Friskolearkivet har modtaget denne artikel fra Laust Riis-Søndergaard til stor inspiration for lærere om at have mod til at gøre drømme til virkelighed og springe ud i et udfordrende men også meget givende livsværk!
Laust skriver selv om sin baggrund for at skrive artiklen om Karen la Cours og Folke Trier Hansens frie skolevirke i Abild fra 1934-1960:
I 2023 fik jeg en opfordring fra Lokalhistorisk Forening for Gl.-Tønder kommune om skrive om Den Fri Folkehøjskole i Abild. Foreningen udgiver hvert år i november/december ”Tønder-Erindringer”.
Højskolen i Abild eksisterede fra 1934 -1952 med Karen la Cour og Folke Trier Hansen som engagerede højskolefolk. De fortsatte deres øvrige skolevirke frem til 1960. Foruden højskole, blev der også afholdt hjemmeundervisning og efterskole m.v. Når det var undertegnede, der fik henvendelsen i 2023, skyldes det nok især, at jeg tidligere havde skrevet om ”skolehistorier fra en særpræget landsdel” (Ligger på min hjemmeside under kategorien ”Fri Skole”) og i den forbindelse bl.a. inddrog Karen la Cours og Folke Trier Hansens særprægede skolearbejde i Abild. På dette tidspunkt, var det med vægt på børneskolen og hjemmeundervisning. Et vist kendskab har jeg til lokalområdet, da jeg er født og opvokset på vesteregnen i Sønderjylland.
I 2023 udgaven af ”Tønder-Erindringer” skrev jeg så om Karen la Cours og Folke Trier Hansens liv og livsværk i Abild. Denne gang blev det især med fokus på højskolen, hvor jeg samtidig rullede deres højskolebaggrund ud.
Den Fri Folkehøjskole i Abild
Af Laust Riis-Søndergaard
Seminarielærer ved Den Frie Lærerskole fra 1998-2018.
En sen, regnfuld aften den 1. november 1933 rullede et par unge højskolelærere med et beskedent flyttelæs ind i Abild by lidt nord for Tønder. Her stoppede de ved en rød murstensbygning benævnt ”Abild Landbohjem” og parkerede flyttelæsset i en sønderjysk kørelade med åben port klods op til landevejen. Stedet, de ankom til, var en gammel tysk landevejskro, som Landeværnet med et snuptag havde købt af tyskerne og indrettet til et dansk forsamlingshus. Huset var generelt nedslidt og efterhånden kun anvendt til bryllupper og begravelseskaffe.
De to højskolelærere var ægteparret Folke Trier Hansen og Karen la Cour med indtil videre tre børn, hvoraf den sidstfødte på tre måneder lå i vuggen. I 1960 brød familien op fra Abild og fortsatte livsrejsen til Thy. Her bosatte de sig senere i et andet forsamlingshus i landsbyen Hundborg tæt ved Vesterhavet. Hvem var de unge tilflyttere? Hvad ville de ude på vesteregnen i Abild i 1933 i et tyndtbefolket, fladt, koldt, øde og vindblæst område med 300 tdr. ukultiverede jordarealer som nærmeste nabo? Det korte svar er, at de ville realisere drømmen om at rejse Den Fri Folkehøjskole i netop dette område af landsdelen, der var blevet genforenet med Danmark i 1920.
I dette lys kommer her fortællingen om et særpræget arbejds- og skoleliv i et lokalområde, hvor der eksisterede store kulturelle og politiske spændinger i perioden. Et arbejds- og skoleliv, der ikke kan adskilles fra det personlige liv. Derfor er fortællingen om Den Fri Folkehøjskole i Abild også fortællingen om to personligheder, Karen la Cour og Folke Trier Hansen, deres livssyn og bestemmelse, holdninger, inspirationskilder, principper og begrundede handlinger i med- og modgang.
For at forstå lidt dybere, hvad de havde på sinde, må vi se nærmere på, hvad de hver især havde med i den åndelige og faglige bagage, da de ankom til Abild Landbohjem.
Livsforløb og erfaringer med højskole
Karen la Cour og Folke Trier Hansen kom til Abild fra Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord. Her havde de mødt hinanden i 1925 og i nogle år virket som højskolelærere hos højskoleforstander Aage Møller og senere med en afstikker til Snoghøj Gymnastikhøjskole, som i 1925 blev startet af Anna Krogh og Jørgine Abildgaard. Aage Møller var en markant bannerfører for den mytologiske højskolebevægelse i 1920’erne og 1930’erne. I 1921 oprettede han sin private højskole tæt ved grænsen med det formål at værne om danskheden i Nord- og Sydslesvig imod tysk indflydelse. Aage Møller fik stor betydning som åndelig vejleder for såvel Snoghøj Gymnastikhøjskole som for Den Fri Folkehøjskole i Abild. Det var i mødet med Aage Møller, at Folke Trier Hansen opdagede kraften i mytens billedsprog, hvor livsoplysningen ligger tilgængelig. Efter Aage Møllers opfattelse skulle dét være højskolens egentlige opgave at forkynde, fordi de gamle nordiske myter rummer de ældgamle erfaringer om tilværelsens afgørende modsætninger. Aage Møller var nået frem til den opfattelse, at det meste af den danske højskoleverden på dette tidspunkt havde svigtet det oprindelige syn, som højskolen var født ud af, nemlig mytesynet i folkelig og kristelig betydning. Han satte skel, og skellet gik, lidt hårdt sat op, mellem mytologerne og ”humanisterne”, der i Aage Møllers optik stod for rationalisme, sekularisering og afmytologisering. Det var en noget kontroversiel og absolut udmelding, der delte vandene i debatten om, hvad god højskole er, og hvordan det kan udmøntes sammen med højskoleeleverne. I 1925 lod Aage Møller sig desuden indsætte som frimenighedspræst i Rønshoved; en stilling han opretholdt i de efterfølgende 50 år. Gudstjenesterne blev så tæt knyttet til højskolen, at de blev afholdt i skolens sal!
