Hvad har friskoler med amning at gøre?

Jeg har valgt at formulere et lidt omvendt CV, da jeg begynder dér, hvor jeg tog det første skridt ind i friskolen. 

Da vores ældste søn i 1986 var 3 måneder gammel, ringede jeg til kontoret på Lille Egede Friskole og spurgte, om han kunne blive skrevet op som kommende elev? Jeg kendte den daværende skoleleder, flere lærere og forældre, de var levende reklamesøjler for friskolen i lokalsamfundet og i kulturlivet. Og så var skolen grundtvigsk inspireret! Vi havde gode folkeskoler i Skælskør, men vi valgte friskolen, også selvom skolevejen var 9 kilometer med bus.

I Kaspers børnehave viste det sig, at de to voksne, der blev hans vigtigste voksne udenfor hjemmet, var tidligere forældre på Lille Egede Friskole. Det betød blandt andet, at Rødderne også kom på besøg på friskolen inden skolestart på linje med besøgene i folkeskolerne, det var ellers ikke nødvendigvis almindelig procedure. Da Kasper kom hjem efter besøget, var det med store øjne, for de havde oplevet en fåreslagtning på skolen!

I foråret 1992, da Kasper skulle begynde i friskolen til august tog jeg til skolens generalforsamling. Jeg tænkte, at det var det naturligt at gøre, når vi var kommende forældre.
Der var ikke mange deltagere, men jeg blev med det samme suget ind af den gamle sal med ribberne langs væggen, det buede loft, det lakerede mørke trægulv og de fint dækkede borde med påskeliljer i vaserne. Generalforsamlingen forløb fint, og det blev kaffetid. Jeg havde sat mig overfor lederen af Kaspers stue i børnehaven og hendes mand, for dem kendte jeg. Da oprandt et helt centralt øjeblik for alle mine videre skridt ind i friskoleverdenen, da manden bøjede sig frem over bordet, så fast på mig og sagde: ”Er du klar over, at som forælder i friskolen er du forpligtet!” – sikke dog…

Kaspers første skoledag, velkommen til de nye små, I østen stiger solen op, Fadervor, Mariehønen Evigglad og Ole sad på en knold og sang. Kaspers dannelsesrejse fortsatte!
Skønne dage i børnehaveklassen, alt var godt! Indtil skolekredsen blev indkaldt til et skolekredsmøde, hvor det blev klart, at der var massive problemer på lærerværelset om mål og midler. På endnu et skolekredsmøde, nedlage den daværende bestyrelse sit mandat, en ny bestyrelse blev valgt, og jeg mødte den tillid, at blive spurgt om, hvorvidt jeg ville være formand? Jeg takkede ja til den store tillid med nogen uro i maven!

Utallige bestyrelsesmøder og andre møder, hvor den daværende leder af Friskolernes Kontor ledte os igennem de mange faldgruber, mundede ud i, at vi havde en skole, et svindende antal elever, ingen skoleleder og ingen lærere! 

En skønne maj-aften kunne vi med stor glæde præsentere bestyrelsens anbefaling af en ny skoleleder for skolekredsen! Og efter hans beretning om sit hidtidige liv og virke, vægtige spørgsmål fra salen – blandt andet om en evt. overbygning, blev han modtaget med et rungende Ja, klapsalver og et varmt velkommen! Den aften var vi mange, der følte fællesskabets intensitet, at vi indledte en ny eventyrlig epoke i friskolens fornemme historie – drevet af gå-på-mod, tillid, fællesskab og samarbejde – båret af den respekt, det indgød at drive Sjællands ældst fungerende friskole.

Da denne proces begyndte, var der 145 elever på skolen, ved skolestart 93/94, havde vi 62 elever og ansatte lærere efter anslået økonomisk formåen. Det anslåede gjorde revisor os kraftigt opmærksom på under et møde på hans kontor i foråret 93. Da jeg på hans tvistede spørgsmål havde forklaret det samme på 3 forskellige måder, og han igen spurgte om, hvilken sikkerhed vi havde for, at eventyret ville lykkes, så pakkede jeg mine papirer sammen med ordene: ”Tak for et interessant møde, og når jeg ikke kan forklare, hvad det er vi vil, hvorfor og hvordan, så vil jeg vælge at sige tak for i dag!”. Vi fik grønt lys for revisionsfirmaet, og vi fortsatte samarbejdet med samme firma…

Syv år fulgtes vi ad på LEF – lærere, elever (igen omkring 145) og forældre og naturligvis de øvrige ansatte, og da var det, at jeg under fremlæggelsen af bestyrelsens årsberetning spurgte skolekredsen: ”Ved I, hvad friskoler har med amning at gøre?” – ”Med ammemælk er det sådan, at jo mere du ammer i dag, jo mere mælk har du i morgen!”… Det skal siges, at jeg var uddannet ammerådgiver og telefonrådgiver igennem 19 år.

