Friskolens Arkiv

Af Cecil Christensen

Arkivudvalgsmedlem i Friskolearkivet

I 1939 var det bestemt ikke almindeligt med arkiver uden for offentligt regi. Alligevel blev friskolernes eget arkiv faktisk stiftet ca. 3 måneder efter udbruddet af 2. Verdenskrig. I Friskolearkivets omfattende samling af Dansk Friskoleforenings protokoller m.v. kan man finde de sparsomme overleveringer om det gamle arkiv, som noget ureglementeret blev besluttet stiftet under punktet ’Eventuelt’ på det konstituerende hovedstyrelsesmøde den 16. december 1939. Protokollen oplyser ganske kortfattet: Herunder drøftedes forskellige spørgsmål, bl.a. oprettelsen af et arkiv, som samles hos Johs. Jensen. Der søges at få helst 4 ekspl. af Dansk Friskoleforenings årsberetninger og Bavnen gennem årene, så der findes 1 ekspl. indbundet hos formanden og et hos hver af afdelingsformændene.

Et konkret behov for viden gennem foreningens årsberetninger og gennem friskolernes daværende tidsskrift var åbenbart den direkte anledning til oprettelsen. I øvrigt gik rækkevidden af beslutningen tilsyneladende hen over hovedet på protokolføreren. Skoleleder Johannes Jensen fra Sødinge Friskole blev udpeget til at stå for indsamling og oprettelse af arkivet, hvilket gør det nærliggende at udpege dette bestyrelsesmedlem til ideens ophavsmand. Han var kommet ind i hovedstyrelsen året før, selv om foreningsarbejde ifølge hans ’Erindringer’ ikke var det, der optog ham mest. Han ses kun at være særlig aktiv på 3 områder: Oprettelse af Friskolens Arkiv (1939 – 1949), oprettelsen af Den frie Lærerskole (1943 – 1949) og udgivelse af bogen Grundtvigsk Friskole i anledning af 100-året for oprettelsen af Kolds friskole i Dalby (1950 – 1952).

 

I årsberetningen for foreningsåret 1939 – 40 bragtes en artikel af Johs. Jensen, hvori han oplyste om oprettelsen af Friskolens Arkiv, som det blev kaldt. Det var hensigten at samle, hvad der i årenes løb var fremkommet om friskolen i aviser, tidsskrifter og bøger. Supplerende skulle der samles gamle protokoller, idet han fandt det indlysende, at et sådant arkiv havde berettigelse og værdi, når det betænkes, at de ældste friskoler nærmede sig 100-års jubilæum. De ældste kilder til friskolens historie kunne nemt gå til grunde, når unge slægter afløste de gamle og måske ikke fandt det værd at gemme de gulnede blade. Isoleret set havde den enkelte bog eller protokol måske begrænset værdi, men samlet i et arkiv ville de til gengæld få stor værdi. Arkivet havde allerede i efteråret 1940 fået skænket en del arkivalier, men der blev appelleret stærkt til friskolens venner om at sende materiale til Johannes Jensen. Meget gerne materiale fra før år 1900. – I dag kan man begræde, at de fleste skoler heller ikke dengang var flittige til at aflevere deres arkivalier, for alt for meget er i tidens løb gået tabt, selv om noget er endt i de senere oprettede lokalarkiver.

I 1941 blev det besluttet at yde 50 kr. årligt til arkivdriften, og i 1943 blev det henstillet, at arkivlederen fik indkøbt gamle bøger (”den gamle litteratur”), så disse blev bevaret. I arkivets nuværende håndbogssamling findes ikke så få bøger, der er stemplet med ”Friskolens Arkiv”. Personligt har jeg i årenes løb også erhvervet enkelte med samme stempel, hvilket har undret mig en del. Forklaringen finder man måske i hovedstyrelsens protokol fra  januar og juli 1945, hvor Johs. Jensen trådte ud af hovedstyrelsen. Johs. Jensen redegjorde for arkivet og oplyste, at den største part af Jørgen Nielsens store bogsamling var tilgået arkivet. Han nævnte, at der tiltrænges reoler, og at en mængde breve skulle sorteres og ordnes. – Valdemar Hansen stillede 100 kr. til rådighed for dette arbejde. Som tilforordnet det videre arbejde med oprettelsen af en fri lærerskole deltog Johs. Jensen igen i styrelsesmødet den 25. juli 1945. Her berettede han videre om sit arbejde med arkivet, Jørgen Nielsens bøger, hvoraf en del er solgt, og om en ordning af stoffet i et kartotek.

