Covid-19 og karantænen i Danmark
Emil Madsen – 18. april 2020
Corona, eller “COVID-19”
Nytårsaften 2019 sendte Kinas helbreds-organisation en besked ud, om at de havde et problem. Der var sket et virus-udbrud, og virussen stammede fra en by i Kina kaldet Wuhan. Virussen blev efterforsket, og man fandt at 27 af de første 41 smittede, havde været i et marked i Wuhan, kaldet Huahan Market. Virussen blev kaldt Covid-19, der står får Coronavirus 2019. Alle virusser mennesker kan smittes med, kommer fra dyr. F.eks. Influenza fra fugle og grise, HIV fra chimpanser, og ebola fra flagermus. Der er noget bevis for at det kunne være kommet fra en flagermus eller em pangolin, og så til mennesker. Virusser kan nogle gange mutere, og udvikle sig, så selvom coronavirussen i lang tid har eksisteret, har den kun været i dyr indtil 2019. Kina er kendt for at spise nogle lidt mærkelige dyr, og måden virussen har muteret, er højst sandsynligt via. indtagelsen af en pangolin eller en flagermus. Det er normalt at en virus kan hoppe til og fra forskellige dyrearter, men sjældent at en så farlig en når igennem så mange, og så til mennesker. Det er sket fordi at Huahan Market, er et såkaldt “wet market” som vil sige at levende dyr er holdt der, og bliver så slagtet og solgt derfra. På denne måde kan f.eks. en flagermus og en pangolin godt have rendt ind i hinanden, og på den måde fragtet virussen.
Symptomerne af virussen er cirka det samme som dem fra influenzaen, men det farlige er, at der ikke er nogen kur eller vaccination på den endnu, og derfor kan den gøre langt mere skade på den menneskelige krop, og kan vare længere. Når man først er smittet, er der inkubations tid i cirka en uge, hvor man bære smitten, men kan ikke smitte andre og oplever ikke symptomer. Efter dette stykke tid, vil man så gå ind i den aktive tilstand, hvor man oplever symptomer, og kan smitte andre.
Regeringen i Danmark, og i alle andre lande, har gjort noget for at stoppe virussen. I Danmark har man lukket næsten alle virksomheder, der ikke er “nødvendige” det vil sige supermarkeder, og take-out mad. De har også lukket det meste fysiske skolegang, og indført online skolegang, det vil sige at vi ikke længere skal komme hen til skolen, men istedet skal være i skole i et opkald med læreren, og de andre elever.
Denne graf viser tilfælde af smittede med corona, hvor den orange er uden disse regler indført af regeringen, og den grønne er efter reglerne blev indført. Den sorte streg i midten viser hvor mange patienter sundhedsvæsnet, altså hospitaler og lignende, kan holde til, og der kan man se at den orange selvfølgelig overskred det maximum, og det er jo et problem. Fra venstre til højre viser hvor lang tid der er gået siden første tilfælde af corona.
Min mor blev for nogle uger siden syg, og hun havde symptomerne på corona. Jeg havde heldigvis på det her tidspunkt været hjemme ved min far i en uge, og min mor havde været alene og på arbejde, så der var ikk rigtig andre fra min familie i risiko, da jeg ikke mærkede nogen symptomer. Fordi hun var syg blev jeg nød til at blive ved min far, for det ville ikke være smart at tage tilbage til min mor, når hun nu var syg. Min mor snakkede flere gange med sin læge, og lægen sagde at hun højst sandsynligt havde corona, for feberen og symptomerne blev ved. Min far er lods, så når han tager på arbejde er han væk fra hjemmet i lang tid af gangen. Han skulle på arbejde, så jeg blev nød til at tage hen og bo ved min bror i en uge. Corona havde derfor en indflydelse på min familie, der ikke kun var at vi var i “karantæne” men også stod i vejen for os på andre måder, fordi min mor var syg.
