Det er til stor inspiration at nærlæse friskolernes hjemmesider, faktisk er det så inspirerende, at det kan være vanskeligt at slippe hjemmesiderne, fordi der ligger så megen skolefortælling der. 

Hjemmesiderne viser mangfoldigheden i friskolerne, der er så forskellige forældre og lærere og ligeså forskellige skoler.

Her er bare ganske få skoler med et lille udsnit fra deres hjemmesider, men samlet viser de, de mange forskellige grundlag skolerne står på.

Friskolen Skallerup 

Skoleliv på Friskolen Skallerup er:

 

Dannelse og kvalificering

Udsyn og indsigt

At gøre sig umage

At livet lykkes

 

Når eleverne forlader Friskolen Skallerup, er det vores mål, at:

– de er bevidste om, at Verden og livet er fantastisk og langt større end dem selv.

– de trygge rammer, Friskolen Skallerup har været, forvandler sig til forudsætningen for deres selvstændige og selvtillidsfulde ageren på egen hånd i nye relationer.

– de er blevet vejledt og opdraget således, at de vil blive værdsat og bemærket i mødet med andre mennesker.

– de vil opleve, at den viden og de kompetencer, de har opnået på Friskolen Skallerup, er brugbare og væsentlige for deres videre dannelse og uddannelse.

 

Den grønne Friskole

Vision for Den Grønne Friskole

Grøn omstilling

Vi ønsker at uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling, til aktivt at vælge og prioritere den fremtid, som tager udgangspunkt i en grøn og bæredygtig indstilling til ressourcemæssige, politiske og sociale systemer. Vi ønsker at uddanne børn til at kunne finde naturlig ro, glæde og skaberkraft i en omskiftelig tid.

Vi ønsker at uddanne børn til at have et tilhørsforhold til naturen og til at tænke naturen ind i alle sammenhænge. Vi ønsker at bevare, værdsætte og udvikle børns tilknytning og forbindelse til naturen og udvide naturforståelsen til også at indbefatte hele universet.

Undervisning på Den Grønne Friskole
På Den Grønne Friskole arbejder vi hele tiden med at vores visioner og mål skal hænge sammen med den faktiske måde vi driver skole. Det gælder både de fysiske rammer samt vores måde at tænke barn, mennesker, fællesskab, læring, undervisning og dagligdag.

Projekter
Vi arbejder i projektorienterede innovationforløb og inkorporerer overordnet de traditionelle fag i projektforløbene. Vores projektforløb varer ca. 6 til 8 uger og vil ofte være organiseret som innovative læringsforløb. Vi arbejder på tværs af alderstrin og laver forevisninger m.m. for andre aldersgrupper. Det giver mulighed for gensidig læring – de ældre kan formidle til de yngre, de yngre kan opleve, hvad de ældre lærer og laver.

Med udgangspunkt i vores vision om at uddanne den grønne generation er et af kerneområderne i vores skole tilknytning til, forståelse af, kendskab til og oplevelser i naturen.
På Den Grønne Friskole skal barnet have naturoplevelser. Det skal sanse, opleve og være i naturen. Den intuitive oplevelse er udgangspunkt for nysgerrighed, undren og lyst til at undersøge og eksperimentere. Børn der kender naturen og har et forhold til den og kan være i den, bliver ikke bare mere robuste, men får også et udgangspunkt for at have lyst til at passe på den. Hvis du først har oplevet og forstået et træs fantastiske årsrytme: Hvordan træet taber sine blade før frosten sætter ind, og går i dvale til forårets spiring, mens bladene giver næring tilbage til jorden, og hvis du har arbejdet med fx fotosyntesen på mange forskellige måder, så får du et forhold til træer.

Udeskole
På Den Grønne Friskole er mange ting: det er sansning og oplevelse og undersøgelse og læring i naturen.
Udeskole er også at være på besøg på museer eller tale med mennesker. På Den Grønne Friskole tilstræber vi at alle børn har undervisning udenfor hver dag samt er  på tur for at opleve, erfare og lære mindst en gang om ugen. Ugens turdag hænger sammen med det pågældende projektforløb.

