Sæby Hallenslev Friskole, elev, pige, i 9. klasse
Min hverdag med corona-virus
Coronavirussen har ramt os her i Danmark. Samfundet er blevet lukket ned for en stund. Ingen ved hvornår virussen forsvinder fra vores samfund. Vi er blevet sendt hjem fra vores arbejde, skole og ikke mindst væk fra vores familier og venner. Vi står sammen hver for sig. Hverdagen har forandret sig, men det er for vores eget bedste – For alles bedste.
Vi skal alle sammen give vores frontlinje en chance. Dem vi alle er afhængige af i denne tid. Det er vores sundhedsvæsen. Det sundhedsvæsen vi er så heldige at have i Danmark. Alt fra læger og sygeplejesker til hjemmehjælperne. De arbejder på højtryk hver eneste dag, hvor de tager sig af de ældre og svage. Dem der er kronisk syge, og dem der har brug for deres hjælp. De tester flere tusinde mennesker hver dag. Det sætter jeg pris på. Jeg er glad for at kunne vågne op hver morgen og føle mig sikker. Min hverdag er forandret. Der er ulemper, men der har også været nogle fordele i min opfattelse.
Min hverdag i denne tid
Min hverdag er forandret på flere forskellige måder. Jeg skal jo ikke i skole. Indtil videre. Derfor får jeg tilsendt lektier stort set hver dag af mine lærere. Alt fra dansk og matematik til de sproglige fag som tysk og engelsk. Jeg er blevet nødt til at lave mit eget skema over, hvad jeg skal lave hver dag af lektier, så jeg holder styr på det.
Vi er ikke alle sammen hjemme her for tiden. Jeg er den eneste, der ikke har et job. Min mor skal på arbejde, da hun arbejder i hjemmeplejen. Hun er i frontlinjen, og hun er rigtig god til at sørge for at få vasket og sprittet hænder ofte. De går med masker og handsker for at passe på sig selv, men især de ældre. Min far er betonarbejder, hvor han bygger forme. De arbejder ikke så mange der. De er kun fire eller fem. De har også retningslinjer, der skal overholdes. De passer på hinanden. Min storesøster arbejder i SFO’en på min skole om eftermiddagen, hvor hun passer nogle børn. Der er nogle dage, hvor hun er der længere tid end andre. Jeg har jo intet arbejde, hvor jeg skal være. Derfor er jeg bare herhjemme og prøver at få det bedste ud af det.
Jeg ser ikke lige så mange mennesker, som jeg plejer. Jeg ser ikke særlig meget til mine venner fra skolen. Udover et par gange, hvor vi nogle gange går ture sammen. Vi skriver meget sammen i vores Messenger-gruppe. Det er både om lektier men også om, hvad der foregår lige nu. Jeg ser heller ikke særlig meget til min familie. Kun dem jeg bor sammen med. Der er få gange, hvor vi besøger mine bedsteforældre, hvor vi sidder udenfor og holder afstand til hinanden. Det er rigtig svært ikke at kunne kramme dem, men da de er i farezonen, kan jeg ikke. Vi går også ture med min ene moster, hendes mand og min fætter og kusine. De har en labrador, og vi har en cairn terrier, så det er oplagt at gå ture sammen.
Vi er faktisk begyndt at gå mere udenfor i naturen. Det plejer vi ikke at gøre særlig tit. Der er også nogle gange, hvor der er dårlig stemning herhjemme, fordi det er svært at finde på noget at lave. Men det ender altid godt igen, hvis vi kommer op at skændes. Vi ser det fra vores alles perspektiv. Vi har det svært alle sammen.
Det er svært, når vi i min familie er så tætte, som vi er. Jeg har et rigtig godt forhold til mine bedsteforældre. Det er der nogle fordele ved, men også ulemper i denne tid. Jeg kan godt se dem, men jeg kan ikke kramme dem, som jeg plejer at gøre, hver gang jeg ser dem. De er i farezonen. Især min farfar, da han har haft kræft i spiserøret. Jeg gør mit bedste for at passe på dem.
Min hverdag er forandret, men vi har ikke rigtigt ændret vaner. Vi køber ind, som vi plejer. Det er som regel mest min mor, der handler. Der er nogle gange, hvor min far tager med. Vi sørger for, at der er så få ude og handle som muligt. Vores madvaner og spisetider er ikke ændret det fjerneste. Der er nogle gange, hvor vi laver snobrød ved vores bålplads. Vi har også lavet lidt anderledes mad nogle gange, men ellers er det ikke forandret.
