Hvo sit eget modersmål ikke højt agter, han burde med rådne æg af hans fædreland at udjages …
Søren Poulsen Gotlænder (1599-1668)
2014
Året 2014 er interessant på mange måder, det er 200-året for tabet af Norge og 150-året for tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg – blandt andet glimrende beskrevet i 1814 – Krig, nederlag, frihed af Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen henholdsvis 1864 – Sønner af de slagne af Rasmus Glenthøj.
Begge begivenheder har haft stor betydning for dansk selvforståelse, og den 25. maj 2014 havde vi et EU-parlamentsvalg, der gjorde Dansk Folkeparti til en slags vindere. Deres kandidat fik ikke mindre end en tredjedel af stemmerne. For en god ordens skyld skal med, at stemmeprocenten var 56,1, så det er ikke nødvendigvis et billede af hele Danmarks holdning. Spørgsmålet er, om det er en tilkendegivelse af, at man alene fravælger EU’s pres på suveræniteten, eller om danskerne er på vej til at blive nationalister? Og hvordan hænger det sammen med dansk identitet?
Det spørgsmål kan På sporet af dansk identitet hjælpe med at besvare. Skønt værket er fra 1992, har de syv bidragende forskere et solidt tag i de identitetsdannelsesprojekter, der har ført frem til udlægningen af dagens danske identitet.
Christian den II
De danske grænser har flyttet sig en del i tidens løb, og det har ligeledes opfattelsen af det at være dansk. Også tidligere fortolkede de jyske knægte dansk identitet anderledes end københavnerne. Det fik Christian den 2. at føle, da han forsøgte at holde styr på tropperne og regionerne. Christian den 2. s hofhumanist arbejdede med et tidssvarende dansk litteratursprog, og den første danske oversættelse af hele Bibelen. Her grundlægges en dansk skriftnorm, men bogen bliver ikke allemandseje, og kongen ender som bekendt med at lide nederlag i Jylland.
Holberg
På Holbergs tid gøres der grin med adelens forhold til sprog: skriftsproget er latin, der tales fransk med hustruen, tysk med hunden og dansk med tjeneren. I 1742 fremkom akademiske forslag til dansk oversættelse af visse latinske udtryk, men i forbindelse med fædrelandskærligheden advarer Holberg: … udstrekkes for vidt, saa at min Kierlighed til Medborgere og Troes-Forvandle maa befatte Had og Afskye til Fremmede …
Det nye borgerskab
Eftertiden oplever andre forsøg på at skabe og underbygge danskhed således borgerskabets danskhed i 1720 – 1800: Efter 100 år med handel og stigende velstand skabtes et borgerskab og med dem et ønske om politisk indflydelse. Biografier om ’danske’ foregangsmænd som Tordenskjold og Griffenfeld købes i stort omfang af borgerskabet, og i 1789 er der premiere på operaen Holger Danske af Kunzen og Jens Baggesen.
Grundtvig
Dansk nationalisme er et fænomen af stadig større vigtighed, og Grundtvig går så vidt som til at sige, at værnepligt bør være frivillig, for naturligvis vil man gerne kæmpe for fædrelandet. Hvis man ikke frivilligt meldte sig eller betalte krigsskatter, så var landet ikke værd at forsvare
Til et Folk de alle høre
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild!
Efter 1864 blev modsætningsforholdet til Tyskland en parameter til måling af nationalfølelsen, og netop i forventningen om at kunne opdrage folket i den rette ånd grundlagdes mellem 1864 og 1870 ikke mindre end 50 højskoler og en del landbrugsskoler.
Erhvervsliv, arbejderbevægelse og kulturliv
Politikeren og redaktøren Viggo Hørup går i kamp mod de nationalliberales dannelsesmonopol og dermed grundtvigianismen, der er: … som politik nationalliberalismen omsat til folkebrug.
Og en anden vinkel kommer fra erhvervslivet – blandt andre fra C. F. Tietgen og J. C. Jacobsen. Med ny foretagsomhed, gennembrud i dansk landbrug, udbygning af jernbanenet og vareudveksling blomstrer erhvervslivet. Det får også betydning i diskussionen om den danske identitet, og så begynder arbejderne at komme på banen med et ganske andet forhold til det nationale:
Internationalisme blev fast bestanddel i den spirende arbejderbevægelse. Socialisterne betragtede nationalismen som et element der blev skudt ind mellem kærlighed til hjemstavnen og et almenmenneskeligt fællesskab på tværs af landegrænser.
Ved valg til Den tyske Rigsdag i 1872 opfordrede de danske socialister de dansksindede slesvigske arbejdere til at stemme på det tyske socialdemokratis kandidat fremfor på en dansk national kandidat med den begrundelse, at arbejdernes interesse er den samme – kampen for opnåelse af politisk og social frihed bør derfor være fælles. Socialismens bånd forener alle nationaliteter.
Socialdemokraten Gustav Bang mente, at det internationale let kunne være en del af nationalitetsfølesen, et begreb som han ønskede at erobre fra de borgerlige ved at rense det for militarisme, royalisme og stereotype fjendebilleder og samtidigt indarbejde sociale og demokratiske elementer, og hermed bliver nationalfølelsen til et historisk produkt, et kulturprodukt.
I slutningen af denne kamp om nationalfølelse påtog teologen Hans Olrik og filosoffen C. N. Starcke at beskrive den danske nationalkarakter i Danmarks Kultur ved Aar 1900. I blomstrende vendinger får de to herrer beskrevet danskerne, presset som de er af tyskere og svenskere. Danskerne fremstår som individer gennemsyret af en historie- og naturdeterminisme, der ikke levner det store råderum for selvstændige valg, hvilket jo lyder mærkeligt, når betænkes andels- og friskolebevægelserne. Georg Brandes, Johannes V. Jensen og andre har kommentarer til den danske identitet, og det behandler bogen grundigt og læseværdigt, så vi får et indtryk af, komplekst begrebet egentligt er.
Dansk identitet i fremtiden?
Per Øhrgaard har forfattet kapitlet: Dansk identitet i fremtiden? og kommer ind på frygten for sprogets og nationalstatens fremtid ved tilslutning til en europæisk union. Han fastslår desuden, at for danskerne er demokrati og nationalstat stort set identiske, men empirisk forskning viser, at hverken blod, jord, slægt eller skik og brug har været som de dansksindede går og tror. Øhrgaard anbefaler, at man hellere tale om selvforståelse end identitet, og erklærer, at det danske demokrati ikke er truet udefra, men indefra – som i andre af vores nabolande.
At være dansker har i godt 100 år været knyttet til noget folkeligt, som også var politisk nationalt og som også var statsligt. Måske vil man fremover være dansker i en anden konstellation.
På sporet af dansk identitet
Flemming Lundgreen-Nielsen (red.)
Thorkild Damsgaard Olsen, Ole Feldbæk, Niels Finne Christiansen, Thorkild Borup Jensen,
Henrik S. Nissen, Per Øhrgaard
308 sider
Spektrum
Udgivet: 1992
Birte Gam-Jensen
