Sæby Hallenslev Friskole, elev Clara Marie Hagen Larsen, 9. klasse
Min hverdag med Corona
Corona præger os alle, og vi har alle kunne mærke de konsekvenser, det har haft. Folk er døde og folk er syge, og der er ikke noget, man kan gøre ved det. Regeringen lukker skoler og butikker ned og åbner dem op igen. Vi tager hurtige beslutninger, og hverdagen er på ingen måde, som den plejer at være. Vi sidder derhjemme fanget som dyr i et bur, og kreativiteten bliver sat på arbejde, hvis vi skal finde noget spændende at lave, mens tiden langsomt går sin gang. Man kan ikke være sammen med venner, og familien går dig på nerverne, hver gang de siger noget. Er der overhovedet noget at sige, eller er det hele blevet sagt, for der bliver mere og mere stille ved spisebordet, og hverdagen bliver svære og svære at komme igennem.
Morgnerne er de samme, man vågner efter at have sovet en god lang nat, men dagen skal jo i gang på et tidspunkt, for jeg har ligesom mange andre unge en skoledag, der skal passes. Man får lige en bid mad, og så er det til arbejdet, der venter på computeren. Lektierne tikker ind og med en tung og kedelig fornemmelse, må dagen starte med tysk, engelsk, dansk og matematik. Lektierne skal jo laves. Der er ingen vej udenom, men man ved, at man lige så godt kan trække den lidt, for hvad har man tænkt sig at lave efter. Jeg arbejder alene, og man kan næsten savne folk der kommenterer på ens ikke altid gode svar til et nemt spørgsmål. Heldigvis er man ikke alene, og jeg ved, at andre har den samme fornemmelse af en snart ensartet hverdag, man har vænnet sig til. Det er egentlig sjovt at tænke tilbage på en normal skoledag. Den virker så fjern, og man har næsten glemt, hvordan man står lidt tidligere op.
Hvordan har kammeraterne det? Det ved jeg ikke, og jeg orker ikke at spørge. I en trist tid vil man helst finde det positive, men orker man at gå en tur med veninden, og ender man på Facebook, fordi Karen længere nede af gaden ikke har andet at tage sig til end at finde de mennesker, der ikke overholder reglerne, men som alligevel bryder janteloven om, at vi skal gå med to meters afstand. Jeg orker det ikke, og derfor sidder jeg fast med min familie i vores hus og med min telefon. Det er trist, men det er en hverdag, jeg selv har skabt, og nu har jeg også vænnet mig til den.
Eftermiddagen er lang, og mobilen bliver flittigt brugt, når man ikke har andet at tage sig til. Serier på Netflix bliver færre, og film med familien bliver en tradition. Gåturene er jeg blevet træt af, alligevel går man da en lille tur, for som mor siger, skal man ud og have noget frisk luft. Når man først kommer ud og mærker blæsten i håret og fuglene, der kvidre i det smukke forår med træernes nye grønne blade og blomsterne i skovbunden, er det nu ikke så slemt. Tankerne kan flyve rundt i hovedet på en, og man kan tænke over alt det, der sker for tiden, og alt det gode man kan glæde sig til. Når man kommer hjem igen, er det på telefonen igen, og man glemmer, hvad det var man tænkte, og tankerne går hen på noget andet. Det er ærgerligt, for næste gang mor siger, man skal ud og gå, så gider man ikke, for man glemmer blæsten i håret og den flotte natur, når corona sætter sig i hovedet og i telefonen.
Aftenen er ikke slem, det er der, man snakker med familien, og det har man brug for. Efter en lang dag med sig selv, er det her man er social, og det er ikke i særlig lang tid. Ved bordet bliver der mere stille, for vi kender efterhånden hinandens hverdag. Vi kan snakke om hvad medierne siger, men det er trist at tænke på den tid, så er det nemmere bare at tie og lytte på, hvad de andre har at sige. Når maden er forbi, bliver fjernsynet tændt, men ikke på de normale kanaler, for det er nu kedeligt at se det samme igen, så Tv’et bliver sat på streaming tjenester, og film og serier bliver flittigt set af hele familien.
Weekenderne er det eneste tidspunkt, hvor man kommer ud, for med et arbejde er der kollegaer og kunder, man skal ud og møde. Det er højdepunktet på ugen, hvor man møder sine venner og møder nogle nye mennesker med afstand selvfølgelig. Vi hygger og samtidig med det, er det fedt når lønsedlen kommer fra weekendarbejdet. Det med at være ude blandt mennesker er nemlig vigtigt for mange unge. Det er her vi udvikler os og bliver til de mennesker, vi senere vil være. Det er også, de mennesker vi er sammen med, der former os som mennesker, og man kan tydeligt se, og man ved også, at de mennesker man hænger ud med, som ung har en betydning. Det er her, der måske er nogle, der begynder at ryge eller tage stoffer. Det er her nogle begynder at tage skolen seriøst og arbejde hårdt, og man kan godt se hvem, der gjorde hvad som ung.
Medierne påvirker os meget, og jeg bruger personligt min telefon alt for meget. Medierne påvirker os virkeligt som unge, og det kan jeg godt mærke. Jeg ligesom mange unge følger ikke med i nyhederne, men på instagram og andre sociale medier, er det mest memes, man ser om corona. Folk der laver sjov med det for, det er den nemmeste måde at forholde sig til det på, og det syntes jeg også selv, det er. Med humor virker problemet pludselig så lille, og der er ingen grund til at bekymre sig mere, måske er det også derfor, folk i København alligevel går ud. Man bliver nødt til at beholde sin sunde fornuft, og medierne gør det ikke nemt, også selvom kendte mennesker siger, man skal blive hjemme. Det er svært at forholde sig til disse kendte mennesker, for det kan de sagtens sige, når de sidder i et hjem til 50 millioner kroner med deres eget træningscenter, hjemmebiograf og swimmingpool.
Corona har påvirket os alle, og indtil videre kan man godt sige, at mange af os har sluppet billigt, også selvom det er svært. Selvom jeg selv klager vildt meget over det, så er jeg glad for, at jeg lever i et land, der tager hensyn til de svage og har lukket ned så tidligt. Alligevel kender jeg dog en, der er blevet smittet og har været indlagt, og det er ikke sjovt. Hun er en ældre kone og er derfor også nemt blevet smittet, men med en mand der er dement, er det svært at ligge på hospitalet og efter 14 dage hos sin familie, endte manden også på plejehjem. Det er så nemt at blive smittet, og smittespredningen sker hurtigt, og jeg selv ville da gerne vide, om jeg har været smittet. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig syg, men den sikkerhed om, at jeg ikke kan blive syg af det ville gøre min hverdag meget nemmere.
En fremtid uden corona bliver svære og svære at forestille sig, men et sted ude i fantasien kan man godt alligevel. Den er lys, og det er den, der gør at mange holder fast i at blive hjemme. Selvfølgelig har den konsekvenser for vores samfund og med en økonomi med røven i vandskorpen, kan det være svært at forestille sig, hvordan de små firmaer skal komme ud på den anden side. For mig selv, ville det være en lettelse at komme ud til venner og komme i skole igen. Man kan lære meget af denne tid, og det har jeg også selv gjort.