Trekronergade Freinetskole, Emma elev i 8. klasse
Kære dagbog
Min første tanke, da jeg fik at vide, at skolerne lukkede, var, at det var vildt, men måske også meget rart.
Den tanke ændrede sig dog hurtigt til forståelse af situationens alvor. Corona var nu ikke bare noget, vi hørte om i nyhederne men noget, som ville komme til at påvirke vores alle sammens hverdag. Det kunne lige pludselig ikke være ovre hurtigt nok.
Da hjemmeskolen startede syntes jeg, at det var okay. Jeg kunne godt lide selv at tilrettelægge min dag, og vælge hvornår jeg lavede hvad. Vi har haft varierende lektier for, hvor vi i nogle uger har haft lektier i hvert fag, og en anden skulle arbejde tværfagligt med et selvvalgt emne.
Det tværfaglige emne var helt klart det, jeg bedst kunne lide, da det gav muligheden for at lave noget man interesserede sig for.
Jeg havde det som sagt fint i starten med at lave arbejde og lektier alene, men efterhånden savnede jeg at samarbejde og snakke om opgaverne med andre. Da det godt kunne blive lidt ensomt at sidde med det alene hele tiden.
Hen af tiden kom der dog en del flere samarbejds-opgaver, som foregik over Google Meet.
Kontakten med mine lærere har varieret lidt fra uge til uge. Der har været nogle beskeder, der er blevet sendt ud for at høre, hvordan vi hver især har haft det, frivillige værksteder om eftermiddagen, hjælp på Google Meet og introduktioner til fag.
I min fritid har jeg holdt mig til at være sammen med en veninde og ellers snakket med mine andre venner digitalt.
Nu glæder jeg mig til at hjemmeskole er slut, så jeg kan komme tilbage til skolen og fællesskabet. Der er dog også ting, jeg vil savne. Det er alt den tid, man har haft. Tiden til at sidde og slappe af i stilhed, til en god podcast eller lydbog og tiden til at være sammen med sin familie, selvom man også kan blive rimelig træt af det nogle gange, men det bliver nu rart at komme tilbage.
Vi ses forhåbentlig snart.
