Præsentation af Lis Eriksen Toelberg/daglig leder af Friskolearkivet
“Uden synliggørelse og formidling, indsamling og registrering af arkivalier ville Friskolearkivet ikke kunne leve op til sin unikke status som det eneste arkiv af sin art!”
Nært samarbejde med gode kollegaer, engagerede styrelser og arkivets økonomiske- og arbejdsomme støtter i det hele taget og kontakt til friskolerne er grundlaget for den stadige inspiration i mit arbejde som daglig leder. Tusind tak til alle!
Mit arbejde som daglig leder er mangfoldigt: Samarbejde med arkivudvalg; synliggørelse og formidling af arkivets samlinger; kontakt til friskoler; indsamling, sortering og registrering af arkivalier; mailkorrespondance; indhold i form at artikler og andet til arkivets hjemmeside; mødevirksomhed; udformning af udstillinger og PR-materiale; medvirkende i formidling for de studerende fra Den frie Lærerskole m.m.
Om min vej ind i de frie skoler og min ansættelse i Friskolearkivet kan I læse om her.
Venlig hilsen Lis Eriksen Toelberg