Jørgen Nielsen var ungkarl og mangeårig leder af Nr. Lyndelse Friskole. Da han døde i 1944, var Friskolens Arkiv altså arving til hans omfattede bibliotek, dagbøger og breve. Disse er fortsat arkiveret i Friskolearkivet, men en del bøger var formentlig dubletter eller uden interesse i arkivsammenhæng og blev derfor solgt.

Arkivet havde fortsat til huse på Sødinge Friskole, selv om Johs. Jensen var udtrådt af hovedstyrelsen, men det intense arbejde med oprettelsen af Den fri Lærerskole gav ikke den fornødne tid til arkivet. Allerede i 1948 meddelte Dansk Friskoleforenings formand, Aksel Appel, at Johs. Jensen ville af med arkivet. I 1949 kunne det oplyses, at han direkte havde nægtet at fortsætte med arkivet, da han ikke fik gjort noget ved det. Styrelsen vedtog derfor at få en af lærerne ved Lærerskolen i Ollerup til at overtage arbejdet. Da Lærerskolen i 1950 var kommet godt i gang, kunne det oplyses, at arkivalierne nu var overflyttet hertil, men det var heller ikke problemfrit, for forstander Jørgen Bøgh havde ønske om at lade materialet indgå i skolens bibliotek. Styrelsen besluttede at afvise dette med henvisning til, at det kun var tænkt som arkiv (altså ikke til udlån). Til gengæld overvejede styrelsen at abonnere på et bureau, der kunne fremskaffe, hvad der fremkom af interesse. ”Nogen lønnet arkivar kan der næppe være brug for”. Citatet afslører, at det åbenbart havde vist sig umuligt at finde en person, der ville påtage sig arbejdet ulønnet.

Kilderne tier herefter. Johs. Jensen blev ansat på Den frie Lærerskole i årene 1952 – 1967, og måske var det ham, der sørgede for, at arkivalierne blev samlet i flyttekasser og hensat i   Lærerskolens kælder, hvor de mange år senere blev genfundet. Aksel Appel er i 1951 citeret for at udtale, at materialet befandt sig i Ollerup, men at det ikke blev anvendt. Der burde være en interesseret mand, som ville påtage sig det arbejde at samle alt, hvad der fremkommer i bladene om de enkelte friskoler. Omkring 1960 nævnes det forskellige steder, at den nylig pensionerede leder af Refsvindinge Friskole, Johs. Garnæs Petersen, ville tage sig af arkivet, men der findes ikke spor efter dennes virke. 

Arkivet var gået i glemmebogen hos de fleste, da Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse engang i 1980’erne efter ansøgning fra Carlo Larsen og Eilif Frank bevilgede et beløb, så det genfundne arkiv kunne nyregistreres og indgå i Biblioteket for det Folkelige Arbejde.

 

                              

Cecil Christensen var lærer på Øster Åby Friskole fra 1973 til 1978 og skoleleder på Skørbæk-Ejdrup Friskole fra 1978 til 1994. Herefter leder af Friskolernes Kontor i Faaborg fra 1994 til 2013. Fra 2013 og frem har Cecil Christensen været medlem af arkivudvalget i Friskolearkivet og desuden formand for Støtteforeningen for Friskolearkivet fra 2014 til 2018.

 

 

Friskolearkivet – en spændende, men kompliceret historie

Af Birte Fahnøe Lund 

Formand for Friskolearkivet

Første del af artiklen er baseret på interviews med Eilif Frank og Hans Nørgaard

Det begyndte i 1968/69. Et ungdomsoprør og en ny kommunalreform var på vej – en situation, der gjorde det uhyre svært for rigtig mange traditionelle grundtvig-koldske friskoler at holde skruen i vandet. Store nye centralskoler med spændende faglokaler og et pædagogisk paradigmeskifte fra en noget ”sort” folkeskole til en mere progressiv folkeskole poppede op over hele landet. 

