Forælder til elev i 6. klasse
1. Hvad var jeres umiddelbare reaktion, da I blev informeret om sygdommens
alvor, der resulterede i lukninger af daginstitutioner og skoler?
Det var ved første tanke skræmmende, samtidig blev to ældre søskende sendt hjem fra deres undgdomsudd. Og en forælder fra arbejde.. så mængden var voldsom, men når det så er sagt, så var det den helt rigtige beslutning sundhedsfagligt.
2. Hvordan reagerede jeres barn/børn på nedlukningen?
En 6. kl, – præpubertesdreng – YES og en lille dans! Udsigten til og en tro på, at nu er der ”fri leg”, og vi kan sove længe.
3. Hvordan har du/I planlagt hjemmeundervisningen sammen med jeres
barn/børn, og hvilke udfordringer har det medført?
Da en af os skulle arbejde hjemmefra, har vi haft mulighed for at støtte op om undervisningen, hvilket i hele perioden har været rigtigt vigtigt.
Perioden synes jeg har haft 3 faser.
- periode: hvor der var skema med forskellige fag, hvilket fungerede rigtigt godt her og for vores barn. Der var en naturlig struktur, og naturlige pauser. Vi talte ugen igennem og også dagen før om skema, pauser, ekstraopgaver, fysisk aktivitet med videre. Fik en samlet god struktur i hjemmet.
- periode (4 dage)– hvor man valgte at lægge fagdage, som for 7-9. En ny struktur. Efter en uge var jeg meget stresset over hele setuppet og meget bekymret for mit barns trivsel. Jeg oplevede et barn, der ikke fik med fra ZOOM, hvad de skulle lave. Et barn, der sad i mange timer og selvstændigt skulle lave noget uden at få lavet noget, noget jeg ikke tidligere har set. Han var ikke glad, smilte ikke, udtalte, at han var dårlig til alt, ikke kunne finde ud af noget. Var kun glad når vi lavede fællesaktiviteter i familien om aftenen. Så kom en fredag, hvor de var ude på et løb, jeg arrangerede, at han cyklede med en klassekammerat og, det var rigtigt godt.
Jeg kontaktede klasselæreren, gav udtryk for min bekymring, også hvad mistrivslen kunne betyde for mit barn på sigt og mit valg om, at invitere en kammerat hjem, så de var to, der fik undervisning hos os.
- periode – At have en ekstra kammerat – betød en kæmpe ændring. Der var smil og glæde og seriøsitet omkring opgaverne. Dagene er herefter gået rigtigt godt. Vi veksler mellem to kammerater, men en ad gangen. Det har betydet, at jeg oplever, at mit barn igen trives. Der var god kontakt og oprigtig interesse fra klasselærer.
Samtidig blev undervisningen mere struktureret med pauser, og breakoutrooms, hvor de arbejdede i små teams, så det har også været godt.
4. Hvad er din/jeres vurdering af de opgaver børnene har fået fra de enkelte
lærere? Herunder tilpas, for mange, spændende, udeskole-ideer, åbne- eller
lukkede opgaver m.m.?
Jeg tænker, det kan være svært at ramme alles tilfredshed og niveau. Jeg synes umiddelbart, at opgaverne har været fine, på nær, de opgaver, som skal laves over meget lang tid selvstændigt og alene– lange opgaveark eller lignende. Når der har været for lidt (korte dage eller efter min mening for lidt UV i et fag), har jeg selv givet ekstraopgaver på eks. matematikfessor, gramatip (tysk, dansk, engelsk) og bøger via e-reolen.
Og godt med opgaver ude i naturen også.
5. Hvordan har du/I oplevet pludselig at stå med det største ansvar for
undervisningen af barnet/børnene?
Det har været fint, fordi jeg har haft mulighed for det, da jeg skulle arbejde hjemme, så jeg har kunnet holde pauser efter behov og så arbejde på andre tidspunkter. Jeg føler mig da også medansvarlig som forældre, og det er vigtigt at være understøttende for læring, også i denne situation.
Dette – med undtagelse af periode 2, hvor jeg overvejede at arbejde meget tidligt og meget sent, for at kunne sidde ved siden af mit barn, da det var for uoverskueligt – for lange selvstændige opgaver. Og blev påvirket af mit barns mistrivsel – overvejede virkeligt, at lave min egen undervisning, hvis det ikke ændrede sig. Det var forfærdeligt. Jeg valgte gudskelov en anden løsning, at gå i skole med en kammerat hos os.
6. På hvilke måder har lærerne kommunikeret med dig/jer og barnet/børnene
i familien?
Via intra: ugeplaner, beskeder, sms og telefon.
7. Hvilke glæder og udfordringer har du/I oplevet ved at være sammen med
barnet/børnene 24 – 07?
Jeg er altid glad for at være sammen med mit barn. Jeg ved normalt, hvad han skal lave af lektier og følger med også på intra. Det er en tid, der ikke kommer igen -at vi er så meget hjemme, men det er noget forunderligt noget, og en hel anden hverdag. Udfordringen har også været, at vi havde en struktur, som fungerede rigtigt godt hos os, så blev der ændret i undervisningsetuppen og dette fungere slet ikke, vi måtte skabe en ny og 3. struktur, som vi får til at fungere.
Glæder er, at vi har lavet mange andre aktiviteter i højere omfang end tidligere. Vores situation giver også anledning til mange snakke og gode nye rutiner med hygiejne m.v.
8. Hvad har været det sværeste for jeres barn/børn i isolationsperioden?
Herunder ”samvær” med vennerne, ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter,
at skulle være i skole næsten ”alene” uden de sædvanlige fællesskaber?
Jeg tænker, at det er beskrevet. Men en ny hverdag, uden kammerater, og ja næsten alene, og i nogle undervisningsrammer, som er meget uvante, et fag – en hel dag – som jeg ikke synes havde naturlige pauser og struktur i starten. Det er nemmere at arbejde selvstændigt over lang tid for en ældre overbygningselev end vores dreng i 6. kl, som normalt ikke har udfordringer med at lave sine lektier eller at følge med fagligt. Samtidig være vant til fodbold 3 gange om ugen samt idræt x 2, hvor der også er socialt samvær. Som 12-årig at forstå en ny situation – hjemme, men alligevel i skole. Der var helt klart en begyndende mistrivsel og smådepressiv adfærd, et begyndende negativt selvbillede, som gjorde ondt helt ind i hjertet.
9. Hvilke tanker gør du/I dig om den langsomme genåbning af skolen, er du/I
trygge ved genåbningen?
Vi har altid været trygge ved Friskolen, så Ja, vi har tillid til, at dette kan håndteres efter de retningslinier, der er udstukket.
Forælder til 6. klasses elev