Trekronergade Freinetskole, elev Andrea Hjorth, 7. klasse
Kære dagbog.
At få af vide, at man ikke skal i skole i mindst 2 uger, er pænt nederen. Når man ikke vidste, at man ikke skulle se ens venner i lang tid og ikke havde chancen til at kunne sige “Vi ses. Hav det godt” var en tanke, der gik igennem mit hoved et par gange.
Det var så underligt at få at vide, at man bare skulle sidde og slikke sig selv i røven i 2 uger eller mere.
Nu, hvor vi ikke kan komme i skole, foregår undervisningen online. Jeg synes, det er anderledes. Man skal lige vænne sig til det. Det er lidt hygge.
Lektier får vi et par stykker af. Jeg synes ikke, der er for mange, men hvis jeg synes en opgave er for svær og tænker, at jeg ikke kan finde ud af det, bliver jeg nemt stresset og fucker mine andre lektier op.
Det hele går galt i mit hoved. Det er et problem, når opgaven er for svær. Det er det med, at læreren ikke er der fysisk. At man sidder alene er lidt ensomt.
Jeg snakker ikke med min lærer. Kun når vi har time. Jeg har en fokus-lærer. Hun har ringet til mig. Lige for at “Tjekke” om det går godt. Det var fedt lige at få snakket med nogen andre en far/mor, søskende, venner.
Jeg savner virkelig meget i pauserne, når man snakkede med vennerne i skolen. Jeg savner den “frie luft”, efter man har haft en time, lige at få snakket ud, inden man skal til næste time.
Jeg synger i kor og går til solosang. Jeg har sunget med koret over Zoom. Ikke nemt. Jeg savner det sammenhold koret har. At synge sammen med dem mangler jeg så meget i hverdagen …
Det med, at man kan skrive til en ven – bare lige for at høre – om de vil mødes til en is eller en sleepover, det er så svært at undvære.
Jeg føler lidt, at man bliver glemt, når man bare sidder derhjemme.
For at jeg kan holde bedst styr på dagene, har jeg lavet et skema, udelukkende fordi ellers ville jeg ikke få lavet lektier til tiden, eller jeg ville blive stresset over ikke at have styr på tingene.
Jeg er sammen med 2 af mine veninder ellers er det på Snapchat eller noget, hvor jeg kan kommunikere med dem.
Det begynder at være røvkedeligt at sidde herhjemme bare og stirre ud i luften. Jeg vil helst sidde alene. Jeg laver nogle enkle ting med min søster og mor om aftenen (mine forældre er skilt).
Jeg har været bange for at blive smittet. Mest fordi, hvad nu, hvis jeg smittede nogen og de døde. Jeg tænkte rigtig meget på skyldfølelsen.
Hvis jeg skal tage noget læring med mig selv, videre efter corona, er det at planlægge min uge. Det giver mere overskud. At gå et par ture i stedet for at sidde på en cafe og bruge penge.
Jeg smutter nu …
Andrea Hjorth