Senere i fortællingen om Den Fri Højskole i Abild skal vi se eksempler på, hvordan Folke Trier Hansen delte denne opfattelse og tilgang til at holde højskole, men tonede det med sit friheds- og skolesyn på en særlig måde.
Inspiration fra højskoleslægter
Karen la Cour og Folke Trier Hansen havde hver især dybe rødder i højskolebevægelsens første slægtsled. Karen la Cour var barnebarn af fysiker og professor Poul la Cour, Askov Højskole. Hendes far, Dan la Cour, var ligeledes fysiker, forsker, opfinder og desuden en agtet direktør ved Meteorologisk Institut. Hun blev matematisk student fra Ordrup Gymnasium og studerede bl.a. filosofikum ved Københavns Universitet, dansede ballet, malede og tegnede. Hun kom til Rønshoved Højskole om sommeren for at varetage undervisningen af de børn, der var på højskolen. Senere underviste hun også højskoleeleverne i dansk, matematik, gymnastik og svømning. Som vi senere skal se, havde hun en kreativ interesse for meteorologi, astrologi og verdensrummet.
Folke Trier Hansen voksede op på Vallekilde Højskole. Forældrene, Poul Hansen og Sigrid Trier, havde overtaget ledelsen af højskolen efter Sigrid Triers far, grundlæggeren af Vallekilde Højskole, Ernst Trier, der døde i 1893. Måske lå der fra begyndelsen nogle forventninger i kortene til en højskolevej, da han ved dåben fik følgende ord med på vejen af forældrene:
Folke skal han hedde
Folke er hans navn
Og så give Gud ham evne til at gøre gavn
Gud ham give lyst og evne til at gøre folkegavn.
En dannelses uddannelse
I Folke Trier Hansens egen højskolevej igennem livet ses det tydeligt, hvilken inspiration han har fået med fra opvæksten på Vallekilde Højskole og i den kristne menighed dér. Børnene blev hjemmeundervist og fik fortalt bibelhistorie, sagn, myter og sang folkeviser og sange. Det lå naturligt for, at der skulle hjælpes til i kartoffelmarken, æbleplantagen, roehøsten, hugges brænde, så der kunne komme varme på højskolen, pumpes vand op og skæres brød til 200-300 mennesker. Senere kunne han studere frit på sommerhøjskolen hos forskellige lærere, og i en ung alder holdt han foredrag om litteratur for højskoleeleverne. Folke Trier Hansen er ét eksempel på en frit uddannet højskolelærer og højskoleforstander i den grundtvigske tradition: En vinter på Askov Højskole og senere tre vintre på Askovs Udvidede Højskole. Nordisk Højskolelærerkursus. Et års studier i historie på Statens Lærerhøjskole i København, uden at skulle aflægge eksamen. Fodrejse igennem udvalgte steder i Norge, Polen og Tyskland. En sommer på Fircroft ved Birmingham i England. Gymnastiklærer. Lære at bruge sin stemme på varierede måder og fortælle lærte han hos en skuespiller. At kunne fortælle levende var lige så vigtig som at kunne spille violin. Endelig var der frie studier hos kunstneren, iværksætteren og ildsjælen Agnes Schmidt, Lundsmark ved Ribe, der inviterede unge Askov-elever til fortsatte selvvalgte studier. Eleverne boede på gården, arbejdede den halve dag og studerede den anden. De udvekslede deres studier og formidlede deres viden til hinanden. Folke Trier Hansen studerede fransk og historie. En anden studerede William Shakespeares forfatterskab.
Med denne dannelses uddannelse var han endelig godt rustet til et virke i højskolens og folkelighedens tjeneste.
Karen la Cour og Folke Trier Hansen med to børn foran Abild Landbohjem i 1934. (Privateje)
Vejen til Abild
Folke Trier Hansen havde i flere omgange cyklet fra Rønshoved Højskole og ud til Tønderegnen for at spejde efter et velegnet sted til en fri højskole. Det var hensigten, at den skulle danne rammen om at rykke unge, danske karle og piger ned i de mest udsatte egne af Sønderjylland og være med til at dæmme op for tyskheden og bringe friskt dansk liv derned. Efter mange sonderinger, herunder også økonomiske, endte det med et møde hos formanden for Landeværnet og Danske Samfund, Hans Andersen, Kongsbjerg (i folkemunde kaldet ”Kong Hans”), der kunne tilbyde dem at være bestyrere af Abild Landbohjem, hvor der hørte 4 tdr. jord til. Stedet kunne så i øvrigt indrettes til at virkeliggøre de skoleplaner, de påtænkte at realisere. Folke Trier Hansen cyklede hjem til Rønshoved og præsenterede muligheden for Karen la Cour, og det vandt gehør.
Sådan gik det i hovedsagen til, at aktionærerne i Abild Landbohjem i samråd med Sønderjysk Skoleforening i 1933 overdrog forsamlingshuset til det nye værtspar, der nu kunne kalde sig forsamlingshusbestyrere, og vejen var samtidig banet for at påbegynde et skolevirke dér.
