Inspiration?
I den danske ordbog defineres inspiration som: påvirkning som sætter en person i gang med at skabe noget, især af kunstnerisk eller intellektuel art.
I friskoleverdenen er der mange ord, et udsagn vi ofte har hørt, og som regel får det en undertone af, at der er for mange ord.
Måske er der for mange ord, eller måske er det et spørgsmål om ordenes vægt og om den viden og erfaring, der ligger bag ordene? Det kan også være et spørgsmål om, hvordan ordene formidles, hvilke signaler afsender giver til modtager, og hvilken sammenhæng gives ordene i?
Vi kommunikerer på utallige platforme i dag, mundtligt og skriftligt, og vi bombarderes med indtryk, og verden er fuld af billeder, fotos, videoer, podcasts, snapchats og meget mere.
Det kan give inspiration, at jonglere rundt, det giver et indtryk af at være på og være med! Men der ligger måske også den fare i det, at vi springer ud og ind af de mange platforme og udsættes for så mange kommunikative indtryk, så vi måske ikke bliver inspirerede, opløftede eller oplivede, men i bedste fald bliver overstimulerede og i værste fald bliver sløve og ligeglade og glemmer at vurdere de mange informationer, og glemmer at sætte ordene i det rette perspektiv og ind i den rette kontekst?
Mange vil gerne have vores opmærksomhed, og hvis formål og effekt hænger sammen, så er kommunikationen lykkedes!
Husker vi det, vi har hørt?
Christen Kold var ikke i tvivl:
Man husker kun det, der har betydning:
En karl, som var på Kolds skole, sagde en dag til ham: ”Jeg er så glad for at høre Deres foredrag; men når der er gået nogle dage, så kan jeg ikke huske, hvad det var, De sagde, og det er jeg tit så ked over”. ”Det skal De ikke være så ked over”, sagde Kold, ”når vi lægger drænrør ned i jorden, så må vi sætte mærkepæle, for at vide hvor de ligger, hvis vi en anden gang vil tage dem op, sådan går det også med døde ord og ord, der blot taler til hovedet og forstanden; vil vi gemme dem, så må vi sætte mærkepæle, det vil sige, vi må fæstne dem i vores hukommelse. Men lægger vi korn ned i jorden, så behøver vi ikke at sætte mærkepæle, det kommer jo op. Sådan er det også med levende ord, der er talt til hjertet, de gror deres stille vækst. Vær De kun rolig! De gode indtryk, De har fået her på skolen, skal De nok få udbytte af; og er der bestemte ord af dem, De har hørt, som De siden i livet får brug for, ja, så vil de komme op hos Dem, når den tid kommer”.
Smukke ord, pæne ord, kloge ord, venlige ord, velvalgte ord, rosende ord, grimme ord, trøstende ord, rammende ord, stærke ord – levende ord.
Måske kan levende ord ikke defineres? Måske har vi her et frit rum, som afsender ikke kan styre på forhånd, men hver især er vi klar over, når vi møder de levende, de inspirerende og de oplivende ord og tanker!
Det er meget inspirerende at kigge ind på de frie skolers hjemmesider, der finder vi så stor inspiration om det grundlag, som skolerne står på!
I Friskolearkivet er det også opløftende, at springe ud og ind af historien, at se sammenhænge, som ikke alle har mulighed for at se. I de gamle protokoller er der så stor inspiration til videre forskning, men det er der også på de skønne og aktive friskolers hjemmesider i dag! Og sammenhængen med det grundlag de gamle friskoler stod på og det grundlag, som nutidens friskoler står på, det er så åbenbart!
