Hvad rummer arkivalierne?
Hvis vi kigger i Refsvindinge Friskoles arkivalier, så finder vi vedtægter, protokoller, jubilæumsskrifter, ejendomspapirer, regnskaber, artikler, tilsynserklæringer, udklip, gækkebreve og fotos m.m. En opremsning, der i sig selv ikke fortæller så meget, men som samlet beskriver skolens virke over en årrække, og vidner om de skiftende forhold friskolen har haft. Måske har interne forhold imellem forældre og lærere på ny rejst dialogen om skolen? Og udefra har lovgivning haft stigende indflydelse på de vilkår, friskolen har haft. Og det afspejles og kan dokumenteres i arkivalierne.
Hvis vi tager en af de ældste protokoller fra Refsvindinge, så ser vi, at den er i folio format og smuk med sit marmorerede, gamle og slidte papbind. Og lukker vi den forsigtigt op, og fordyber os i kolonnerne på de håndskrevne sider, så oplever vi, at det kræver fordybelse og koncentration at forstå de mange sammenhænge. Og det er langt fra sikkert, at vi forstår sammenhængene alene ved koncentration, det kan være, at der skal formidling til – begyndelsen af 1900-tallet kan synes meget fjern, når den skal forstås i nutidige kontekster.
For slægtsforskere er der en guldgrube i den gamle protokol fra Refsvindinge, hvis man her kan finde familiens aner, år efter år er der oplysninger om forældre/værger, elever, undervisning, lærere og eksaminer, og ud for de navngivne elevers er det f.eks. noteret, hvornår de har været fraværende i skolen, og måske er det også noteret, hvorfor de var fraværende.
For nogle år siden sad en 13-årig pige og læste i den gamle protokol, og hun satte sig for at følge en bestemt pige og hendes færden i skolen fra hun begyndte i ”Yngste Klasse” frem til den måned, da hun blev udmeldt af ”Ældste Klasse” ved sin konfirmation. Den unge forsker identificerede sig med den pige, der havde levet for de mange år siden, og ligesom hun selv gik i friskole. Men en dag var pigen i protokollen fraværende i skolen på grund af sygdom, og derefter blev det sjældnere og sjældnere, at hun kom i skole stadig på grund af sygdom. Nu kom der et udbrud: ”Hvad kan der dog være hændt den stakkels pige? For nu finder jeg hende slet ikke mere i protokollen kun hendes søskende. Åh, nej kan hun være død?”.
Vi søgte i andre kilder, hvor det ikke uventet forklaredes, at ligesom i 1800-tallets Danmark hærgede der også store epidemier af dødbringende sygdomme i 1900-tallet. Det affødte en vedkommende samtale imellem os om levevilkår på landet, om hygiejne og om dødelighed – ikke mindst om børnedødelig.
Dette lille scenarium viser flere forhold, nemlig at protokollerne fortæller megen væsentlig historie om elever, forældre, lærere og undervisning og med forskerbriller på udfoldes både slægtshistorie, skolehistorie, lokalhistorie og samfundshistorie. Det viser også, at en protokol kan bruges i undervisning af børn fulgt af nær dialog med en voksen formidler.
I arkivet ser vi, når vi underviser studerende fra Den frie Lærerskole, at den direkte mundtlige formidling forklarer sammenhænge og udfolder arkivaliernes dybere mening og vækker stor interesse hos de studerende.