Abild i centrum
Folke Trier Hansen så gode muligheder i selve beliggenheden, som andre var mere bekymrede for:
”Vi har omtrent lige langt til Løgumkloster, Visby med Trøjborgs ruiner, Rudbøl og Højer med de ejendommelige grænseforhold og de store marskenge. Vi bor midt i Brorsons egn, kan hver dag se spiret af kirken i Tønder, hvor hans julesange først lød, og ikke langt mod nord midt i de brede enge om Brede å ligger Randerup kirke, hvor han fødtes og havde sin første virksomhed som præst. Hans bispeby Ribe ligger heller ikke længere borte, end at den kan besøges på en dags cykeltur herfra. Endelig bor vi nabo til Møgeltønder sogn med guldhornenes findested, de kønne, gamle huse og grevens slot og park.”
Her skulle der nu udleves en drøm om en fri folkehøjskole og et kulturelt samlingssted for egnens danske befolkning. Venner i højskolekredse nærede betænkelighed ved deres højskoleplaner i Abild. Det begrundede de med, at der på dette tidspunkt ikke eksisterede nogen tradition for højskoler eller for frie skoler i det hele taget på vesteregnen i Sønderjylland og slet ikke den type højskole, som Folke Trier Hansen havde i tankerne. Desuden var dette lokalområde stærkt præget af tysk kultur. Halvdelen af jorden i lokalområdet var på tyske hænder, og ved afstemningen i 1920 havde der været et stort flertal imod den grænse, der var blevet fastlagt ved Genforeningen.
Men det var netop denne udfordring eller bestemmelse Folke Trier Hansen sigtede på med Den Fri Folkehøjskole. I et lille programskrift for Den Fri Folkehøjskole i Abild i 1933 kan man læse følgende om højskolen og dens placering:
Da skolen er lagt i den nationalt blandede del af Sønderjylland, hvor dansk og tysk mødes og brydes, vil eleverne ved et ophold her i forsamlingshuset, ved arbejde omkring på gårdene og ved ture i grænseegnen få god lejlighed til at lære dette og dets særlige forhold at kende.
Forsiden til årsberetningen fra 1933-1934. Hvert år i november fra 1933-1956, udsendte Folke Trier Hansen en beretning om årets gang på Abild Landbohjem.
Annonce efter karle til Den Fri Højskole i Abild. 7.september 1950. Hedeselskabets tidsskrift ”Landet”.(Lokalhistorisk arkiv Gl. Tønder kommune)
Absolut frihed
På Den Fri Folkehøjskole i Abild skulle der højst være 12 karle og piger på et hold. Højskolen skulle være helt fri og uafhængig og med rette kunne bære ordet ”FRI”. Den blev mindre formet som en skole og mere som et arbejdende fællesskab; et hjem på en gård med et stort gartneri, så man kunne være selvforsynende. Det lod sig gøre, fordi højskolen var drevet privat og uden offentlig støtte, hverken til driften af højskolen eller til dens elever. Derfor var der heller ikke noget krav om offentligt tilsyn af indholdet og driften af højskolen. Folke Trier Hansen stod urokkelig fast i princippet om, at højskolen ikke skulle ind under en højskolelov og modtage statsstøtte. Livsoplysningen tilegnes bedst ”ad livets vej” på en personlig måde og igennem det levende ord. Det levende ord med åndens kraft kan kun modtages i absolut frihed. Hvornår er et ord levende og værd at lytte til? Til at besvare dette spørgsmål anvender Folke Trier Hansen et mytologisk billede: ”(..) det nytter jo intet, at en højskolemand siger det rigtige om alt muligt, hvis det ord, han siger det med, ikke er levende, og den eneste måde, et ord vinder livet på, er nok den, at den, som skal tale det, har måttet sætte livet ind på det. Det var ude på det dybe hav, hvor land ikke var at øjne, og loddet ikke kunne nå bund, at Thor fik sit møde med Midgårdsormen, mens jætten, der var med ham ombord, for enhver pris ville blive inde på de lave flynderbanker, hvor han plejede at trække sine garn.”
Livssyn, ånd og praksis
Dagens rytme skulle fordeles mellem praktisk og åndeligt arbejde i et forpligtende arbejdsfællesskab. I programskriftet fra 1933 skriver Folke Trier Hansen, at han anser denne vekselvirkning for at være den sundeste, når det gælder en skole for unge, der ikke har kundskabsmeddelelse som sit højeste mål. Det, der har betydning, er at møde eleverne med et personligt vidnesbyrd om de åndelige værdier. Det mener Folke Trier Hansen ikke, at man kan studere sig til, men kun leve og lytte sig til i hjem, folk og menighed. Målet for livsoplysningen på Den Fri Folkehøjskole i Abild var derfor, at den unge skulle ”lære sin Gud og sig selv at kende”. Det skulle forkyndes igennem et dagligt foredrag over myter, sagn og folkeviser, hvorfra de åndelige, grundmenneskelige livsvilkår oplyses og forklares. ””Bed og arbejd!” stod der over de gamle klostersamfund. Vi vil sætte de samme ord over vor skole, når man ved ordet bøn forstår åndelig virksomhed, det at åbne sig for åndens røst, så den kan blive sæd til tro, og når vi ved arbejde forstår både det arbejde eleven udfører, når han i skolestuen samler sig kundskaber, og det han udfører i hus og stald og mark.” Derudover skulle eleverne lytte til forelæsninger over nyere litteratur, læse og opføre dramaforestillinger og undervises i dansk og regning. De sidste to fagområder var noget Karen la Cour tog sig af.
