Arkivalierne er Friskolearkivets største skat!

Arkivalierne er Friskolearkivets største skat!

Måske har de brune arkivæsker ikke den største signalværdi, når de står på hylderne side om side. Så synes de nærmest lidt undseelige – som noget fra meget, meget gamle dage … Og det er de også, men de er også vidnesbyrd om det mangfoldige skoleliv, der igennem historien fra midten af 1800-tallet og i dag udfoldes i friskoleverdenen.

Og når vi lukker arkivæskerne op, så er de hver især en skattekiste fyldt med historien om friskoler, mennesker, foreninger og institutioner, der alle har været og er en del af den levende historie om de frie skoler.

Hvad rummer arkivalierne?

Hvis vi kigger i Refsvindinge Friskoles arkivalier, så finder vi vedtægter, protokoller, jubilæumsskrifter, ejendomspapirer, regnskaber, artikler, tilsynserklæringer, udklip, gækkebreve og fotos m.m. En opremsning, der i sig selv ikke fortæller så meget, men som samlet beskriver skolens virke over en årrække, og vidner om de skiftende forhold friskolen har haft. Måske har interne forhold imellem forældre og lærere på ny rejst dialogen om skolen? Og udefra har lovgivning haft stigende indflydelse på de vilkår, friskolen har haft. Og det afspejles og kan dokumenteres i arkivalierne.

Hvis vi tager en af de ældste protokoller fra Refsvindinge, så ser vi, at den er i folio format og smuk med sit marmorerede, gamle og slidte papbind. Og lukker vi den forsigtigt op, og fordyber os i kolonnerne på de håndskrevne sider, så oplever vi, at det kræver fordybelse og koncentration at forstå de mange sammenhænge. Og det er langt fra sikkert, at vi forstår sammenhængene alene ved koncentration, det kan være, at der skal formidling til – begyndelsen af 1900-tallet kan synes meget fjern, når den skal forstås i nutidige kontekster.

For slægtsforskere er der en guldgrube i den gamle protokol fra Refsvindinge, hvis man her kan finde familiens aner, år efter år er der oplysninger om forældre/værger, elever, undervisning, lærere og eksaminer, og ud for de navngivne elevers er det f.eks. noteret, hvornår de har været fraværende i skolen, og måske er det også noteret, hvorfor de var fraværende.

For nogle år siden sad en 13-årig pige og læste i den gamle protokol, og hun satte sig for at følge en bestemt pige og hendes færden i skolen fra hun begyndte i ”Yngste Klasse” frem til den måned, da hun blev udmeldt af ”Ældste Klasse” ved sin konfirmation. Den unge forsker identificerede sig med den pige, der havde levet for de mange år siden, og ligesom hun selv gik i friskole. Men en dag var pigen i protokollen fraværende i skolen på grund af sygdom, og derefter blev det sjældnere og sjældnere, at hun kom i skole stadig på grund af sygdom. Nu kom der et udbrud: ”Hvad kan der dog være hændt den stakkels pige? For nu finder jeg hende slet ikke mere i protokollen kun hendes søskende. Åh, nej kan hun være død?”.

Vi søgte i andre kilder, hvor det ikke uventet forklaredes, at ligesom i 1800-tallets Danmark hærgede der også store epidemier af dødbringende sygdomme i 1900-tallet. Det affødte en vedkommende samtale imellem os om levevilkår på landet, om hygiejne og om dødelighed – ikke mindst om børnedødelig.

Dette lille scenarium viser flere forhold, nemlig at protokollerne fortæller megen væsentlig historie om elever, forældre, lærere og undervisning og med forskerbriller på udfoldes både slægtshistorie, skolehistorie, lokalhistorie og samfundshistorie. Det viser også, at en protokol kan bruges i undervisning af børn fulgt af nær dialog med en voksen formidler.
I arkivet ser vi, når vi underviser studerende fra Den frie Lærerskole, at den direkte mundtlige formidling forklarer sammenhænge og udfolder arkivaliernes dybere mening og vækker stor interesse hos de studerende.

Er der arkivalier, der er mere værdifulde end andre?

Vi kan ikke fremhæve nogen arkivalier i Friskolearkivet, for væsentligheden afhænger af de spørgsmål, der stilles.

Dog er der arkivalier, som vi er særligt stolte over, hvor vi også er taknemmelige over, at de har overlevet arkivaliers værste fjender som f.eks. fugt, svamp, ildebrand og mus…
Den ældste bevarede friskoleprotokol, vi har i samlingen, er Christen Kolds første protokol fra Dalby Friskole. Den dækker årene fra 1853- 1882, og den er i de første år skrevet med Kolds egen håndskrift – glæden ved at se den store, svungne og sirlige skrift, giver et historien vingesus! Dalby-protokollen er i disse år udlånt til Odense Bys Museer, hvor gæsterne i Møntergården kan betragte protokollen i montren som en del af udstillingen Fyn – midt i verden.

Et andet historiens vingesus sker, når man har den første protokol fra Dansk Friskoleforening i hænderne, dér på første side dokumenterer foreningens oprettelse. Senest havde vi den og de ældste af foreningens øvrige protokoller med til Dansk Friskoleforenings 125 års jubilæumsfejring på Nyborg Strand i 2011. Igennem de to nætter dér blev de opbevaret under kassererens hovedpude, vi opbevarer arkivalierne forsvarligt, også når de luftes ved særlige lejligheder!

Synliggørelse og formidling side om side med registrering og bevaring

Samlingerne er velforvaret i Friskolearkivet, hvor de indsamles, sorteres og registreres og er synlige for offentligheden på arkiv.dk. Sortering og registrering af arkivalier er vel nok en af de mest tidskrævende arbejdsprocesser, man kan forestille sig, så det sker lidt efter lidt, og vi glæder os over, at foretage kvalitative registreringer, og vi kan mærke flere forespørgsler efter synligheden på arkiv.dk.

Forespørgsler besvares med neddykning i arkivalierne kombineret med andre kilder. De bedste svar gives ofte i en kombination af arkivalier, fotos, fagbøger og internetbaserede søgninger. Og en meget stor styrke ligge i det faktum, at de ihærdige og vidende mennesker, der arbejder i arkivet igennem året, ved deres personlige viden og kildekendskab i fællesskab kan udfolde en ganske stor indsigt i arkivalierne og den historie, de er opstået af.

I Friskolearkivet prioriteres synliggørelse og formidling af samlingerne højt. Arkivalier skal leve og bruges i den nutid, de eksisterer i, først da giver den historie de beskriver, den nutid de bevares i, og den fremtid, de bliver en del af mening!

Og vi præsenterer altid meget gerne arkivalierne i Friskolearkivet, for det er med de gamle protokoller i hænderne og med formidling, at de livfulde arkivalier opleves bedst!