Det fik fatale konsekvenser for mange små friskoler. De lukkede ganske enkelt. Eilif Frank (dengang lærer ved Odense Friskole) læste historie ved Danmarks Lærerhøjskole i 1968/69. I løbet af året fik han ideen til at indsamle arkivalier fra de frie skoler især med henblik på de lukningstruede. Baggrunden for initiativet var Eilifs’ frygt for, at den historie, der har været så væsentlig en del af det danske samfunds demokrati – og frihedssyn i uddannelse og dannelse, skulle forsvinde i en ny tidsånds tåger og til syvende og sidst være årsag til, at vi ikke engang ville kunne forstå meningen med § 76, der giver alle forældre ret til at oprette holdningsskoler. 

På Danmarks Lærerhøjskole fik Eilif Frank skabt et netværk, der støttede hans ideer, hvorefter Eilif gik i gang med at indsamle arkivalier, og som sidegevinst modtog han mange bøger, der blev grundstammen i Biblioteket for det Folkelige Arbejde sammen med materiale fra det gamle ’Friskolens Arkiv’.

I 1973 indledte Hans Nørgaard og Eilif Frank et nært samarbejde omkring indsamling og registrering. I de følgende år registrerede Hans arkivalierne, mens Eilif fortsat indsamlede arkivalier, der blev opbevaret i et brandsikret skab hos Eilif Frank, en uholdbar løsning på længere sigt.

 

 

Adskillige nøglepersoner kom til at spille en stor rolle i det fremtidige arbejde. Nøglepersoner, der dels kunne være behjælpelige med ansøgninger til støtte af projektet og dels ressourcepersoner udi det historiske. I Dansk Friskoleforening var det især Laurits Kjær Nielsen, Carlo Larsen og Jens Christian Jensen, der viste interesse for projektet. Dansk Friskoleforening indledte i 1969 samarbejde med professor Roar Skovmand fra Institut for Dansk Skolehistorie, hvilket udløste offentlige bevillinger til Eilif Franks indsamling og førte til god vejledning fra den senere leder af Instituttet, Vagn Skovgaard-Petersen, som også var formand for Dansk Historisk Fællesforening. På arkivsiden var Anne Riising, leder af Landsarkivet i Odense, en yderst vigtig person. Hun viste stor interesse for arkivet og forstod vigtigheden af samlingen, hvorfor hun tilbød, at arkivalierne kunne ”huses” på Landsarkivet i Odense, som et lukket arkiv, indtil en passende løsning var fundet.

Arkivalierne blev anbragt i Odense i 1978. Da havde Hans Nørgaard lavet en registrant over arkivalierne, som blev offentliggjort på Dansk Friskoleforenings sommerkursus i 1977, hvor indsamlingsprojektet formelt blev afsluttet. Fra Den frie Lærerskole var det især Marinus Jensen, der kæmpede for, at lærerskolen skulle involveres i projektet. Den offentlige støtte til indsamlingsprojektet på 14.000 kr. fra Statens humanistiske Forskningsråd dækkede de faktiske omkostninger, men absolut ikke lønudgifter til Eilif Franks og Hans Nørgaards store frivillige arbejde. 

 

Hans Nørgaard til årsmøde i Friskolearkivet i 2013. Siddende Mads Bisgaard, stående Hans Nørgaard, i baggrunden Bent Toelberg.  

 

Eilif Frank og netværksgruppen omkring ham stoppede ikke der. Det blev efterhånden klart for dem, at friskolerne blot var en flig af den frihedstrang og bevægelse for myndiggørelse, der dannede baggrund for vores demokratiforståelse og vores frihedssyn. Derfor blev det magtpåliggende for Eilif, at det ikke blot blev et friskolearkiv men et arkiv og bibliotek, der også omfattede højskoler, efterskoler, fri- og valgmenigheder og DGI. Bogsamlingen voksede og voksede og fik i 1981 et blivende sted på Den frie Lærerskole ved oprettelsen af Biblioteket for det Folkelige Arbejde. Der blev nedsat en bestyrelse til at varetage opgaven. Bestyrelsen bestod af repræsentanter fra Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen samt DGI. I oprettelsesfasen fra 1981 til 1985 blev der søgt og bevilget fondsmidler, men et bibliotek er dyrt at drive, derfor blev Jens Bilgrav-Nielsen kontaktet med det formål at afsøge mulighederne for at få støtte fra Kulturministeriet. Dette lykkedes, og i 1988 fik Biblioteket for det Folkelige Arbejde bevilget 250.000 kr. og var dermed offentligt støttet.