5 børn fra os fik over en 19 årig periode en stor del af deres grundlag og dannelse på friskolen – friskole dit navn er omsorg! 

5 børn på efterskole, hvor jeg også nød den tillid det var, at være i skolens bestyrelse i flere perioder – efterskole dit navn er omsorg! 

En af vores unge var på Testrup Højskole – højskole dit navn er omsorg!

Jeg blev valgt ind i hovedstyrelsen for Dansk Friskoleforening under årsmødet i Sjællandske Afdeling i 2002, en udvidelse af ståstedet i friskolen til hele Danmarkskortet! Jeg blev ikke valgt ind som forælder, det bliver man ikke, men jeg understregede vigtigheden af forældrerollen igennem alle årene, med grundlovens § 76 in mente, giver det god mening!

I 14 år var jeg i foreningens styrelse, og jeg har fra en nuværende meget friskolehistorisk vidende og god kollega i Friskolearkivet fået at vide, at jeg med den årrække blev den kvinde, der havde siddet længst i styrelsen, i hvert fald i nyere tid… Det var et meget, meget mærkeligt øjeblik for mig, da jeg efter mine sidste ord i mikrofonen – Lov mig at drage omsorg for, at der fortsat er forældre i styrelsen – gik ned fra scenen under det landsmøde…

Den 1. november 2004 blev jeg ansat som daglig leder i Videns- og Studiecenter for Fri Skole/Biblioteket for det Folkelige Arbejde og Arkiv i Ollerup på Den frie Lærerskole. Det kom i stand ved, at jeg var til forretningsudvalgsmøde på Friskolernes Kontor i Faaborg. Her hørte jeg, at det unikke bibliotek og videnscenter i Ollerup havde brug for en ny daglig leder til at forestå stedets utallige funktioner. Og en god styrelseskollega (i øvrigt den tidl. omtalte nye skoleleder på Lille Egede!) spurgte: er det ikke noget for dig? 

Det var det! Og jeg tænkte dengang, at det lød både spændende og fagligt udfordrende, så der ville jeg godt tilbringe nogle år. Det er nu godt 15 år siden. Friskolearkivets unikke status og indhold, store og gode udfordringer, mulighed for både skriftlig- og mundtlig formidling, indsamling og registrering af noget væsentligt – nemlig dokumentationen fra friskoleverdenen, stadig nye initiativer, der ofte kræver autodidakte og fantasifulde løsninger og Friskolearkivets hjemsted i det rummelige, åbne og altid inspirerende studiemiljø på Den frie Lærerskole, hvor samtalerne er skønne med både de studerende, lærerne, de praktiske medarbejdere, kontorfolkene, og alle de smagfulde piger i køkkenet – jamen, hvad kan man ønske sig mere?

Hvad er det jeg ikke har nævnt? Det er, at uden samarbejde med gode, vidende og helt særlige kollegaer i arkivudvalget, i styrelserne, med forretningsføreren og andre personer, der igennem årene har lagt så megen sjæl i samarbejdet med at løfte og styrke Friskolearkivets unikke status, så gik det slet, slet ikke! Tusind tak for al den inspiration samarbejdet med jer giver, det kan slet ikke skattes højt nok! Det tænker jeg ofte på i ledige stunder… 

Og i skrivende stund den 20. april 2020 har jeg megen kommunikation med friskolerne, hvor hele grundlaget for Friskolearkivets eksistens udfolder sig. Vi har netop igangsat et projekt med dokumentation af, hvordan COVID-19 påvirker hverdagen i friskolerne med bidrag fra lærere/ledere, forældre og elever på alle klassetrin fra friskolerne landet over. Og, når jeg læser de meget fine og beskrivende bidrag, der kommer ind fra skolerne, så bliver jeg igen grebet af den store OMSORG!

Igennem årene i de forskellige friskoleuniverser, jeg har færdedes i, er jeg ofte blevet spurgt: Hvilket seminarium blev du uddannet på?

Mit svar var helt enkelt: Jeg er ikke lærer, jeg er uddannet folkebibliotekar! Nå, jeg troede, at du er lærer? Nej, det er jeg ikke, for da jeg stod foran studievalg, kunne jeg så tydeligt huske, hvor skrækkelige vi selv var i 7. klasse. Så jeg har altid trygt sendt børnene i skole hver eneste dag igennem deres skoletid, velvidende at vi forældre, havde de mest kompetente og omsorgsfulde lærere, der tog sig af vores børns læring og dannelse i nært samarbejde med hjemmet! 

Jeg er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i København med børnebibliotekskundskab som linjefag, hvilket kvalificerede mig både fagligt, kommunikativt og kulturelt til mine 21 gode år som bibliotekar på Skælskør Bibliotek, 21 år med frugtbart kollegaskab i samarbejdet om at udfolde Skælskør Bibliotek så levende og så solidt som muligt for brugerne.  

