‘Med Eskesen er Rudme trådt ind i Verdenshistorien!’ sagde Kold Skjæmtende …
‘Samliv med Kold’ er Morten Eskesens beretning om møder med Kold, og formålet med bogen har blandt andet været at gengive den korrekte fremstilling af begivenheder og tale. Eskesen redigerede ugebladet Fylla, der beskæftigede sig med fri- og højskoler, og det stødte ham, hvis nogen rev sætninger ud af sammenhængen for at bruge dem i andre forbindelser og udlede andre meninger. Derfor er Samliv med Kold også en rettesnor for kronologi og kontekst.
Morten Eskesen (1826 – 1913) var en dansk fri- og højskolelærer og komponist. Han udgav sangbogen “Nordiske Sange til brug ved Folkemøder, Skytteforeninger og i Skoler samlede af Morten Eskesen” . Fra 1869 til 1876 redigerede han ugebladet Fylla. Fra 1858 – 1884 var han friskoleleder på Fyn, først i Rudme og siden i Odense. Den indledende kommentar var Kolds bemærkning til hans ansættelse som skoleleder i Rudme Friskole.
Morten Eskesen er en grundig mand. Således får vi en detaljeret beskrivelse af, hvordan han og Kold går rundt i Varde og leder efter snustobak til Kold. Det betyder ikke, at beskrivelsen er kedelig, for Kold har øje for sine omgivelser og møder både en Jøde og en Tysker der handler med tobak. Eskesen skriver om tyskeren:
Han var jo ogsaa en Tysker, og det var i de Dage, da Tyskerne hærgede her i Landet, ikke til Gavn for hans gode Navn og Rygte.
Men Kold har blik for medmennesket og lader ikke sin omverdens fordomme styre sig. Eskesen bemærker i øvrigt, at Kold oftest er selskabet midtpunkt, uanset hvilke standspersoner der ellers måtte være til stede.
Eskesen har det store overblik og fortolker de små begivenheder på baggrund af de store. Ved et andet møde med Kold – i 1849 – beretter han om først Nederlaget i Ekernførde Fjord og dernæst, om hvordan krigens seneste udvikling – det sejrrige slag ved Fredericia i 1848 – gav dem fornyet håb for ‘Grøden for det vaagnende Folkeliv’.
De to skolemænds enighed om, at børn skal have livgivende fortællinger og ikke tvinges til skole – her bruger Eskesen ordsproget om at man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke – løber som en understrøm gennem bogen der basalt handler mere om møderne med Kold end om børnepædagogik. Der er enkelte kapitler om, hvordan man opbygger de unges tillid.
Om to Ungersvende som Eskesen mødte på Rødding Højskole (som havde oplevet Kold i Ryslinge) skriver han: ‘… at havde de fundet Solskin hos Kold blev det dem kun Maaneskin i Rødding.’ Tydeligvis har Kold haft stor indflydelse på sine elever og generelt på dem der hørte ham.
Morten Eskesen på sin side har et blomstrende sprog, der nok fortjener særlig opmærksomhed og lægger en distance til vore dages mere leverpostejfarvede vendinger.
Eskesen lægger ikke skjul på, at han finder Kold enestående, mens Kold ser sig selv i forhold til Grundtvig og efteraber dennes ejendommeligheder – eller gør det modsatte. Kold krydrer sine taler med egne erfaringer – og diskuterer om mennesket fødes med ånd eller ej. Det er en interessant diskussion, hvor Kold ikke engang er enig med sig selv. Enig med sin omverden er han også sjældent, og hans skoleførsel får megen kritik som det oprør mod den sorte skole, den udgør.
Det er den hjærteløse Ligegyldighed, som volder, at Balder ikke vender tilbage.
Friskolearkivet råder over to udgaver af Samliv med Kold, men i den ene er indsat to af F. E. Eskesens Nordiske Gudesagn af F. E. Boisen, Thor og Draupners Ring. Sagnene er skrevet med gotiske bogstaver.
Samliv med Kold
og Gjengivelser efter hans Taler
Morten Eskesen
220 sider
Hans Jensens Forlag
1884
Birte Gam-Jensen