 

   

 

Med Ove Korsgaard som initiativtager søsattes en ny epoke. Han så arkivalierne og biblioteket i et større perspektiv, og ideen omkring et forskningscenter blev født. Ideen blev støttet i hele det folkelige bagland med det formål at sætte fokus på de folkelige bevægelsers betydning og virkningshistorie. En ansøgning om støtte på yderligere en million kroner fra Kulturministeriet blev positivt modtaget, og forskningscenteret Nornesalen var en realitet. Det var i 1992.

Nornesalens formål var: ”at virke for forskning i centrale problemstillinger vedrørende de frie skoler, det folkelige arbejde og den grundtvigske tradition samt at indsamle, opbevare og udlåne materiale om de folkelige bevægelser inden for skole-, kirke-, ungdoms- og idrætsarbejde”.

Lillian Zøllner blev ansat som daglig leder af Nornesalen. Tanken var, at der skulle forskes på både amatør- og professionelt plan. Der blev med andre ord taget højde for både det folkelige og det professionelle. Rent organisatorisk var det bestyrelsen, der havde ansvar for centeret, men en bredt sammensat personkreds med repræsentanter fra det folkelige Danmark var med til at inspirere, komme med indsigelser og nye ideer. 

Forskningen var intensiv fra 1994 og i årene fremover, der var bl.a. fokus på Grundtvigs virkningshistorie på globalt plan, men også den hjemlige virkningshistorie blev der forsket i. Væsentlige nøglepersoner fra blandt andet friskolekredse, Carlo Larsen og Hans Møldrup, fortsatte arbejdet med registrering af arkivalier på frivillig basis. 

De indsamlede arkivalier, der blev opbevaret på Landsarkivet i Odense, var blevet overdraget til Biblioteket for det Folkelige Arbejde, hvor arkivar, Inger Hartby, ved Nornesalens etablering blev ansat som ansvarlig for en registrering, der aldrig var blevet fuldført. 

I de følgende år kom to påtrængende spørgsmål til diskussion. Det første spørgsmål omhandlede fokus i forskningen. Var det hensigtsmæssigt, at så stor en del af forskningen omhandlede Grundtvigs virkningshistorie på globalt plan? Var valget af forskningsprojekter relevante i forhold til formålet? Det andet spørgsmål var Nornesalens geografiske placering, idet en del af styrelsens medlemmer ønskede, at forskningscenteret skulle flyttes til København, da de mente, det var vanskeligt at få forskere til at bosætte sig i Ollerup.

I 1997 blev Thorstein Balle ansat som ny centerleder. Han ændrede fokus i forhold til forskningen og dermed blev Grundtvigs globale virkningshistorie nedtonet og en bredere forskning igangsat.

For både Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening og Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder var det væsentligt, at arkivet, biblioteket og forskningen forblev i Ollerup. Det var der flere grunde til, dels mente man ikke, at al forskning skulle ende i hovedstaden, dels mente man, at lærerskolen kunne profitere af, at der var forskning på stedet. 

Hele organisationen revnede med et brag i februar 2000. Et flertal i styrelsen ønskede, at forskningscenteret blev flyttet til København. Modstandere af flytningen var repræsentanter fra Den frie Lærerskole og Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder samt Dansk Friskoleforening.

Hermed opstod der en voldsom interessekonflikt mellem foreningerne. Resultatet blev, at Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening og Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder oprettede en ny selvejende institution – nemlig ABFA – Arkiv og Bibliotek for det Folkelige Arbejde med Carsten Oxenvad som leder. Højskolerne, efterskolerne og DGI oprettede en ny organisation i tæt samarbejde med Institut for Idrætsforskning placeret på Gerlev Idrætshøjskole. 