Der er nogle gode ting ved den her tid. Vi ser selvfølgelig ikke lige så mange, som vi plejer at gøre. Det er ikke en god ting. Jeg har fået mere tid at lære mig selv at kende. Jeg har fået mere tid til mig selv. Jeg har fundet ud af hvilken musik, jeg bedst kan lide, og hvad jeg bedst kan lide at lave i min fritid, nu hvor jeg har masser af det. Jeg er begyndt at male malerier, som vi hænger op i vores udestue. Jeg ser film og hører en masse musik, som jeg ikke troede, jeg ville elske.
I det offentlige rum
Jeg følger med i medierne for at se udviklingen af smittede i nyhederne og på sociale medier. Jeg gør det dog ikke så meget, som jeg har gjort før. Jeg blev træt af at høre om corona-virus hele tiden. Det kan godt påvirke en meget, derfor tager jeg en pause med det for ikke at blive overøset med bekymringer.
Det er nogle stramme tiltag, som regeringen og myndighederne har besluttet sig for, men jeg tror det var en nødvendighed. Man kan jo godt sidde på sidelinjen og sige, at de burde gøre noget andet. Det er svært og hårdt at sidde i den position, som regeringen sidder i lige nu. Derfor prøver jeg at støtte dem, men nogle gange tænker man, at det er i overkanten.
Da folk blev sendt hjem fra deres arbejde og skoler, blev jeg påvirket på to forskellige måder. Jeg tænkte måske ikke lige så meget på arbejdspladserne som skolerne. Da jeg fik at vide, at jeg skulle sendes hjem blev jeg trist og vred på samme tid. Jeg er en meget genert person, som har brug for at være sammen med folk. Jeg forstod dog godt, at det var en nødvendighed, selvom det var overvældende. Da arbejderne blev sendt hjem, tænkte jeg, at vi var på vej ind i en krise. Vi er i en krise. Jeg er bange for at økonomien ikke vil fungere. Sundhedsvæsenet skulle have en chance, så de kunne tage sig af patienterne på den rigtig måde.
Jeg er ikke rigtigt i det offentlige rum. Kun når vi går ture. Der er mange mennesker, men fordi der er så mange ruter, møder man ikke rigtigt nogle mennesker på sin vej. Der er tomt over det hele. Når man skal i butikker, er der flere mennesker. I min opfattelse synes jeg, at de fleste folk overholder opfordringerne med at holde afstand, vaske og spritte hænder. Jeg synes ikke, at det er svært at overholde, men det er jo også bare min mening. Nu er jeg heller ikke så meget sammen med andre mennesker i denne tid.
Skolen og hjemmeundervisning
Vi skulle ikke i skole endnu og prøverne var aflyst. Det var svært at få nyhederne at vide, da det omhandlede min årgang meget. Jeg græd, og jeg blev vred. Det påvirkede min psyke rigtig meget. Det er rigtig hårdt. Jeg er 16 år gammel og går i 9. klasse. Mine afgangsprøver er aflyst. Det påvirker mig meget. Jeg havde arbejdet så hårdt hele min skolegang, men nu kan jeg ikke vise, hvad jeg kan på den rigtige måde. Nu skal jeg arbejde hårdt og være fremadrettet for at kunne få gode karakterer i min standpunktskarakterer, som afgør det hele.
Jeg arbejder alene med mine opgaver, hvor jeg får hjælp hjemmefra. Mine klassekamerater spørger mig nogle gange til opgaver, hvor vi snakker om det over FaceTime eller Messenger. Jeg hjælper dem gerne med opgaverne. Jeg laver det selv for at se, hvad jeg kan gøre selv. Der er selvfølgelig nogle gange, jeg går i stå med opgaver. Hvis det sker, skriver jeg inde på vores klassegruppe på Messenger eller til en bestemt person for at få hjælp. Jeg får mest hjælp af min storesøster. Undervisningen hjemmefra fungerer. Vores lærere på min skole har hver deres dage, hvor de kan sende opgaver mellem klokken ni og ti.
Fællesskab på afstand
Det sværeste ved at være isoloret er, at ens muligheder for at mødes med andre mennesker er formindsket. Når man er isoleret, bliver ens hverdag lavet fuldstændig om. Jeg ser andre mennesker, men ikke særlig tit. Jeg går nogle gange ture med en af mine veninder i min hjemby, hvor vi tager en af vores hunde med, så de også får noget ud af det. Mig og min familie mødes nogle gange med mine bedsteforældre og min moster, hendes mand og deres børn, for at gå ture eller bare være udenfor for at snakke.