Til det forpligtende arbejdsfællesskab på Den Fri Folkehøjskole hørte husligt arbejde hver dag fra tidlig morgen og i forbindelse med måltiderne og arrangementer i forsamlingshuset. Desuden skulle højskoleeleverne være indstillet på at yde deres arbejdskraft i have, jordbærplukning, gartneri, tørvemose, læplantning, mergling samt forefaldende arbejde på de omkringliggende gårde. For pigernes vedkommende lå arbejdet hovedsagelig i skolens gartneri med hakning, lugning og bærplukning.
Skolepenge eksisterede ikke på Den Fri Folkehøjskole. Elevernes udgifter til kost, logi og samvær, undervisning, mytologiske foredrag, forelæsninger, cykelture med overnatninger og forplejning, mv. betalte de via den løn, de fik udbetalt for det arbejde, de udførte. En ”noget for noget”-aftale administreret af Folke Trier Hansen. Det eneste eleverne skulle medbringe var eget tøj, sengetøj, håndklæder og lidt penge til personlige udgifter. Alle over 18 år kunne optages og der var ingen krav om forudgående uddannelse. Denne økonomiske model kunne måske have interesse for de højskoleelever, der ikke havde råd til at betale for et fuldt højskoleophold på en af de andre højskoler i landet. I 1930’erne ramtes også højskolerne af økonomiske vanskeligheder. Det var et stort offer at sende unge fra landbohjem på højskole. Elevbetalingen var i begyndelsen af 1930’erne 60-70 kr. om måneden, men årslønningerne i 1933/34 var 571 kr. for karle og 463 kr. for piger. I dette år var 3109 elever fra landbohjem på højskole i Danmark. Læs mere oplysende om økonomien under afsnittet ”Det økonomiske kredsløb”.
Et helt skoleliv
Så vidt tankesættet med det absolutte frihedssyn, indholdet, praksisforståelse og lidt om det økonomisk kredsløb, der lå til grund for Den Fri Folkehøjskole i Abild.
Til helheden hører desuden, at der fra begyndelsen i 1933 og frem til 1939 blev tilbudt en fortsættelsesskole (en slags efterskole) for egnens konfirmerede piger og drenge. Folke Trier Hansen cyklede rundt til hjemmene i lokalområdet for at vække interessen. ”Ja, lad os nu først se, om det bliver til noget, så kan vi altid bestemme os”, var den almindelige tilbagemelding. Denne del af skolevirket var tilrettelagt med økonomisk understøttelse efter ungdoms- og aftenskoleloven og krævede et deltagergennemsnit på mindst ti elever. Det lykkedes, og skolestuen blev allerede på det første hold fyldt op med syv piger og otte drenge. Eleverne kom til Landbohjemmet tre eftermiddage om ugen, hvor der var undervisning i almindelige skolefag. Derudover blev der tre aftner om ugen inviteret til husflid, gymnastik og folkedans samt et ugentligt møde med foredrag, oplæsning og sang sammen med de højskoleelever, der boede på Abild Landbohjem. I alt 75 piger og drenge fra lokalområdet tog imod dette tilbud i perioden, og det var således en god anledning til at komme i forbindelse med de unge fra sognet og nabosognene samt ikke mindst hjemmene. Den økonomiske understøttelse ophørte i 1939, og dermed sluttede denne mulighed for at tilbyde efterskole på disse særlige vilkår. Forbedrede økonomiske vilkår i hjemmene var også medvirkende til, at flere hjem havde råd til at sende deres børn på en efterskole, hvor de kunne bo og modtage helhedsundervisning. Fra 1939 blev der tilbudt sommerhøjskole for piger.
Helt frem til 1960 varetog Karen la Cour og Folke Trier Hansen hjemmeundervisning af egne børn og fra de lokale hjem, der havde modet til at tilvælge denne frihed og det ansvar, der følger med, når man underviser egne og andres børn. Abild Landbohjem dannede desuden rammen om aftenskoleundervisning, gymnastik og folkedans, møder i foreninger og andelsselskaber, foredragsaftner, studiekredse og nationale fester.
Et åbent hus med mange besøgende
Landbohjemmet var et åbent hus med mange besøgende fra forskellige egne af landet og fra Sydslesvig, der gerne ville høre mere om Sønderjyllands historie og dette særlige sted, hvor der nu var hjemmeundervisning, efterskole og en fri folkehøjskole. De lokale aviser rettede også opmærksomheden på det nye initiativ i Abild. Således er Vestslesvigs Tidende på besøg den 6. november 1934 til en samtale med Folke Trier Hansen og en rundgang på skolen: (..) ”det er en ren nydelse at se den orden og akkuratesse, der overalt er gennemført. At forstanderparret er moderne indstillede mennesker, bærer væggene tydeligt vidnesbyrd om. Overalt i de private værelser ser man udmærket moderne kunst, således flere af broderen, kunstmaler Triers billeder”(..)