Kredsløbstanken: en af de grundlæggende måder vi arbejder med faglig forståelse og læring på Den Grønne Friskole er, at vi til stadighed forsøger at forstå verden i systemer og kredsløb. Hvis barnet og den unge kan få en forståelse for hvordan systemer interagerer og skaber net af indbyrdes afhængighed, og hvordan verden hænger sammen i systemer, vil det få betydning for barnets egne læringsprocesser og omverdensforståelse. Det betyder at vi fra skolestart vil arbejde med at forstå verden i kredsløb og systemer. Hvad er fx et træs kredsløb og hvad sker der hvor kredsløbet bliver brudt?
Open source i dagligdagen: skolen er en del af virkeligheden og virkeligheden er en del af skolen. Vi inviterer folk, der lever af, er dygtige til eller brænder for noget til at komme og dele deres viden, projekter og visioner med os. Vi forbereder os på besøgene fx ved at undersøge emnet eller formulere spørgsmål. Børnene oplever, at viden kan deles på tværs af alder og livsvilkår.

Vi stiller os også så vidt muligt til rådighed for besøgende, som har brug for vores erfaringer eller input, hvad enten det gavner os eller ej i den konkrete situation.
Vi drager ud i verden for at møde mennesker og se steder, der kan inspirere os.
Vi involverer forældre i det daglige arbejde. Forældre er en del af skolens hverdag dels ved at passe børn en eftermiddag om ugen, dels ved at lave alskens praktisk arbejde og dels ved at skolen trækker på forældrenes kompetencer og projekter. Forældre bliver en del af skolefællesskabet og processen med at skabe skole til alles glæde. Børnene skal opleve at skolen ikke er et sted, hvor de bliver puttet hen, mens de venter på at de skal blive voksne og komme ud i virkeligheden.
Bevægelse: indgår i skolens dagligdag på forskellige planer. For det første vægter vi læringsaktiviteter der har kroppen med, også når vi har dansk, matematik, engelsk m.m.. For det andet har vi yoga en til to gange om ugen, vi har dans og andre sportslege/- aktiviteter og går lange ture.

 

Køng Idrætsfriskole

I skolens formålsparagraf § 2 står der:

§ 2 Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. 

Idrætsfriskolen driver også en aldersintegreret privat daginstitution efter aftale med Assens Kommune. 

Stk 2. Køng Idrætsfriskoles baggrund er inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker og syn på skole, menneskeliv og folkeliv. 

Indflydelse & Fællesskab samt Tillid & Troværdighed er grundlæggende værdier i Idrætsfriskolens virke. Med fokus på idræt og friluftsliv giver vi eleverne mod og lyst til at handle ansvarligt i livet. 

Den private daginstitution Køng Idrætsvuggestue & Idrætsbørnehave har til formål at fremme børns evne til aktivt fællesskab, og som i en glad og tryg atmosfære fremmer børns alsidige udvikling, så de med nysgerrighed og fantasi får lyst til at lære og udfolde sig gennem leg, idræt og udeliv.

 

Odense Friskole

Om fortælling og morgensang

Fortælling

På skolen arbejder vi bevidst med en af grundpillerne i den grundtvig-koldske skoletradition: Fortælling – oplevelsespædagogikken.

Vi fortæller børnene alle de grundlæggende historier i vores kultur. De græske myter, nordiske myter og bibelhistorie.

Oplevelsespædagogikken anvender et poetisk sprog, der henvender sig til menneskers følelser og fantasi. Den afdækker områder af virkeligheden, som ikke kan analyseres, men som skal opleves
Det víl f.eks. sige glæde og sorg, fællesskab og ensomhed, kærlighed og had.

Ved at lytte til fortællinger om grundkonflikterne i menneskers liv, som de udfolder sig i historierne, bliver børnene i stand til at forstå og håndtere ting i deres eget liv. Med fortællingerne giver vi eleverne en dybde i deres liv – vi giver dem forståelse for det arketypiske ved at være menneske.

