Et tjek på tilstanden i dansk folkeoplysning
Udgivelsen er revideret, således at de enkelte kapitler er bragt frem til 1942. Kapitlerne omfatter blandt andet gennemgang af børneskole, aftenskoler, efterskoler, folkehøjskoler, ungdomsforeninger, politiske ungdomsforeninger, Arbejdernes Oplysningsbevægelse, forsamlingshuse på landet, folkebiblioteker, radio, ferieliv, Statens Filmcentral, Foreningen Norden. Hvert kapitel indeholder historie på området, lovgivning og en vurdering af tingenes tilstand i 1941-42. Hermed må man sige, at man kommer bredt omkring dansk folkeoplysning.
Det første kapitel handler om børneskolen, og det er skrevet af Morten Bredsdorff. Han lægger ud med skolens historie begyndende med Luther og katekismen.
Det er påfaldende, at Bredsdorff nævner, at Den lille Katekismus skulle betragtes som håndbog for betrængte protestanter, men at man i undervisningen insisterede på, at den skulle læres udenad, og at man skulle anvende de samme ord for ikke at forvirre menigmand. Det er også lidt interessant, at en englænder i 1692 i en beskrivelse af Danmark siger, at hele Almuen i Danmark kan læse og skrive. Det afvises af Bredsdorff der af en anden beretning kan se, at der i 1735 overhovedet ikke fandtes skoler i mere end halvdelen af landet. Hvordan mon den engelske embedsmand fik det indtryk?
Et nok så interessant senere citat kommer fra en lærerinstruks der ledsagede skoleloven i 1814: Læreren skal ved blid og kærlig Behandling søge at vinde Børnenes Tillid og gøre dem Undervisningen behagelig. og: … Børnene skal lære at læse saaledes, at de vel forstaar Meningen.
Det lyder jo som en god lærerinstruks i 1814. Desværre er der sket noget, da vi når frem til 1848, hvor to seminariefolk taler om at skolen har frembragt død Ligegyldighed for alt aandeligt… Det får som bekendt Chresten Kold på mærkerne – og Grundtvig og andre.
Bredsdorff er en glimrende fortæller, og hans harme over, at man overstyrer den Madvigske skoleordning af 1850 og i 1871 gør plads til, at man kan blive student uden at kunne græsk, er ganske medrivende: Det første store Nederlag for de klassiske Studier.
Morten Bredsdorff følger lovgivningen frem til 1942 og til Folkeskolelovens Formaalsparagraf: Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber.
Der er lidt forskel på kapitlernes opbygning og meget på deres længde. Kapitlet om højskolerne er skrevet af forstander Ernst J. Borup. Det fylder 23 sider og handler i stort omfang om Grundtvig og Kold, og så er der et kort rids af selve højskolernes historie: I de første Aar efter 1864 saa Højskolerne det som deres opgave at kæmpe mod Aandløsheden og Modløsheden i Almindelighed. Tabet af Sønderjylland går igen i flere kapitler således også i Frivillig Gymnastik og Idræt af Niels Illeris: Efter Danmarks Nederlag i 1864 med Tabet af Sønderjylland vaktes der i alle Befolkningslag en stærk Villie til ‘at vinde indadtil, hvad der var tabt udadtil’.
Og i kapitlet Forsamlingshuse og Sognegaarde på Landet af folketingsmand, konsulent K. Damsgaard: Et Resultat af Folkehøjskolernes Gennembrud i Aarene efter 1864 blev Rejsningen af Forsamlingshuse …
Kapitlet Ferieliv giver et indtryk af industri, handel og fagforeninger i trediverne. I 1936 havde 63 procent af De samvirkende Fagforbunds medlemmer ret til ca. 6 dages årlig ferie med løn, og med Ferieloven af 1938 får alle ret til ferie med løn. Det understreges i teksten, at ferie ikke bare er en ret, men også en pligt! I samme forbindelse behandles muligheden for rejser, feriekolonier, vandrebevægelser og børnerabatter.
Dansk Folkeoplysning er spændende læsning og giver et godt billede af Danmarks uddannelsesniveau, politik, de demokratiske processer, og den begyndende velfærd. Teksten er skrevet af mange velformulerede og vidende mennesker med ambitioner for folkeoplysning. Den igangværende krig er ikke nævnt.
Dansk Folkeoplysning
ved Dansk Folkeoplysnings Samraad
Oluf Bertolt, Andreas Boje, Ernst J. Borup (red.)
312 sider
Martins Forlag
Udgivet: 1942 (2. oplag, udgivet første gang i 1929)
Birte Gam-Jensen