Folke Trier Hansen udsendte hver år fra 1933 og frem til 1956 et lille skrift, en årsberetning, hvor han med sin begejstrede pen og holdninger redegør for året i modgang og medgang. Fra de årsberetninger er der her samlet nogle eksempler fra besøg 1936-1938:
”Onsdag før påske fik vi som sædvanligt besøg af Askov Højskoles lærere og elever, som hvert år begynder deres Sønderjyllandstur her ude på Vesteregnen. I år var der 180 deltagere, som vi måtte beværte med te til deres medbragte smørrebrød. Det var skønt at se vor sal helt fyldt med elever og lærere fra min gamle højskole, hvor jeg selv havde været elev i tre vintre. Og så var det en stor glæde at byde Ingeborg Appel velkommen her, idet hun i år deltog i turen”(..) Næste eftermiddag fik vi igen besøg. Det var lærere og elever fra Husmandsskolen i Odense. Forstanderen Fjord-Jensen kender jeg fra mine unge dage; nu kom han med hele sin skole for at bo hos os et par dage og lære landsdelen og forholdene hernede at kende. Vi havde lejet madrasser på statskasernen i Tønder, så vi kunne rede op til 50 på gulvet i salen. Vores elever flyttede sammen på ét værelse, så vi kunne overlade de fremmede lærere og lærerinder deres kamre. (..) Jeg var med Husmandsskolen på besøg på Dybbøl. Mens vi have strålende vejr til den første tur, fik vi fygende snestorm under vort besøg på Dybbøl. Men sådan et vejr er just det rette, når det gælder om at give vor tids ungdom et lille indtryk af, hvad det ville sige for deres oldeforældre at ligge i Dybbøl-stillingen i 1864.” (..) ”Den 23. januar 1937 blev der afholdt en stor 100-års mindefest her på Landbohjemmet for min morfar, Ernst Trier, grundlæggeren af Vallekilde højskole (..) Folke Trier ønskede at vedgå arv og gæld til ham og dem, han stod sammen med i dette første slægtsled af danske højskolemænd. (..) ”Intet menneske skylder jeg så meget som min morfar Ernst Trier. Uden hans indflydelse havde jeg ikke stået i et arbejde af denne art i dag”. (..) Festen sluttede med gudstjeneste i Abild kirke søndag formiddag med Aage Møller som prædikant. Den 15. oktober 1938 holdt Abildgaard Andelsmejeri 50-års jubilæum på Landbohjemmet med 250 deltagere.
(..) ”Brev fra digterpræsten Kaj Munk, der gerne ville komme på besøg og bo her i en uges tid for at lære stedet og egnen at kende”.
Kaj og Lise Munk blev nære venner med Karen la Cour og Folke Trier Hansen. De var aktive medlemmer af fadderkredsen i Ringkøbing, der gav økonomisk støtte til den arbejdsfond, der var oprettet til gavn for højskolen i Abild. Kaj Munk gik ind i samarbejdet om rejsningen af genforeningsstenen ved Abild Landbohjem i 1938, hvor han på opfordring af Folke Trier Hansen, formede et vers, der kunne give den danske sten mæle:
Fra Norden kom jeg,
nu står jeg kvær
og vidner: Se!
der er Danmark her.
Folke Trier Hansens bror, kunstneren Alf Trier Hansen, påtog sig det omhyggelige arbejde med indhugning af digtet i stenen. Stenen står stadigvæk ved skellet til det nuværende hotel i Abild.
Børn og voksne fra lokalområdet samlet til en årlig festlighed i salen på Abild Landbohjem i anledning af kong Christian den X´s fødselsdag den 26.september 1943. (Privateje).
Eleverne på Den Fri Højskole.
Op igennem 1930’erne var det vanskeligt at nå op på det ønskede antal højskoleelever på 12, hvilket gav anledning til en del bekymringer, da der var stor efterspørgsel efter dem på gårdene. I de føromtalte årsberetninger kan man se, at der hvert år fra 1945 er en navneliste over det forgangne elevhold, og hvor de kommer fra i landet. Desuden findes i årsberetningen, ”Trettende år i Abild” fra 1946, en fortegnelse over elevforeningens medlemmer fra 1933 og frem, som både kan være efterskoleelever og højskoleelever. Der er på dette tidspunkt registreret 105 medlemmer fordelt med 37 kvinder og 68 mænd. Det er ikke et udtryk for, hvor mange elever der har været siden starten, men kun dem, der har valgt at være medlemmer af elevforeningen. Fra 1945 og frem til de sidste elever på højskolen i 1952 var der i alt 60 højskoleelever fordelt med 9 kvinder og 51 mænd. Samlet antal højskoleelever fra 1933-1952 vurderes til at være ca. 120.
Der er enkelte elever fra lokalområderne i Løgumkloster, Tønder, Abild, Ballum, Ellehus, Jejsing, Daler, Vejen og Als. Langt størsteparten kom fra Jylland nord for Kongeåen og enkelte fra Fyn, Sjælland og København. Noget kunne tyde på, at Folke Trier Hansens oprindelige ønske om at trække unge kvinder og mænd til Sønderjylland for at lære landsdelen og menneskene dér at kende var gået i opfyldelse.
Det er vanskeligt i 2023 at finde elever eller vidner, der har direkte kendskab til og kan fortælle om deres højskoletid på Den Fri Højskole i Abild. Det lykkedes dog at finde frem til én i 2019, som jeg i en anden sammenhæng skulle lave et interview med. Det var Kis Raunkjær, der var elev på et af de sidste hold på højskolen i Abild.
En erindring fra hverdagen på højskolen
Kis Raunkjær (Kirsten Grundtdal Pedersen) var elev på Den Fri Højskole i Abild i vinteren 1949-1950: ”Vi var 8 elever på højskolen og jeg var den eneste pige”. Kis Raunkjær var blevet interesseret i Folke Trier Hansens højskole i Abild igennem søsteren, der havde været elev i vinteren 1948-1949 og meget begejstret for det.
Hvordan var hverdagen tilrettelagt på højskolen?