Hugin og Munin
I indskolingshuset sidder to ravne på væggen. De holder øje med, hvad der sker.

Den nordiske mytologi fortæller, at Odin havde to, sorte ravne, Hugin og Munin. Hver morgen fløj de ud i og kiggede og så, og om aftenen vendte de tilbage, landede på Odins skuldre og fortalte ham, hvad der foregik i både gudernes og i menneskenes verden.

Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet – det er dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt.

Morgensang

Som en rituel del af skolens hverdag mødes elever og ansatte til morgensang hver dag.
Vi begynder med en sang eller en salme, derefter bedes der fadervor af en af skolens ledere. Der kan være små indslag af forskellig art, og til slut synges en sang til. Sangene akkompagneres af en af skolens musiklærere.

Morgensangen er det daglige mødested, hvor vi viser hinanden opmærksomhed, og hvor alle har mulighed for at komme til orde.

Selve det at synge er med til at udvikle følelsen af fællesskab på
skolen og giver mulighed for at møde flotte og dybsindige sproglige udtryk i sangene.

Sangenes ord bliver gjort til vores, når vi synger dem – vi låner for et kort øjeblik digterens ord og syn på livet – det er i sig selv fantastisk – at se og sige som f.eks. John Lennon eller Thomas Kingo.

Vi ser det som en skoleopgave at lære børn og unge mange af vore smukke og gode sange, danske såvel som udenlandske.

 

Skolen for livet

i skolens vision står der bl.a.:

Vi er en skole, der nærer børns kroppe, sind og hjerner, så de er klædt på til at leve et rigt, tilfredsstillende liv i en foranderlig og udfordrende globaliseret verden.

Vi vil være med til sætte fokus på en lokal grøn omstilling, der gør Mennesker, Møn og Verden mere bæredygtig.

Skolens vision er at ruste børn til at agere aktivt og handlende i en fremtid med store omstillinger. Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor vi anerkender alle børn, bygger videre på deres potentialer, lader dem udforske deres evner og bevarer deres nysgerrighed og foretagsomhed.

Vi lader analytisk tænkning og handling følges ad og vægter kreativitet, bevægelse, håndværk og det sociale på lige linje med høj faglighed i dansk, matematik, natur- og samfundsfag.

Skolens vision er endvidere at gå ud over det traditionelle skolebegreb og skabe en form for medborgerhus. Skolen fungerer som et centrum, der rækker ud, og byder lokalmiljøet indenfor til at låne eller leje værksteder, etc.

Til at skabe mellemmenneskelig sammenhængskraft og inddrage alle, der har lyst i den grønne omstillingsproces, som skolen er frontløber for.

Værdier
Uddannelse og dannelse struktureres således at børnenes behov og udfoldelsestrang efterleves, deres potentialer og kundskaber styrkes og udvides, mens deres selvværd, nysgerrighed, indbyrdes mangfoldighed og  kreativitet bevares. Al undervisning og aktivitet har som mål at fastholde disse idealer.

Bæredygtighed

I skolens bygninger og drift tilstræbes brug af bæredygtige materialer og processer, samt et minimalt forbrug af energi. Dette indebærer minimering af affald samt energi- og vandforbrug; vi genbruger, opsamler regnvand, og bruger vedvarende energikilder.

Planen er, at skolen skal være selvforsynende med frokost fra egen have, både på skolens areal og på en låne/leje mark.

Social ansvarlighed og netværksdannelse til nærmiljøet indlejres via en konstruktiv og gensidig praksis i lokalområdet.

Besøg hos/af lokale værksteder og virksomheder, ordninger med efterlønnere/pensionister, fælles aktiviteter fx. omkring genbrug, markeder, årstidsfester og optræden skaber en vekselvirkning der drager nærmiljøet ind i skolen og trækker eleverne ud i nærmiljøet.

