Beretning fra Lissi Lykke Jepsen, klasselærer i 1. kl på Bøvling Friskole
Jeg blev naturligvis chokeret, da Mette Frederiksen d. 11. marts sagde, at skolerne og samfundet skulle lukke. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, hvor alvorlig situationen var. Om torsdagen mødte kun få elever op på skolen. Jeg fik organiseret, så forældrene kunne hente mange bøger, hæfter m.m. som de skulle bruge hjemme.
Undervisning på afstand: Jeg er klasselærer i 1. klasse, som jeg har til dansk og engelsk. Der blev åbnet op for en masse portaler på nettet, og jeg bombarderede i starten forældrene med de mange gode muligheder, der var for aktivering og læring på nettet.
Derudover skrev jeg en meget udførlig ugeplan, så de hver dag kunne se, hvad de skulle lave i læsebogen, arbejdsbogen m.m. De skrev historier og arbejdede med 120 ord.
Netundervisningen blev ret hurtigt til et ekstra tilbud, for det var for nogle forældre lidt for meget, da en del af dem også skulle arbejde hjemmefra. De små skulle jo have hjælp til at komme ind og skrive unilogin o.s.v.
Jeg skrev mange fælles beskeder, hvor jeg forklarede, hvordan de kunne hjælpe deres børn. Derudover skrev jeg selvfølgelig også til forældrene individuelt.
Jeg ringede flere gange til forældrene og fik en snak med dem om, hvordan det gik, og hvordan de kunne hjælpe børnene/få dem motiveret. Jeg skrev også breve til børnene, hvori jeg havde sat billeder fra forskellige episoder i klassen. Enkelte talte jeg også i telefon med.
Jeg har et par elever til Reading Recovery. Her havde jeg flere samtaler med forældrene. Jeg hentede bøger på skolen, og jeg hængte posen på postkasserne, hvor børnene bor, og så byttede vi på den måde bøger.
Jeg har tysk i to klasser. Her skulle de dels arbejde i de bøger, de har, men det var jo lidt svært at kontrollere, om de fik det lavet. Her har det været godt at arbejde i de digitale portaler. Her kan jeg se, om de får lavet opgaverne, og jeg har chattet med dem + skrevet mange beskeder på intra.
Børn med særlige vanskeligheder: kommunikeret med forældre til ordblinde og givet ekstra hjælp over telefonen til eleven + sendt manual til brug af hjælpemidler.
Efter påske:
Nu hvor skolen er åbnet for de mindste, planlægger jeg undervisningen i dansk og engelsk og lægger det i tavler, som jeg gemmer på et USB- stik. Jeg har en hjertesygdom, og arbejder stadig hjemmefra. Jeg har daglig kontakt med de lærere, der gennemfører undervisningen. Efter skoletid henter jeg USB-stikkene og forbereder nyt til næste dag.
Jeg bor tæt på skolen, og har også haft børnene til at finde bogstaver i min hæk, mens jeg stod inde i haven.
Jeg skal til gengæld gennemføre tyskundervisningen med alle 4 tyskhold. Her foregår undervisningen over et program, hvor vi kan se og tale med hinanden. Jeg kan høre, hvordan de hygger sig, når de kan se og tale sammen. Desuden kan jeg dele min skærm med dem, så de kan se, hvad jeg forklarer. Vi bruger stadig de forskellige portaler. Nogle er bedre end andre, da de fleste er beregnet til at bruge i klasserne, hvor man laver fælles aktiviteter, men så må man jo lige ændre lidt på dem.
Der er både fordel og ulemper ved den form for undervisning. Det kan være svært at finde ud af om alle er med eller får sagt noget, for der er ofte tekniske problemer. Men man kan også ved mange af opgaverne se, om de har forstået det eller ikke, og så hjælpe dem videre.
Venlig hilsen
Lissi Lykke Jepsen