”Dagen startede kl. 6.00, hvor vi blev vækket af Folke. Først punkt på dagsordenen var 5. min. morgengymnastik med Folke i den iskolde sal. Herefter stod den på havregrød i spisestuen. Morgenritualet fortsatte med diverse småjob som rengøring, opvask og klargøring af mad til middagsmaden. Jeg gjorde rent i privaten om morgenen. Som afrunding på morgenstunden, og før undervisningen kunne begynde kl. 9.00, var der fælles kaffe og te. Undervisningstiden for højskoleeleverne gik frem til kl. 12.00. Folke fortalte først myter, litteratur- og Danmarkshistorie. Senere på formiddagen var det Karen la Cour, som varetog undervisning i dansk og regning. Efter middagsmaden og oprydning cyklede højskoleeleverne ud på gårdene i lokalområdet, hvor der var truffet aftaler med Folke og gårdejerne om, hvad de skulle arbejde med. Enkelte blev på højskolen og hjalp Folke i frugtplantagen. Arbejdet på gårdene bestod om vinteren typisk i tærskearbejde, dyredrift, husholdning med slagtning og syltning samt vedligeholdelsesarbejde. Efter endt eftermiddagsarbejde cyklede eleverne hjem til aftensmad på højskolen. Aftnerne var til fri disposition. Kl. 21.00 samledes vi i skolestuen til kaffe, te, fortællinger, oplæsning og sang.
Arbejdet på gårdene var uden løn til højskoleeleverne. Deres arbejdskraft var til gengæld betaling for deres højskoleophold, idet Folke fik udbetalt naturalieydelser eller penge for højskoleelevernes arbejde”. Kis Raunkjær udtrykte glæde og inspiration over sit højskoleophold i Abild. ”En noget speciel oplevelse”, siger hun med et smil og glimt i øjet.
Efter højskoleopholdet i Abild og et par år med husligt arbejde begyndte Kis Raunkjær på Den Frie Lærerskole i Ollerup i 1952 og blev dimitteret som lærer derfra. Udover en fri læreruddannelse, der sigtede på undervisning i de frie skoler, mødte hun også dér sin mand i livet, Thjelle Raunkjær. I 1955 trådte de til som lærere og senere forstanderpar på Eriksminde Efterskole, hvor de fik et langt virke. Ud af mange elever gennem tiden havde de bl.a. to af Folke og Karens børn som elever på efterskolen.
Gode til at supplere hinanden
I samtalen med Kis Raunkjær og ved gennemlæsning af årsberetningerne fra 1933-1956 får man det indtryk, at Karen la Cour og Folke Trier Hansen supplerede hinanden i arbejdsdelingen og fik hverdagene godt tilrettelagt sammen med højskoleeleverne og egne børn. Karen la Cour tog vare om det, der binder en hverdag sammen på de indre linjer, herunder det ikke uvæsentlige, at der hver dag skal mad på bordet til mange mennesker og holdes rent og hygiejnisk i huset. Med knaphed på penge var det afgørende at besidde en evne til at få meget ud af få ressourcer og se muligheder. Denne egenskab var Karen la Cour i besiddelse af. Desuden skulle der tilrettelægges og forberedes undervisning og gøres klar til at modtage gæster til forskellige arrangementer samt ledes kvindegymnastik for interesserede fra lokalbefolkningen. Der blev også tid til efteruddannelse, idet Karen la Cour tog et kursusforløb i håndarbejde på Odense Fagskole, så hun kunne varetage undervisning i håndarbejde og kjolesyning.
Udover at passe landbrug og frugtplantage, havde Folke Trier Hansen det mere ideologiske og udadvendte arbejde med at få gjort opmærksom på såvel efterskole som Den Fri Højskole i Abild. Det indebar mange rejser over flere dage med oplysende foredrag rundt om i landet og mange cykelture i lokalområdet. Den bærende ide med Den Fri Højskole i Abild indebar etablering og vedligeholdelse af kontakter til gårdene i lokalområdet samt deltagelse i den offentlige debat i skrift og tale. Folke Trier Hansen underviste ligeledes på alle skoledelene, ledede karlegymnastik, sangaftner og folkedans. Desuden skrev han skuespil, som højskoleeleverne opførte offentligt på Landbohjemmet, og når de på cykler besøgte Askov Højskole, Snoghøj Gymnastikhøjskole og Rønshoved Højskole.
Det økonomiske kredsløb
Udover de indtægter, der blev indkrævet for elevernes arbejde på gårdene og andet bestilt arbejde, baserede økonomien sig på fadderskabskredse rundt om i landet, der støttede skolen med økonomiske bidrag indbetalt til en arbejdsfond. Fra begyndelsen var der 11 fadderskabskredse. Sammen med den engagerede elevforening for både efterskole- og højskoleelever, der blev oprettet i 1936, arbejdede de for at udbrede kendskabet til landsdelens historie og til Den Fri Højskole i Abild. De tre gamle nationale foreninger og Det Unge Grænseværn støttede fra starten op både økonomisk og med at udbrede kendskabet til skolen.
En vigtig grundforudsætning for at kunne eksistere var driften af det lille landbrug med 4 tdr., der var tilknyttet Abild Landbohjem og senere udvidet med 2½ tdr., samt driften af frugtplantagen med salg af jordbær, hindbær, solbær og frugt på torvet i Tønder. Hvis alt gik vel på alle parametre, kunne der være balance i økonomien. Men sådan er det sjældent, når en bærende økonomi bygger på usikker elevtilgang, intet ønske om offentligt tilskud af nogen art, bortset fra det til efterskolen, omskiftelige vejrlige forhold, der på et splitsekund kan nedbryde en lovende høst af bær og frugt! I alle årene blev indtægtssiden en tilbagevendende udfordring, og Folke Trier Hansen lægger ikke skjul på dette faktum i sine årsberetninger. Der var store udgifter til vedligeholdelse af bygningerne ude og inde samt løbende indretning af undervisningslokaliteter. Der var f.eks. ombygningen af den gamle rejsestald til gymnastiksal og med et sløjdlokale på loftet med 12 høvlebænke, indretningen af nye badeforhold, toiletter, moderne hygiejniske elevværelser samt ændringen af udendørsarealerne.
