var med til at starte Lille Egede Friskole. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at jeg engang fik at vide, at min oldefar havde været med. Han hed Mads Christian Larsen (senere tog han navnet Stubager efter hans gård, som ligger tæt på friskolen, som hedder Stubagerhus - men det er ikke den gård, hvor skolen startede). Vi ved, at vores mor og hendes søskende var elever på skolen fra sidst i 1920'erne og frem.

I går var min søster og jeg på tur på egnen for at "snuse" og vi mødte faktisk en nuværende lærer på friskolen, som kunne fortælle, at at var Christen Kold, der i sin tid sendte en af sine lærere til Sjælland for at starte friskole, og så tænkte jeg, om min oldefar måske har været med i bestyrelsen eller lignende.

Jeg vil blive meget glad, hvis du kan hjælpe mig eller måske henvise til steder, hvor jeg kan få oplysning.

 

Jag vil ikke nævne flere eksempler, men jeg tror, at I har fået et indblik, hvilke henvendelser vi får til arkivet. Og jeg siger udtrykkeligt: ”VI!”.

 

Selv om jeg som daglig leder af Friskolearkivet i nogle sammenhænge måske med fordel kan benævnes ”arkivar”, så må jeg skuffe jer med, at jeg dybest i hjertet er ”bibliotekar”, og en af bibliotekarernes største ”dyder” er at finde kilder. En af bibliotekarernes største ”svagheder” kan være ikke at vide noget som helst, før det er tjekket en, to eller tre gange… Så derfor er alle henvendelser til arkivet til ”Vi” selv om der måske står ”Kære Lis”! Og her vil jeg med stor glæde pege på arkivudvalget – den vigtige forpost, der også ofte arbejder ”usynligt” med sikkert!

Selvfølgelig holdt Birte et stilsikkert foredrag om Christen Kold på Thisted Bibliotek, så kunne de ikke få en mere vidende foredragsholder og så, så god en formidler!

Cecil svarede ”over night” på spørgsmålet om de frie skolers udvikling fra 1851 og frem, og jeg mener ”over night” for forespørgslen kom den 18. april sent om aftenen, og den 19. april først på natten, kom svaret fra Cecil – det er da en meget høje svarprocent fra et ”lille” arkiv som vores!

 

Spørgsmålet om ”Lille Egede Friskole” klarede jeg selv – men med hjælp fra Gertrud Friedrichsen mangeårig lærer på skolen og desuden skolehistorisk interesseret – en sikker kilde!

 

Og sådan kan jeg sidde og få en forespørgsel en sen aften- eller nattetime, og finde mine kilder, der altid er derude, hvilket privilegium – STOR TAK til kilderne for det!

Det er til stor gavn for arkivet at kende sine kilder, og ikke nødvendigvis selv ”gå med en halv vind”, men finde de vidende mennesker, der kan tillade sig at løbe med en hel storm!

 

Arkivudvalget – er et kapitel for sig, der arbejder sig støt og ikke nødvendigvis altid roligt igennem de mange, mange opgaver vi har i arkivet, og opgaverne er mange og kan synes uoverskuelige, men så ruller kontorstolen og drejer rundt om sig selv og forsikrer: ”At vi skal glæde os over det, vi når, og ikke stresses over det vi ikke når!”

 

Stor TAK til mine ”kilder” Anne Simonsen, der blandt andet rundsender alle hilsner fra Friskolearkivet til alle medlemsskolerne i Dansk Friskoleforening, til styrelsen og til diverse udvalg. Stor TAK til de måske mere anonyme medlemmer af arkivudvalget, der ikke mødes med os i arkivet hver uge men som sidder og arbejder for arkivet foran deres computer, det gælder Mona Nielsen, der registrerer arkivalierne i Arkibas og er webmaster på arkivets hjemmeside. Det gælder også Birte Gam-Jensen, fra hvem der troligt dukker flere nye anmelder af ældre, væsentlig friskolelitteratur op i min indbakke til synliggørelse på vores hjemmeside. Tak til Henrik Olsen, der altid er klar til at besvare de mere spidsfindige spørgsmål omkring Arkibas-finurligheder. Tak til ”Månedens Friskoler” det er væsentligt at arbejde med både gamle og helt nye skoler i den sammenhæng til synliggørelse på hjemmesiden, men hvor alt også registreres i papirform til arkivet – 8 skoler om året. Tak for ”likes” og input til arkivets Facebook, og her må vi konstatere, at Christen-Kold-opslagene har ”hittet” igennem 2016.

TAK fra min side til styrelserne og til Ebbe, uden jer som sparringspartnere var den daglige leders liv fritsvævende og ikke sikkert understøttet af gode dialoger om dette og hint om arkivet, der skal være sikre pejlemærker at styre efter!

 

Den rullende kontorstol ruller fortsat og drejer om sig selv med tak til og fra Den frie Lærerskole til både Skagen og Gedser! Og såmænd også til Vesterskerninge, hvor arkivets formand bor – tak Birte for mange gode sparringssamtaler om det hjulene drejer om nemlig Friskolearkivet!

 

Lis Eriksen Toelberg/Daglig leder af Friskolearkivet i Ollerup

 

 

 

 

 

 

 

På arkivets facebookside kan I se, at Christen Kolds gamle protokol fra Dalby Friskole er blevet udlånt fra Friskolearkivet som en del af de genstande, der sammen med digitale platforme, fortæller Fyns historie

igennem mange årtusinder. Udstillingen ”Fyn midt i verden” er den første permanente udstilling i Odense på Møntergården, hvor det 21. århundredes arkitektur fletter sig fint ind blandt Møntergårdens gamle og smukke huse. Det er en meget inspirerende udstilling, hvis titel udsprang af en lokal anekdote om en dame fra Drejø, der siger til præsten: ”Er det ikke utroligt, at Drejø ligger midt i verden?”. Præsten spurgte, hvad hun mente med det, og hun svarede: ”Jamen der er lige langt fra Drejø til Ærø, Fyn og Tåsinge. Og så må Drejø jo ligge lige midt i verden!”. Derfor er Dalby-protokollen synlig i sin fine glasmontre lige midt i verden som en del af udstillingen!