Sæby Hallenslev Friskole, elev Amanda Broberg, 8. klasse
Amanda Broberg Langkilde, 14 år
Gørlev, Vestsjælland
Da vi blev seriøst ramt af Corona her i Danmark, og næsten alt lukkede ned, synes jeg, at det var meget fedt ikke at skulle i skole de første to uger, det var lidt ligesom bare at få en lille pause fra skolen. En lille ferie kunne man vel godt kalde det. Men allerede to dage efter kun at have været hjemme, fik jeg stuearrest, fordi jeg ikke var tilfreds med, at jeg ikke kunne mødes med mine venner.
Det begyndte med tiden at blive rigtig kedeligt bare at være herhjemme. De fleste dage har jeg faktisk været alene hjemme, fordi min mor er social- og sundhedshjælper. Min mor har fået rigtig mange ekstra vagter, det sidste stykke tid, på grund af alt det her Corona.
Jeg bor kun sammen med min mor, så det er ikke fordi, der er sket de store forandringer, andet end at jeg bare er hjemme hele døgnet rundt, og min mor er meget mere på arbejde.
Selvfølgelig er der da også sket det, at jeg har fået nogle lektier og opgaver, som jeg har skullet lave selvstændigt, uden at få hjælp, men ellers er alt som det plejer.
Min mor handler som hun plejer, en gang om ugen. Jeg er begyndt at spise mindre, fordi jeg bare går herhjemme. Jeg spiser enten morgen- og aftensmad, eller middagsmad og sen aftensmad, jeg spiser aldrig morgenmad og frokost på samme dag.
Min døgnrytme vil jeg ikke mene eksisterer. Min mor siger, at jeg skal op kl.09.00 i hverdagene, bare for at have en smule døgnrytme. Jeg går alt for sent i seng, men også kun fordi jeg ikke kan falde i søvn, jeg ligger bare og tænker på alt det, man kunne have lavet i alt den her tid, men ikke har måttet, fordi vi alle har været i karantæne.
De gode forandringer, ved min nuværende hverdag, er blandt andet, at jeg har mere tid til at snakke med mine venner, og at jeg ikke skal lige så tidligt i seng og op, som da jeg skulle fysisk i skole. De forandringer, som jeg nok syntes, har været de dårligste, er helt klart, at man ikke har kunne ses med sine venner, og at jeg pludselig er meget mere alene hjemme… Jeg føler lidt, at jeg ved, hvordan en hund har det, når man tager i skole og på arbejde, og den så bare skal være helt alene hjemme.
Jeg savner nok allermest at have selskab af familie og venner herhjemme. Jeg er helt klart begyndt at spille mere computer, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal få tiden til at gå med, og fordi alle mine venner også har fået mere tid.
I løbet af de første to uger, var min mor og jeg, til min morbrors fødselsdag, hjemme hos min morfar. Vi havde planlagt, at vi skulle sidde udenfor, så vi fire mennesker ikke sad for tæt, også var der ingen, der rørte ved noget, der ikke var deres.
Nogle dage efter vi havde været til fødselsdag, ville vi tage hjem til min mormor og overraske hende med pandekager, fordi vi var begyndt at kede os meget derhjemme, og det var hun også… Endnu en gang, så sad vi udenfor. Jeg tror, vi alle har lært, at vi skal blive bedre og dygtigere til at holde vores hænder rene, fordi vi rører ved så mange ting, når vi blandt andet er ude at handle, og uden vi selv tænker over det, og vi måske har en lille forkølede, og så kan der komme en med et dårligt immunforsvar efter os, som kan komme i livsfare på grund af en lille forkølelse.