Folke Trier Hansen og to sønner ved en frugt- og grøntudstilling i Tønder i 1950, hvor de havde vundet første præmien. (Privateje).
I nogle tilfælde kom der ”klingende mønt” fra uventede sider. Og her er vi som et eksempel tilbage ved præsentationen af Karen la Cour under afsnittet” inspiration fra højskoleslægter”, hvor hendes kreative interesse for meteorologi, astrologi og verdensrummet blev fremhævet sammen med inspirationen fra en slægt med fysiker og videnskabsfolk. I et af lokalerne på Landbohjemmet var der indrettet et lille laboratorium; et videnskabeligt værksted med kemiske apparater og iltflasker. Her fremstillede hun måleinstrumenter til brug ved havforskning. De målte nøjagtig vandets massefylde og dermed også vandets saltindhold. Et eksempel på en ordre i 1934 var på 300 måleinstrumenter, der skulle leveres til Sovjetunionen og Holland! Senere havde hun et samarbejde med Meteorologisk Institut, der havde opstillet en vejrstation ved Landbohjemmet. Her blev der målt og registreret atmosfærisk lufttryk, luftfugtighed, vindretninger og regnmængder.
Vejrstationen ved Abild Landbohjem. Karen la Cour i færd med at måle og registrere vejrforhold for Meteorologisk Institut.1948. (Privateje)
Krigen og dens følgevirkninger
Under besættelsen fra 1940-1945 var der god tilslutning til Den Fri Højskole i Abild, der blev udvidet til at omfatte sommerhøjskole for piger. Pigerne arbejdede fortrinsvis i det store gartneri og i frugtplantagen, men tog også del i høstarbejdet på gårdene. Daglønnen kunne sættes et nøk op fra det nøjsomme beløb på 1,50 kr. i 1933 til 5 kr. i 1942. I Tønder stod folk og ventede på jordbærvognen fra Abild! Til gengæld kom der udfordringer på andre områder, der påvirkede humøret og økonomien på Landbohjemmet. Støtten fra de nationale foreninger udebliver, og en del af fadderskabene og deres bidrag falder væk. Noget af forklaringen kan findes helt konkret i, at nye forsamlingshuse voksede frem, og de varetog deres egen kultur og økonomiske interesser. ”Da vi kom hertil i 1933, var Landbohjemmet sognets eneste forsamlingshus, men senere er der bygget et i Sølsted, Ellehus og Emmerske, hvortil hele den østlige del af sognet har langt lettere adgang end her til”, skriver Folke Trier Hansen. En anden og mere dybereliggende politisk /psykologisk udfordring, der fik betydning for Folke Trier Hansens arbejde og samarbejdsrelationerne i lokalområdet efter krigen, skal findes i hans kritiske udmeldinger om Stauning-Munch regeringens samarbejdspolitik med den tyske værnemagt før og under krigen. Han var aktiv modstandsmand, og efter krigen engagerede han sig i en opbakning til den danske historiker og jurist Jon Galsters beskyldninger mod ministeriet Stauning-Munchs socialdemokratiske regering og en række højtstående embedsmænd. Beskyldningerne gik på højforræderi ved underaftaler med den tyske værnemagt i forbindelse med besættelsen den 9. april 1940. Den offentlige debat om dette emne delte vandene i lokalområdet, og der kom uforsonlige brud på fundamentale venskaber, der fra begyndelsen i 1933 havde støttet fuldt op om Den Frie Højskole og Abild Landbohjem. Sagen og dens udvikling skal ikke belyses nærmere her, men den understreger blot, som nævnt i begyndelsen af artiklen, at et arbejds- og skoleliv ikke kan adskilles fra det personlige liv med det ansvar og den offervilje, der følger med, når man har modet til at sætte sig op imod dem, der har magten. I hvert fald ikke, når man hedder Folke Trier Hansen: ”Livets sandhed og virkelighed, rigdom og gavmildhed åbenbares kun for den, der går ind i en personlig indsats og kamp for, hvad han tror og vil”.
Kronen på værket
I mange henseender blev adventssøndag den 28. november 1943 en skelsættende dag hos Karen la Cour og Folke Trier Hansen. Denne dag ventede de på tidligere højskoleforstander Aage Møller, der skulle komme til Abild for at døbe deres sidstfødte pige. I ugerne forud var salen blevet indrettet som kirkesal, så der fremadrettet kunne holdes gudstjenester med Folke Trier Hansen som præst. ”Det blev en rig og god dag. Trods de vanskelige rejseforhold kom slægt og venner langvejs fra. Salen var pyntet og alteret var rejst under flaget i gavlen. Vi havde købt en smuk syvarmet lysestage og ofret en del af vort gamle sølvtøj til en alterkalk. Fra Tønder Seminarium havde en del unge fundet vej her ud den dag”.
Efter gudstjenesten med dåb og altergang blev Folke Trier Hansen indsat som frimenighedspræst af Aage Møller. Måske var det kronen på værket! I hvert fald, hvis man lytter til Folke Trier Hansens egne ord om denne personlige skelsættende begivenhed i hjemmet: ”Vi har længe vidst, at vi måtte frem ad den vej, men først nu har vi kunnet komme det sidste stykke. Dermed er alt, som vi gerne vil have det. Vi har savnet at kunne holde søndag, som vi gerne ville, især efter at vore børn begynder at vokse til. Mange vil vel mene, at dette havde været lykkeligst, om vi kunne have sluttet os til den herværende sognemenighed i Abild. Det mente vi også selv, men det har ikke været muligt af mange forskellige grunde, og mon det så ikke er bedst, at det er sådan.”
