Efterhånden findes der ganske meget litteratur om Grundtvig på andre sprog, så Johannes Knudsens argument for denne lille Grundtvig biografi – hans projekt med at bringe vores hjemlige tænker ud af fangenskabet – Locked in the language of a small country – er ikke ganske så aktuelt i dag, som det var for 60 år siden.
Ikke desto mindre er Johannes Knudsens gennemgang af Grundtvigs liv god oplysning, ganske underholdende, og når det kommer til Grundtvigs syn på skolegang og uddannelse får vi også et lille indblik i, hvad han var oppe imod dengang.
Johannes Knudsen gennemgår Grundtvigs udvikling, hans læreproces og hans opfattelse af kirken, af Bibelen og af mennesket. Grundtvig udviklede ikke en komplet og systematisk filosofi. Hans vigtigste ideer handlede fortrinsvis om betydningen af verden, den skabte verden som en manifestation fra Gud, og hans opfattelse af mennesket og af folket.
Grundtvigs kamp mod rationalismen repræsenteret af stiftsprovst H. G. Clausen er fyldigt beskrevet, og diskussionen fyger med beskyldninger. Grundtvig er ikke den der leder efter diplomatiske udtryksformer. Således er Clausen en falsk lærer, og hans definition på en kirke et luftkastel.
Når det kommer til uddannelse så fik Grundtvig sine skolemæssige synspunkter fra sine religiøse ideer og sin opfattelse af mennesket. Skolens formål var, at barnet med den korrekte udvikling af sine mentale og psykiske potentialer skulle blive et godt, oplyst og aktivt menneske og borger og samtidigt afholde sig fra dovenskab, blive vant til moral og orden og indtage den viden og de færdigheder, som er nødvendige for en mand og en borger.
Da Grundtvig skrev sin nordiske mytologi – med sit nye syn på mennesket, annoncerede han samtidigt ideen om et borgerligt akademi, en højere uddannelsesinstitution for folkekultur og praktisk kunnen – en højskole. Det havde det formål at skabe en institution, der var uafhængig af universitetets akademiske tradition og baseret på ægte læring og samtidigt bevarede forbindelsen med videnskab og forskning for at undgå, at læringen blev fjendtlig, statisk og stereotyp.
Folkehøjskolen skulle fastholde en uafhængig position for ikke blive til en ’hale’ eller en tom skygge. Et institut for læring baseret på og funderet i viden, fornuft og folkets ånd.
Kold har også en kort rolle i bogen, men det eneste område, hvor han påvirkes direkte af Grundtvigs forslag, er i forhold til de studerendes alder.
Et af de mere underholdende indslag handler om Grundtvigs stærke kritik og tunge satire rettet mod undervisningen på det eksisterende universitet.
… the dulness of instruction of Latin and the heavy burden of examinations…
Eller som han smukt udtrykker det:
The poorest possible training school for men of practical endeavor, including the officials of the government.
Det bliver ikke den eneste kritik af den tids skole og universitet – eller af eksaminer: Dødens skole, kalder han det, modsat et institut for videnskab og forskning.
Ifølge Grundtvig var hovedformålet med tvang i skolen at dræbe interessen for fag og for livet. Tvang led til åndelig død, frihed betød frihed fra eksaminer. En student skulle have det privilegium at acceptere og assimilere det, der var af betydning for ham. Og der skulle ikke være adgangskrav – andet end iver og lærevillighed. For læreren gjaldt, at han skulle have ytringsfrihed uafhængigt af enhver censur.
Hvoraf man kan lære, at selv en bog fra 1955, der er skrevet for at informere og oplyse omverdenen om vores danske tænker, kan have væsentlige budskaber til dagens skole.
Danish Rebel
Johannes Knudsen
A Study of N. F. S. Grundtvig
242 sider
Muhlenberg Press, Philadelphia
Udgivet: 1955
Birte Gam-Jensen