Inklusion af en mangfoldig elevflok opnås bl.a. ved at holde skolepengene så lave som muligt, på sigt bl.a. ved at opnå besparelser på energiregnskabet …

Formål

at drive en velfungerende skole
at drive en lokalt forankret skole, der inddrager det lokale by- og naturrum og den lokale befolkning i undervisningen og i det sociale netværk omkring skolen og hvis aktiviteter rækker udenfor skolens mure
at lære børnene gennem praktisk og teoretisk arbejde med haven og jorden, at vi er en del af naturen, og den er vores livsgrundlag.
at give børnene bevis for at de selv kan omdanne deres omgivelser til det bedre.
at drive bæredygtig skole både personligt, undervisnings-, miljømæssigt, økonomisk og socialt.
at drive skole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler.

 

Spjellerup Friskole

Spjellerup Friskole er etableret i 2010, Friskolen er inspireret af de Grundtvig-Koldske tanker om det hele menneske, læring for livet og at man er en del af et forpligtende fællesskab.

Spjellerup Friskole er en veletableret friskole, som har til huse i den gamle Spjellerup skole mellem St. Spjellerup og St. Torøje. Spjellerup Friskole ligger i smukke omgivelser tæt på Vemmetoftes skove og strand, og har store ude arealer til læring, leg og bevægelse. Spjellerup Friskole er inspireret af de Grundtvig-Koldske principper om fællesskabet og læring for livet. Det er en forældrestyret skole, hvor man indgår i et forpligtende fællesskab med plads til alle.

Undervisningen på Spjellerup Friskole foregår i et undervisningsmiljø, hvor lysten til at lære og nysgerrigheden er i centrum. Vi lægger stor vægt på, at børn er forskellige og at de derfor også skal undervises forskelligt. Alsidighed i indlæringsmetoder og arbejdsformer er derfor helt centrale.

Vi vægter, at fremme den enkelte elevs personlige udvikling gennem sociale, faglige og kulturelle oplevelser. Her opdager og opdyrker eleven sit potentiale i fællesskab med andre. Derved styrkes selvtilliden, og der skabes en basis for at gå videre ud i livet som et interesseret, engageret og aktivt menneske.

Spjellerup Friskole er en afdelingsopdelt skole, hvor flere klassetrin i perioder arbejder tæt sammen. Vi holddeler derfor også naturligt eleverne, så de hver især udfordres på det niveau de er på.

Spjellerup Friskole lægger vægt på høj faglig, meningsfyldt undervisning og vi vægter udeundervisning, tidlig sprogindlæring og at IT er en integreret del af en moderne tilgang til undervisningen.

Skolens SFO arbejder tæt sammen med både skolen og vores børnehave og de indgår aktivt i skoledagen, ved at tilbyde aktiviteter i en del af skoledagen. Således bliver der tid til længere pauser til motion, leg og lektiehjælp i løbet af skoledagen.

SFO’en giver herudover børnene mulighed for at udfolde sig fysisk og kreativt, og tilbyder desuden et sundt morgenmåltid inden skolestart.

 

Struer Friskole

Historie
Struer Friskole, som ligger i den sydlige del af Struer med udsigt udover marker, fjord og gravhøje, har ca. 100 børn fra 0. – 9. klasse og 10 voksne. Struer Friskole blev grundlagt af forældre i Struer i 1983, siden er der sket meget, men kernen i de værdier, som skolen blev grundlagt ud fra, er bevaret til i dag. 

Værdigrundlag
Struer Friskole er en grundtvig-koldsk friskole. Det vil sige, at vi lægger os op ad en levende dansk skoletradition og kulturarv. Friskoletanken er udsprunget af de folkelige bevægelser i det nittende århundrede, hvor folk, inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker, selv  tog ansvaret for deres tilværelse ved f.eks. at starte skoler. Det var skolemanden Christen Kold, der grundlagde den første friskole. En skole, der byggede på det levende ord og den nære forbindelse mellem hjem og skole. Struer Friskole er derfor en helt unik friskole. Den grundtvig-koldske tradition træder i dag frem på Struer Friskole i flere sammenhænge. Tydeligst måske i morgensamlingerne med fortælling og fællessang.