Konsekvenserne af delingen betød, at Kulturministeriet tog statsstøtten fra ABFA med en udfasningsperiode på 3 år. Det samme gjaldt institutionen i Gerlev.

I 2002 blev det klart, at ABFA ikke længere kunne løfte opgaven, og der blev indkaldt til et ekstraordinært årsmøde den 20. november 2002 med det formål at nedlægge institutionen. Samme dag oprettedes en ny organisation, nemlig Videns- og Studiecenter for Fri Skole, hvis formål var at: 

– virke for ny forskning og formidling vedrørende centrale problemstillinger inden for frie skoler og   

  frie menigheder.

– drive Biblioteket for det Folkelige Arbejde.

– samle, registrere og formidle arkivalier vedrørende frie skoler.

– skabe interesse for samlingerne ved at stille dem til rådighed for offentligheden og forskning.

De øvrige foreninger oprettede et arkiv i Vartov.  Videns- og Studiecenter for Fri Skole indledte efterfølgende et meget frugtbart samarbejde med Morten Mortensen, der var Vartov-Arkivets første leder, vedrørende overdragelse af DGI’s og Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark´s arkivalier til Vartov, mens friskolearkivalierne blev i Ollerup.

I slutningen af 2006 henvendte Arne Kristiansen, Efterskoleforeningen, sig til Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening. Han var af den opfattelse, at en sammenlægning af de to arkiver burde afprøves. Resultatet blev, at begge organisationer fortsatte som selvejende institutioner, men at der sideløbende blev arbejdet for en sammenlægning af arkiverne. Bestyrelsen nedsattes i 2007, og der blev søgt midler til et fælles arkiv fra Kulturministeriet. 

I årene 2007 – 08 fortsatte bestræbelserne på at finde en fælles løsning for de to arkiver. Det viste sig, at det ikke var muligt at opnå støtte fra Kulturministeriet, blandt andet med den begrundelse, at man ønskede en centralisering af samtlige arkivalier, og tilbagemeldingen var, at relevante arkivalier fra de to arkiver kunne overføres til Rigsarkivet. Desuden viste det sig, at DGI, Højskoleforeningen, De Danske Skytteforeninger og Efterskoleforeningen ikke ønskede at give økonomisk støtte et fælles arkiv. Det var baggrunden for, at endnu en konstruktion opstod, idet Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole fortsat ønskede et arkiv i Ollerup, mens man ønskede hovedparten af Biblioteket for det Folkelige Arbejde overdraget til anden side. Det endte med at blive deponeret på Syddansk Universitetsbibliotek, idet hovedparten af den litteratur, der kunne have relevans i Ollerup forblev der.

Den nye organisation blev en realitet i 2010 og fik navnet, Friskolearkivet, der fungerer i bedste velgående her i 2019. Dette takket være Dansk Friskoleforening, der støtter Friskolearkivet med 90.000 kr. årligt, Den frie Lærerskole, der bidrager med husleje, lys, varme og internet, de mange friskoler, der årligt støtter os med 4,50 kroner per elev og endelig de personlige støttemedlemmer, der hvert år bidrager med deres kontingent. Uden jeres velvilje og støtte ville friskolearkivalierne ligge med et tykt lag støv og dermed ikke længere være nøglen til forståelse af de frie skolers identitetshistorie.

 

   

Tak til Lis Toelberg for dit brændende engagement som daglig leder af Friskolearkivet, og tak til de mange frivillige arkivudvalgsmedlemmer, der med deres arbejdsindsats hjælper med sortering, registrering og formidling.

 

        

 

Birte Fahnøe Lund blev uddannet på Holbæk Seminarium. Diplomuddannelse i Friskolepædagogik fra Den frie Lærerskole. Lærer på Margretheskolen i Gundsømagle, desuden lærer ved Vester Skerninge- og Refsvindinge Friskole. Forfatter og foredragsholder. I en årrække medlem af hovedstyrelsen for Dansk Friskoleforening og formand for Friskolearkivet fra 2005 og frem.