Min onlineadfærd har ændret sig meget. Jeg har fået meget dårlige vaner. Jeg er for mange timer på min telefon eller computer og nogle gange foran fjernsynet for at se film. Min computer bruger jeg selvfølgelig til lektier, men den bliver også brugt til Youtube og andre sociale medier. Min telefon bliver primært brugt til sociale medier og spil. Mange timer bliver brugt på det i stedet på andre ting. Jeg arbejder på at få bedre onlinevaner, men det kan godt være svært nogle gange. Man kan bruge sin tid på noget mere fornuftigt. Sådan noget som tid med familien eller være ude i naturen. Det er jeg også, men det er jo ikke lige godt vejr hver dag.
Der er jo også være brug for at aflyse arrangementer, såsom påskefrokoster, fester og fødselsdage. I min familie har vi mødtes for at gå ture i naturen, hvor vi så spiser kage efterfølgende, når folk har fødselsdag. Da min kusine blev 6 år, kunne vi ikke mødes. I stedet for lavede jeg en videohilsen, hvor der var billeder af hende, og hvor vi gav hende hver vores fødselsdagshilsen. Man kan sagtens fejre hinanden i denne tid. Vi holder afstand og passer på hinanden, hvor vi stadig har det godt i hinandens selskab.
Nutid med corona
Så vidt jeg ved, er der ikke nogen i min familie, der har haft denne virus. Men nogle af vores bekendte har. Altså folk som naboer og familievenner. Denne smittespredning er vanskeligere at håndtere, fordi man kan sagtens være smittet, uden at man ved det. Derfor passer vi på hinanden, vasker vores hænder ofte og spritter dem af. Vi skal nyse og hoste i ærmet og ikke ud i lokalet. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg vil vide det, hvis jeg havde haft virussen. På den ene side ja, fordi så kunne man være ekstra forsigtig ved sin familie og bekendte. På den anden side ville man også føle sig skyldig, hvis en af sine bekendte blev smittet, især hvis det er personer, der er syge eller svage.
Fremtiden uden corona
Der er jo ingen helt klar årsag til denne coronapandemi. Der er nogle, der mener, den er menneskeskabt og andre mener, at det er på nogle markeder, hvor der bliver solgt døde dyr, hvor hygiejnen ikke er på sit højeste. Der er mange bakterier på den slags markeder. De varer der bliver solgt bliver brugt mod onde ånder og menes at være hellige den slags steder.
Der vil være konsekvenser for Danmark og generelt hele verden. Verden er blevet lukket ned, og der vil være konsekvenser i form af økonomi. Der er mange arbejdere, der er sendt hjem. Det betyder, at der mangler arbejdskraft nogle steder, og der bliver ikke solgt særlig meget i forhold til det normale. Det kan få konsekvenser i omsætningen. Det kan både være for de enkelte virksomheder men også generelt.
Man kan sige, at vi har lært noget i denne tid. Vi har for det første lært at få en bedre håndhygiejne. Det burde vi nok også normalt. Vi har lært, at vi ikke behøver at være tæt på hinanden, for at komme igennem en krise. Vi er alle sammen om denne krise, og vi skal passe på hinanden. Nu ved vi, hvad vi skal gøre, hvis der i fremtiden vil være en lignende situation.
Vi kommer igennen det sammen
Det kan godt føles som om, at man er nede i et dybt sort hul fyldt med bekymringer, men vi skal heller ikke være bange. Vi skal gøre som regeringen og myndighederne siger, selvom det er rigtig hårdt at være hjemme hele tiden. Jeg er 16 år og har brug for at være social med min familie og venner, men det er lidt svært. Derfor må vi finde på nogle alternativer. Man kan gå ture ude i vores dejlige danske natur, men man skal huske at smide sit skrald og affald i skraldespanden, hvor det hører til. Vi skal respektere naturen og det dyreliv, der er.
Vores hverdag er ændret, men det skal ikke stå i vejen for os. Vi skal bare tilpasse os disse vilkår og krav der er, ligesom vi har gjort hele tiden. Jeg tror på, at vi kan komme igennem krisen, hvis vi står sammen om det – hver for sig.