Idéerne, om samtalens og motivationens betydning for elevernes glæde ved og udbytte af at gå i skole, har ligeledes rødder tilbage til bl.a. Grundtvig. Hans tanker om det forpligtende fællesskab kan også genkendes i skolens vedtægter og i vores arbejde med den skolekultur, vi hele tiden forsøger at udvikle på Struer Friskole.

 

Sydbornholms Privatskole

Skolens profil

Værdigrundlag

Fordi børn lærer forskelligt

Børn er forskellige. De lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo. Vi møder eleverne, der hvor de er. Giver dem en undervisning, der svarer til deres evner. Giver dem bøger og materialer, der svarer til deres måde at lære på. Det er en måde at undervise på, der er til gavn for både stærke og knap så stærke elever.

Sydbornholms Privatskole udvikler eleverne til at være nysgerrige. Vi lærer dem at være bevidste og ansvarlige borgere i et demokratisk samfund. Vi lærer dem at vise respekt for alle andre. Derfor viser vi eleverne samme respekt.

Vi har fokus på friluftsliv, læringskompetence og livsduelighed. Vores mål er at være mere end ”bare” en skole, og at vi er en skole af glæde og lyst!

Aldersintergreret undervisning

Sydbornholms Privatskole har siden start i 2004 benyttet sig af aldersintergreret undervisning, hvor der undervises på tværs af alder og klasser. Baggrunden for valg af denne model er, at man ved, at en elevs indlæring er størst, når der tages hensyn til elevens faglige niveau og ikke bare elevens alder.

Alle elever på skolen får en stamklasse svarende til deres aldergruppe. Denne stamklasse sammenlæses med en anden klasse, så man på den måde får stimuleret hver enkelt elevs faglige og sociale kompetencer optimalt. I den sammenlæste klasse kan der forekomme yderligere opdeling alt efter hvilket forløb, som klassen er i gang med.

Undervisningsmaterialet tilpasses den enkelte elev faglige niveau. Der kan derfor forekomme flere forskellige undervisningsbøger på forskellige niveauer i samme klasse, hvilket vil sikre, at alle elever vil kunne opnå tilstrækkelige udfordringer samtidig med, at der tages højde for det niveau, de er på.

Lærerne på skolen er alle vant til at undervise efter den aldersintergreret model, og har deltaget i supervision og kurser i “Cooperative Learning”.

 

Østskolen-Waldorf Skolen i Aalborg

skriver bl.a. om skolens pædagogik:

Hver morgen synger vi morgensang, og fra 1. klasse spiller eleverne på fløjte. De første skoleår spilles der på en pentaton fløjte. Senere skiftes den ud med en sopran fløjte.

Fra 3. klasse spilles blokfløjte, i 4. klasse spilles violin, og fra 5. klasse opfordres eleverne til at modtage musikundervisning på et orkesterinstrument på musikskolen.

Lærerplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag, mod tusinder af skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?

Der gives skriftlige udtalelser 3. gange årligt, der beskriver elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt. Den sidste udtalelse op mod sommerferien, som kaldes et vidnesbyrd, gives efter 8., 9., og 10. klasse. Efter 10. klasse er vidnesbyrdet særligt fyldigt og vil kunne anvendes i forhold til optagelse til ungdomsuddannelserne. 

Vi lægger desuden vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem gennem forældremøder og elevkonsultationer.

Skolen har den 12.09.2006 meddelt Undervisningsministeriet, at vi ikke afholder Folkeskolens afgangsprøver.

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærerbøger. Ud over romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende, som indgår i undervisningen, og de bøger eller hæfter eleverne selv skriver og illustrerer til hvert fag, har de ingen lærerbøger.
Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. Derfor skriver og tegner de af efter tavlen. De større elever resumerer, det de har lært og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle deres helt egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært. Således får eleverne et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv en vigtig kvalitet.
(Læs meget mere på skolens hjemmeside og på www.steinerskolen.dk).