I en årrække var jeg sideløbende med mit arbejde på biblioteket lektøranmelder for Indbindingscentralen af skøn- og faglitterære børnebøger (ofte 6 om ugen!), et bogarbejde jeg lagde stor koncentration i, da de grønne sedler kunne være meget afgørende for bøgernes vej fra forfatter til læser.

Mit hjertebarn var den direkte formidling, hvilken fryd, når dagplejerne og de skønne småbørn myldrede op over græsplænen i bibliotekets smukke gamle have med den store blodbøg skærmende i midten. Jeg var så imponeret over dagplejernes seje ihærdighed, når de kom med to småbørn i barnevogn og to ved siden. Jeg stod altid på bibliotekets høje trappe, og bød dem velkommen. Velkommen til de musikalske legestuer, som jeg udviklede for denne aldersgruppe, hvor jeg med fortælling, sang og guitar nød den gave, det var, at introducere de mindste børn til trygt at komme på biblioteket. De musikalske legestuer indledtes altid med ordene: ”God morgen! Ved I, hvad jeg har glædet mig allermest til?”, småbørnene kiggede benovet og generte. ”Jeg har glædet mig allermest til, at I skulle komme her i dag, der er ikke noget, der er så skønt, som at være sammen med jer mandag morgen!”. 

Og så fortalte jeg f.eks. om en hest, og satte en lille hest frem, som jeg havde med hjemme fra mine egne børns gemmer, og så sang vi Bjarne Jes Hansens sang: ”Gå min hest i regn og blæst over høje bjerg, vi skal til en kæmpe fest hos de syv små dværge”. Det var de skønneste timer, med fortælling, fagte-sange, rim, remser og sanglege, og bagefter sad dagplejere, forældre og børn og spiste deres madpakker i alle hjørner og kroge af børnebiblioteket. Kan i forestille jeg bunkerne af frakker, flyverdragter og termostøvler? Fuldstændig som at se gangene i friskolerne under morgensang i lidt mindre format.

De store børn og unge. Jeg havde en fast skare, der kom på biblioteket flere gange om ugen, hvor vi delte stort og småt, jeg fik så mange hemmeligheder af dem. Nogen af dem blev bogslugere, mens andre bare nød, at der var en voksen for dem. Jeg havde i perioder de store børn og unge med i lokalradioen  til boganmeldelser, de fortalte så fint og levende om de bøger, de havde læst.

Jeg kom fagligt rundt i alle hjørner og kroge af biblioteksvæsenet i Skælskør Kommune. Jeg var i mange år filialleder på Boeslunde Bibliotek; jeg og en kollega udviklede den kommunale lydavis; jeg kørte ofte som vikar ud til hjemmelånere, hvor man i hvert et hjem følte sig meget velkommen, den sociale dimension var af stor betydning! Jeg var som ledende børnebibliotekar ansvarlig for materialevalget til børnebiblioteket indenfor alle materialetyper, og den gang var film, CD’er, computerspil m.m. allerede introduceret for børnene, der stod i kø for at låne de billed- og lydbærende materialer.

Dorte Thirslund, der vil huskes som forfatter til: ”Friskolelærernes livsvilkår”, var bosat i Skælskør, og derfor var det på Skælskør Bibliotek, vi havde fornøjelsen af mange gode dialoger med Dorte, både om N.F.S. Grundtvig og ikke mindst om skolemanden Christen Kold og de første friskoler. Og i de år hvor Dorte foretog sin research og skrev sin bog, da fremskaffede vi via interurbanlånesystemet mange af de materialer, Dorte havde brug for til sin forskning. Mange af materialerne var fra Det Kgl. Bibliotek, men mange af dem kom direkte fra Biblioteket for det Folkelige Arbejde i Ollerup, den gang kunne jeg ikke vide, at BFA, som biblioteket i Ollerup kaldtes i biblioteksvæsenet, skulle blive min fremtidige arbejdsplads. 

I 1999 var jeg bibliotekets repræsentant i en arbejdsgruppe bestående af ildsjæle, der arrangerede et vellykket Middelaldermarked, der udspillede sig i hele Skælskør by. Og det blev forløberen til ”Skælskør år 2000”. En kulturel folkefest, hvor utallige foreninger, institutioner, musikere, skabende kunstnere, forretningslivet og enkeltpersoner, med bestyrelsen for ”Skælskør år 2000” som tovholder, skaber kultur for alle aldersgrupper – en mageløs platform for levende kultur! Og det foregår stadig hvert år.

Med sammenhæng imellem liv og virke er det som med ammemælk, jo mere du engagerer dig, jo mere kommer der!        

Lis Eriksen Toelberg