Min fritid er selvfølgelig blevet ramt på den måde, at jeg ikke rigtig kan være sammen med mine venner i person. Jeg har set to af mine venner, den ene hvor vi bare mødtes udenfor og snakkede i lidt tid, og den anden hvor vi spillede basketball, gik en tur og var hjemme ved mig. Når jeg er hjemme bruger jeg det meste fritid på at spille computerspil, spille klaver og læse, og dét har ikke ændret sig så meget, nu bruger jeg nok endnu længere tid på det end jeg normalt ville. Jeg er stadig i kontakt med mange af mine bedste venner, da man nemt kan skrive til hindanden på telefonen, og jeg tit spiller spil med nogen af drengene imens vi snakker sammen.
Efter alt det her er færdigt, tror jeg nogle af vanerne bliver. Jeg håber hygiejnen nogen steder bliver som den er nu, altså bedre end den var før. Måske kommer nogen lande/lufthavne til at have strammere forhold for at rejse.
Spørgsmål fra friskolernes arkiv:
1: da jeg hørte at jeg ikke skulle i skole og helst skulle blive hjemme i 14 dage, syntes jeg det var en overraskelse, for der var ingen advarsel. Den dag tog man hjem fra skole, troende alt ville være normalt og man ville se sine venner igen dagen efter, men lige pludselig var man ikke så sikker.
2: det er fint nok, tror jeg har vænnet mig lidt til det, men jeg kan bedre lide er være i skole på den normale måde.
3: synes der har været flere dårlige opgaver end der har været gode opgaver. Er ikke vild med opgaver hvor man ikke føler man lære noget, så opgaver om emner man har haft om før eller i lang tid, eller opgaver hvor man skal læse noget og så skrive ned hvad man har læst, er ikke gode. Tværtimod er opgaver som gaia-rapporter, og denne opgave rigtig gode, for det kræver man læser op på et emne man ikke kender til, og det gør processen bedre.
4: vi har lavet et par opgaver fra bøger som dem, og det er fint nok. Har det helt fint med at sidde alene og lave dem.
5: har snakket kort med lærerne i zoom-møderne. De har været gode til at spørge de fleste hvordan de har det, og det er en god ting. Har ikke haft brug for at få hjælp fra lærerne, men der har været mulighed for at få det, så det er også en god ting.
6: har ikke rigtig kommet ud for sådan en situation, tror lidt der for det meste er mulighed for at komme i kontakt med en lærer eller kammerat.
7: savner mest den fysiske skolegang, mest pga. at det var en direkte måde man havde adgang til en masse venner man godt kan lide, på det samme sted, og fordi det ligesom var et stabilt skema, både i selve dagene, man vidste hvornår man skulle hvad, men også fordi man vidste man ville se størstedelen af ens venner 5 dage om ugen. Tror også jeg fik lidt mere motion eller “frisk luft” i den normale hverdag, som lidt er erstattet med at være indendørs i længere tid nu.
8: ved jeg skal være i skole fra kl 9 til kl. 10/11/12. Plejer normalt at lave lektier lige efter det, men må gøre det når jeg har lyst, og det giver også en vis frihed så længe jeg får afleveret et godt stykke arbejde til tiden. Har ikke rigtigt noget andet der ligesom er det samme hver dag. Har været sammen med nogen fysisk, men slet ikke så tit som jeg plejede. Enten er vi sammen og bare snakker eller spiller sport sammen, begge ting udendørs. Jeg er tit digitalt sammen med vennerne, om det er efter et zoom møde at vi laver vores egen lille gruppe så vi kan snakke imens vi laver lektier, eller fordi vi vil spille et computerspil sammen, hvilket der også går rimeligt lang tid med.
9: det sværeste er helt klart hvor begrænset det er blevet, at man kan være sammen med sine venner. Har ikke været direkte bange for at blive smittet, men har overholdt forholdreglerne for at bekæmpe udbruddet.
10: synes ikke rigtigt der har været noget positivt ved det, som man ikke kunne finde bedre i den normale hverdag.
– Emil Gammelgaard Madsen