Her som i mange nutidige bøger om skolegang og opdragelse indledes med kritik af det forhold, at staten forsøger at overtage forældrenes opgave med opdragelse af børnene. Ligeledes udtrykker forfatteren bekymring for, at staten vælger at værne om individet fremfor om fællesskabet.
Holger Kjær har et kort historisk rids af skolehistorien med omtale af den lille tyske stat Gotha, der har skolepligt fra 1642 og folkeundervisning i Norge i 1539, men selve kritikken går på tiden efter den industrielle revolution, der gør at en del af gårdens produktion flytter ud – det første skridt mod opløsningen af familielivet. Andre påvirkninger er den humanistisk-rationalistiske strømning der er individualistisk betonet, og selv den marxistiske socialisme forsvares ud fra denne opfattelse – hvis Grundfilosofi de (de marxistiske socialister, red.) burde have benægtet.
Tiden var døv og blind for de Værdier, Hjemmet var Bærer af.
Efter kritik af den udvikling samfundet har gennemgået efter den industrielle revolution, trækker forfatteren Grundtvig frem til en rask sammenligning med rationalismen – og her må man bøje sig for forfatterens holdning – ikke fordi han udelukkende har ret, men fordi han formulerer det så smukt:
De talte om Tolerance, og han krævede Frihed for Loke saavel som for Tor, de talte om Humanisme, og han om det menneskelige og det kristelige, de troede på Oplysning, og det gjorde han vel også?
Kjærs budskab er, at i modsætning til rationalismen og den individualistiske liberalisme så hænger friheden sammen med fællesskabet. Ligeledes afviser Kjær, at man kan bygge på Rousseaus menneskesyn og samtidigt påberåbe sig Kold, og med inddragelsen af Kold kommer også hjemmeundervisningen frem i teksten, idet Kjær understreger betydningen af, at opdragelsen til enhver tid ligger hos forældrene især moren. Kjær tøver ikke med at fremdrage Jakob Knudsens ‘Lærer Urup’ for, at Jødernes Styrke maatte jo sikkert bero på den mægtige historiske Opdragelse, som de havde faaet… fra Forældre til Børn gjennem Tiderne.
‘Lærer Urup’ er Jakob Knudsens forsvar for Grundtvigs skoletanker, og Jakob Knudsen er bedst kendt som friskolernes mand.
Holger Kjær er desuden inde på, at folkeskolerne i høj grad er påvirket af Grundtvig – også uden friskolernes mellemkomst, fordi mange ledende Mænd i Samfundet og mange jævne Forældre, der satte deres Børn i Folkeskolen, indefra havde forstaaet de grundtvigske Skoletanker.
Herefter kommer Kjær frem til nutiden, individualismens fremmarch og dermed sin essens:
… en dyb indre Svækkelse i den Bevægelse, der kæmpede for de folkelige Skoletanker.
Kjærs mission er at undersøge hjemmets stilling i nordisk folkeopdragelse med den ædle hensigt at genindføre hjemmeundervisningen, føre opdragelsen tilbage til forældrene og opbygge et værn for de opløsningstruede hjem. I den forbindelse omfatter størstedelen af bogen en undersøgelse af opdragelse og hjemmeundervisning på Island. Budskabet er, at hjemmeundervisning angiveligt har mange styrker, og børneskolen kan være et godt supplement til hjemmets undervisning. Og det er så langt Kjær går i sin tilslutning til børneskoler, selv grundtvig-koldske friskoler får skyld for at have tabt forbindelsen med det oprindelige grundsyn.
Nu virker det, som om kampen for hjemmeundervisningen er hele målet, men der er en tvist, og måske er det ikke uden grund, at netop Jakob Knudsens ‘Lærer Urup’ blev citeret for netop udtalelsen om styrken i jødernes opdragelse af deres børn. Senere citeres nemlig den nationalsocialistiske pædagog, Ernst Krieck, for sin udlægning af nordisk børneopdragelse som forbillede for den nationalsocialistiske opdragelse:
… Thi de afgørende Raceegenskaber og Raceværdier er forblevet konstante trods Afstanden i Tid og Rum.
Holger Kjær er ikke enig:
Hvor vidt denne Betragtning er rigtig, turde være et Spørgsmaal, og navnlig om den nationalsocialistiske Opdragelse, saaledes som den faktisk former sig, har ret til at kalde sig nordisk.
Så meget for forfatterens synspunkter i perioden lige før det blev hedt at være positiv overfor jøder. Kjær berører det ikke yderligere men koncentrerer sig i stedet om den islandske opdragelse, der sandelig har været krævende nok. I et af de undersøgte hjem, måtte børnene ikke stå ud af sengen om morgenen, før de havde lært en hel side i lærebogen, og i andre hjem havde man komplicerede sanglege, hvor den næste sang skulle begynde med det bogstav, den foregående sang var sluttet med.
Kjærs ærinde er at få forældrene mere på banen, og det er jo nok ikke hverken første eller sidste gang, vi hører om det projekt. Jakob Knudsen er først og fremmest Kjærs inspirator, men der er oplæg til andre diskussioner. Er autoriteten for eksempel frihedens modsætning eller måske nærmere dens forudsætning?
Det er en interessant bog, som også kan læses med udbytte, selvom man ikke nødvendigvis er tilhænger af hjemmeundervisning.
Kampen om hjemmet
Nordisk folkeopdragelse
Fortid og fremtid
Holger Kjær
G.E.C. Gads Forlag
Udgivet: 1935
Birte Gam-Jensen
