Laust Riis-Søndergaard er et af de mennesker, der har været til stor inspiration for mange unge mennesker og kollegaer igennem sit mangeårige virke i de frie skoler. Fra tiden på Vivild Ungdomsskole, Højskolen i Thy, Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg, Danebod højskole til årene på Den frie Læreskole, alle steder har Laust været inspirator.
I Friskolearkivet er vi glade for, at vi med Lausts´ tilladelse frit kan bringe artikler, endda i uddrag, fra hans hjemmeside https://www.xn--laustriis-sndergaard-lcc.dk/. Tak for din tillid, Laust!
Muligheds-værdi
Af Laust Riis-Søndergaard
Vi lever og næres af de ord, vi får givet af andre. Jeg fik ordet muligheds-værdi i en samtale med højskolemanden Poul Erik Søe. Han havde fået det fra digteren Pia Tafdrup, der igen havde lånt dette herlige ord af den danske tænker Ludvig Feilberg (1849 -1912).
Feilberg undrede sig over, hvordan vort sind er i stand til at modtage en vrimmel af smukke ting ud fra ganske få og overraskende påvirkninger. Evnen til at kunne glædes og se det uendelige store i det små. Et fuglefløjt, et vindpust og en sansning der fremkalder erindringsbilleder. Mødet med en særegen natur, der pludselig åbner nye muligheder. Nye ord der vækker sindets slumrende kræfter og skaber virkelighedsbilleder med høj muligheds-værdi. Denne forundring er ikke i høj kurs for tiden.
Er vi ikke i gang med at udtømme de livsområder, hvor der kan tænkes- og flyde ord med muligheds- værdi, der ikke på forhånd er inficeret af økonomisk rammestyring og ”noget for noget”- moralen? Markedstænkningen har indlejret sig i alle livsområder og erobret stor indflydelse på betingelserne for fællesskaber og samvær.
Tag skolen som eksempel. Det rationelle, managementprægede, økonomiske og kliniske sprog har bidt sig hårdt fast i den politiske forståelse, der skal forestille at skabe den kreative ramme om fremtidens skole. Test. Disciplin. Nyttehensyn. Relevans. Omstilling. Regulering. Sammenlignelighed. Forandringsparathed. Tilpasning. Lallepædagogik. Fjumreår.
Hvert eneste ord forudsiger, hvad det selv handler om på en sådan måde, at ingen fantasi og kreativitet er nødvendig. Det er system- og markedstænkningens ord, der spiller solo og danner den kraftige understrøm af moraliserende løftede pegefingre, der efterhånden dukker op alle steder i uddannelsessystemet.
Mødet med en særegen natur, der pludselig åbner nye muligheder
Det rationelle sprog er fuldt ud legitimt til det, det skal bruges til. Problemet opstår, når dette sprog monopoliserer sig og bliver til det hele. Det abstrakte og usanselige sprog eroderer alle livsområder og truer med gøre almindelige mennesker til rene analfabeter. Det almindelige menneskelige sprog, fyldt med krop, følelser og modsigelser, gøres folk usikre overfor. Følelsesmæssige erfaringer er ikke saglige, og modsigelser er noget man fanger folk i. Børns sprog, elskendes sprog, vennesproget, fortællesproget, det mytiske sprog og ord med høj muligheds-værdi bliver til hemmeligheder, der henviser til private områder og til festlige lejligheder.
Det underliggende menneskesyn, der præger managementkulturen, er den opfattelse, at mennesker er genstande for styringsprocesser. Mennesker reduceres til brikker, der flyttes rundt med efter behag og rentabilitet.
”Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge, og derfor kan han mellem træ´r og dyr med guderne tale og sjunge,” skrev Grundtvig. Ord og sprog skænker os livet og forener os med verden omkring os. Sproget kan være døråbner til hidtil ukendte sider af virkeligheden. Det er den store muligheds-værdi og udfordringen til den realpolitiske virkelighed i jernindustrien.