Her er et dejligt brev fra Stine Jacobsen til sin forlovede Christen Kold. Sammenholdt med artiklen om deres bryllupsdag, giver det et udfoldet og skønt billede af, at tiden var en ganske anden den gang i 1866. Tusind tak for brevet og de to fotos fra kirkebøgerne til Hans Nørgaard.
Stine Jacobsen skrev til Christen Kold:
2 juli, Fangel 1866
Kjære Kold! Jeg har i dag været i Odense, da jeg kjørte derud var det min bestemmelse at besøge Dem, førend jeg reiste hjem, men min fader havde saa faa erinder, at han var allerede færdig førend jeg; og bede ham kjøre derud ad holdt jeg ikke af, saa skulde han jo vendte lidt paa mig, naar jeg skulle med hjem i aften, og i denne uge faar jeg ikke tid til at komme ud mere, for at De saa ikke skal sygne det er underlig jeg ikke kommer, sender jeg dem disse linier, jeg mangler saamænd ellers ikke lyst til at besøge Dem. Jeg kunde ret af hjertet glæde mig til den tid, da jeg daglig skal være hos Dem, naar der ikke ved siden deraf stillede sig en heel mængde for mig, saa jeg kommer til at tænke, hvordan kan Du skikke al dig? i de forhold, og i de, o.s.v., men til det altsammen tænkker jeg saa, har Gud sadt mig i den stilling saa vil han vist ogsaa selv hjælpe mig, naar hvad der kan komme i veien for mig, og dermed er mit sind beroliget, kjære Kold! har du aldrig lyst til at sende et par ord hen til mig; jeg tænker saa tidt, gid dog Kold engang ville skrive, men har du ikke lyst til det, saa er det synd jeg beder Dem om det, jeg kan ogsaa godt undvære det. Hils deres søster fra mig, jeg er saa glad over at hun ikke har sendt den pakke til Odense som der var tale om, jeg kan godt udvære den til jeg kommer igjen.
Du selv hilses kjærligst fra Din altid hengivne Stine Jacobsen
Kilde: Hans Nørgaard
Kold og Stine Jacobsen blev viet i Fangel sogn. Vedhæftet er Fangel kirkebog