Folke Trier Hansen knytter denne personlige skelsættende begivenhed sammen med den frihedsarv, de er sat i verden for at tage vare om på Den Fri Højskole i Abild. ”Vi har fået en dansk frihedsarv at løfte i både skole og kirke, en arv som store kredse af vort folk er ved at løbe fra. Mens både højskole og friskole tyr ind under statsforsorg, dør den frie kristendomsforkyndelse og det frie menighedsliv (…) indenfor menigheden er den tanke ved at blive den sejrende, at det tjener bedst, når man overlader det til røgt af de statsansatte og statsuddannede teologer. (..) Vi er sat til at dæmme op mod denne udvikling. Mod den satte vi vor skole ind, idet vi gjorde den til Den Fri Folkehøjskole, og nu bliver vi nødt til at gå vejen ud i et frit menighedsliv”.
Ved 10-års jubilæet i 1953 for gudstjenester i salen kunne Folke Trier Hansen konkludere, at de frie gudstjenester, de påbegyndte i 1943, ikke imødekom en levende trang hos den enkelte i lokalområdet. Til gengæld kunne familien selv mønstre en forsamling, som måske var den ungdommeligste af alle i Danmark: ”En søndag bestod forsamlingen af 14 børn og 10 voksne, så gennemsnitsalderen lå omkring 14 år”.
Andre tider
Fra 1952 kom der ikke længere højskoleelever på Den Fri Højskole i Abild i den form, der havde været tænkt fra begyndelsen. Hjemmeundervisningen og det daglige liv på Abild Landbohjem, gartneriet og i det lille landbrug fortsatte ufortrødent. Højskole i Folke Trier Hansens ånd fortsatte alligevel under andre former. I vinterhalvåret holdt han foredrag og studiekredse om litteratur og myter. I Tønder fandt det sted som aftenhøjskole en gang om ugen på soldaterhjemmet ”Danevirke”. På Landbohjemmet blev der inviteret til aftenhøjskole og studiekredse i ”Grundtvigs liv og digtning” med efterfølgende sang, kaffe og hjemmebag.
I 1960 flyttede Folke Trier Hansen og Karen la Cour til Thy, hvor de bosatte sig i en præstebolig i Hundborg og senere forsamlingshuset i samme by. Der blev stadigvæk dyrket jordbær, som blev solgt til lokale og feriegæster ved Vesterhavet.
Folke Trier Hansen blev tilknyttet som frimenighedspræst i Hundborg og Thorsted frimenigheder. Forsamlingshuset blev flittigt brugt af egnens befolkning til ”Højskoledage i Thy” og til foredrag. Det blev tillige et aktivt center under Æ-Verdensuniversitet, som Aage Rosendal Nielsen havde oprettet i Skyum Bjerge i 1969. Karen la Cour arbejdede videre med sin kreativitet ved at tegne, male og udviklede et populært stjernespil til brug i undervisning.
Som mytologisk højskolemand holdt Folke Trier Hansen efter årene i Abild mange myteforedrag rundt om i landet og i radioen. Selv i kredse, der ikke var særligt bekendte med højskole, var der bud efter fortællinger fra mytologien, der kunne kaste lys over menneskelivet og bestandigt søge dybere ned i den folkelige arv i ”folkets egne gamle ord”, som Grundtvig gav udtryk for i strofen:
Kun ord, som går i sagn og sang
fra mund til mund i folkevang,
opholder folkelivet;
i folkets egne gamle ord
kun folkelig oplysning bor,
af folkeånden givet.
Litteratur der ligger til grund for artiklen.
Andersen, Richard: Danmark i 1930’erne. En historisk mosaik. Gyldendal.1968.
Cour, Karen la og Hansen, Folke Trier: Det var dengang 1929. Eget Forlag. Thisted 1985.
Hansen, Folke Trier: Programskrift for Den Fri Folkehøjskole. 1933. Privateje.
Hansen, Folke Trier: Årsberetninger fra Den Fri Folkehøjskole fra 1933-1956. Privateje. De anvendte citater i teksten er hentet fra årsberetningerne.
Hansen, Folke Trier: Min Højskolevej fortalt til højskolelærer Richard Andersen, Askov højskole. Dansk Udsyns Forlag. 1979.
Korsgaard, Klara Aalbæk: Anna og Jørgine. En historisk fortælling om to kvinder, deres gymnastik og deres højskole. Odense Universitetsforlag. 1996.
Møller, Aage: Kampen om myterne. Udvalgte artikler, redigeret af Finn Slumstrup og Kristian Kjær Nielsen. Samlerens Forlag. 1985.
Ægidius, Jens Peter: Mytologi og folkehøjskole. Fri Nordisk Folkehøjskole.1978.
Tidsskrift
Hansen, Folke Trier: Den Fri Folkehøjskole. Särtryck ur Tidsskrift för Svenska Folkhögskolan. 1944.
Lokale aviser
Vestslesvigs Tidende. 6.november 1934: En Arbejdets Højborg-Højskolen Abild Landbohjem.
Vestslesvigs Tidende den 20.maj 1938: Triers Skole i Abild.
Vestkystens kronik den 2.februar 1944: Et frisk skud paa den 100-aarige højskole.
