Og naar vi dömme Tidsalderen med Strænghed, saa lad os dömme Forfatterne med Retfærdighed !
De vare selv Produkter af sin Tid … De søgte Sandhed og vilde i Almindelighed det gode …
‘Bidrag til den danske literaturs historie’ er et bemærkelsesværdigt værk, og man forbløffes ikke mindst over forfatterens grundighed. Udover at handle om Holberg består bogen også af mere end 200 sider om Holbergs samtid. Det indebærer beskrivelse af teologi, filosofi, medicin, matematik, astronomi og sprog i netop den periode, herunder latinsk poesi, modermålets stilling og romerret.
N. M. Petersen skriver med begejstring om det attende århundrede:
Det er Mysticismens og Tvivlens, det er Pietismens og Fritænkeriets Aarhundrede ; Det kalder sig selv Oplysningens, Frihedens og Lighedens, Menneskerettighedernes Tidsalder. Det bedste, som Menneskeslægten har tænkt, skal nu virkeliggjöres i Livet.
Der er store forventninger til Holbergs århundrede og den begyndende oplysning. At Holberg også var en væsentlig del af denne oplysning fremgår af anekdoten om den danske lærde bosat i Stokholm, der af en skomager oplyses om Holbergs død. Danskeren spørger, hvorfra skomageren kender til Holberg, og denne svarer, at han har alle Holbergs skrifter i sit hjem.
I kapitlet Skrifter om Holberg har N. M Petersen listet en lang række værker, danske, tyske, franske om Holberg og hans skuespil, og siden gennemgår han blandt andet Peder Paars og andre værker. En del mindre kendte vers kan også genfindes i bogen.
Samtiden – både Holbergs og N. M Petersens – er nøje beskrevet, og fra N. M. Petersen ved vi også, hvad omverdenen mente om Holberg. Således skrev Grundtvig i Roskilde-Rim:
Holberg sad og rynked Næsen
Ad det hele Værk og Væsen,
Forfatterens grundighed møder vi igen i beretningen om Holbergs barndom og ungdom. Eksempelvis fortæller N. M. Petersen om latinlæreren der har ‘den Nykke’ altid at stille non bagerst i sætningen. Som en bibemærkning nævnes også, at lærerens løn udeblev, undervisningen stoppede, og Holberg blev derfor sendt tilbage til sin formynder, Peder Lem.
Holberg er ganske ung, da han skriver de første vers, og det lykkes ham at fornærme flere mennesker i det gode selskab. Peder Lem forventes at revse drengen, men morer sig over versene.
Hvor beskrivelsen af historien og beretningen om Holbergs liv er spændende læsning, er kapitlerne om videnskab, matematik og astronomi i højere grad en opremsning af navne der har haft betydning for de pågældende videnskaber, hvor man måske havde håbet lidt på et blik på datidens matematik eller astronomi, men det er naturligvis beskrevet i andre værker.
Anderledes ser det ud, når vi bevæger os ind på det danske sprog og dets udvikling.
Den, der tager sig for at forbedre et Folks Retskrivning, og derved komer til at gaa imod Strömmen, kan til alle Tider vænte sig Utak ;
I dette kapitel – Sprogrensningen – kommer N. M. Petersen også ind på brugen af låneord, som man havde i rigt mål fra norsk, fransk og græsk. Blandt andet nævner forfatteren, at havde man erstattet franske låneord med norske, så ‘vilde Modersmaalet deraf kunne have høstet uendelige fordele’.
‘Bidrag til den danske literaturs historie – Holbergs Tidsalder’ er interessant læsning, men også krævende. Og der skal skelnes skarpt mellem forfatterens holdninger og hans fakta. Det er i høj grad en personlig beretning, hvilket ikke gør den mindre interessant, men måske nok fortæller mere om de personligheder der huserede i samtiden end egentligt dokumenterer deres indsats.
Bidrag til den danske literaturs historie
IV
Holbergs Tidsalder.
1700-1750
N. M. Petersen
576 sider
Fr. Wøldikes Forlag
1871
Birte Gam-Jensen
