Sæby Hallenslev Friskole, elev Ane Jakobsen, 8. klasse
Ane Jakobsen 15 år
Høng
Vestsjælland
Dage med corona
Onsdag d. 11. marts så jeg pressemøde i fjernsynet med min familie. Statsministeren fortalte, at samfundet og skoler lukkede ned. Det ville sige, at jeg ikke skulle i skole næste dag. Det blev jeg lidt ked af at høre, da jeg også havde haft normal influenza inden, og ikke havde set mine klassekammerater i noget tid. Jeg vidste ikke, hvornår jeg kunne komme i skole igen. Pludselig blev hele min hverdag vendt op og ned, og vi skulle til at have virtuel undervisning.
Jeg gik også til gymnastik, og de næste mange weekender skulle vi have været til opvisninger, og pludselig var de også aflyst.
Jeg synes, det er meget hyggeligt, når vi alle kan sidde og lave lektier sammen. Jeg kan også hjælpe mine søskende, hvilket jeg ikke plejer at gøre. Jeg føler, at jeg og mine søskende er mere sammen og laver flere ting sammen, men nogle gange kan det også blive for meget, hvor man bare havde lyst til at gå væk og være sammen med nogle andre.
Jeg kan godt lide at være sammen med mine venner, derfor blev det også lige pludselig svært ikke at se dem, men kun ringe og Face Time.
Jeg hjælper mere til med at handle ind og lave mad. Vi spiser ikke lige så mange grøntsager, som vi plejer, fordi vi handler hver 14. dag, og grøntsagerne vil ikke kunne holde sig i så lang tid. Man får også lige pludselig lyst til flere snacks, nu hvor køkkenet hele tiden er i nærheden.
Jeg følger med i pressemøderne og medierne omkring corona. Jeg synes vores statsminister håndterer situationen rigtig godt og jeg tror ikke nogen kunne have gjort det bedre end hende. Der er krav om at man ikke må samles mere en 10 personer, man skal vaske hænder ofte, eller spritte dem af, nyse og
hoste i ærmet og man skal helst blive hjemme, så smitten ikke bliver spredt. I starten tog jeg det ikke så tungt, men efterhånden som kravene blev skrappere, gik det virkelig op for mig, at det var virkeligheden, og der ikke var andet at gøre end at vente.
Undervisningen blev også anderledes. Vores lærere giver os opgaver og lektier via internettet og nogle gange Face Timer jeg rundt med mine venner og laver lektierne sammen med dem. Generelt syntes jeg, at det er fint at have undervisning digitalt, men nogle gange er det også svært og frustrerende. Man kan nemt gå i stå med en opgave og ikke have nogen at spørge. Hvis det sker for mig, går jeg lidt udenfor eller andet og kommer tilbage senere og arbejder videre. Heldigvis har jeg en mor, der er hjemme og kan hjælpe mig hele tiden. Jeg synes selv, jeg har nemt ved at administrere lektierne og fritiden, men jeg tænker, at det ikke er lige så nemt for andre. Nogle gange kan det godt bekymre mig, om alle mine venner har det godt, og at ingen er blevet syge.
Det sværeste ved at være isoleret er, at jeg ikke rigtig kan se andre mennesker, og følelsen af at hele samfundet er gået i stå. Jeg savner mine venner og skolen rigtig meget. Jeg savner alle mine fritidsaktiviteter og at tage på ture, men heldigvis har jeg kunnet se lidt af mine venner via Face Time. Jeg er også mere aktiv på sociale medier, og ser meget mere YouTube og Netflix. Jeg har også fundet en masse nye hobbyer, bl.a. at tegne og male.
Jeg kender heldigvis ikke nogen, der har corona, eller selv har haft det. I starten var jeg godt nok syg med influenza, og jeg var bange for, at det var corona, men jeg var kun syg i 2 dage, og min familie blev ikke syge. Jeg tror, at smittespredningen bliver mindre og mindre, jeg tror vi har været på vores højeste punkt, men man kan jo aldrig vide sig sikker. Hvis vi ikke er forsigtige kan smitten sagtens blusse op igen. Jeg håber virkelig, at det hele bliver normalt igen, men jeg ved også, at det nok varer lang tid endnu. Jeg tror, at hele verden kan tage meget med sig videre i fremtiden. Hvis vi bliver udsat for sådan en pandemi igen, er vi nok bedre forberedt og klar til at hjælpe hinanden.
