Dagbøger - Friskolearkivet

Den 28. september 2006 bad vi fra Friskolearkivet en række personer om at skrive dagbøger.

“Dagbøger: En dag i det folkelige”

Den 28. september 2006 bad vi fra Friskolearkivet en række personer om at skrive dagbøger.

Dagbogsskribenterne var ansatte eller var frivilligt engageret i tilknytning til fri- og efterskolerne og Den frie Lærerskole. Dagbøgerne giver et fint tidsbillede, og vidner om stort engagement i arbejdet hele vejen rundt i den frie skoleverden. Vi burde skrive dagbøger meget oftere som dokumentation til eftertiden. Meget af det, vi skriver på de elektroniske platforme, kan let slettes igen og blive glemt!

Både som senere historisk dokumentation men også som et dengang nutidigt billede af de mangfoldige virkeområder og det store engagement, der lægges i arbejdet i alle processer i den frie skoleverden. Tak til skribenterne og til Kathrine Tram Møller, der illustrerede dagbøgerne med sin finurlige, karikerede streg.

God læselyst!

Lis Toelberg redaktør af dagbogsprojektet

Mette Dam er forælder og tidligere elev på Lille Egede Friskole og mor til Frederik (9 år) og Andrea (12 år) nuværende elever.

At være friskoleforældre er noget særligt. Det er for mig en daglig glæde at stå på sidelinien til mine to ungers hverdag på Lille Egede Friskole og opleve, hvad dagligdagen bibringer af sund selvudvikling og forståelse for andre.

Jeg fandt fornylig dette skønne billede i Friskolebladet. Jeg klippede det ud med et smil og tænkte, at det faktisk taler for sig selv i forhold til friskolen. En helt enkelt beskrivelse af et barns oplevelse af sig selv: “hvem er jeg – og hvem er jeg sammen med andre?”.

Netop det fokus, der lægges på det enkelte barn i.f.t. hele gruppen, er for mig at se en meget dyrebar og væsentlig egenskab som friskolen besidder. Stor vægt på de sociale spilleregler, fælles ansvar for fælles fodslaw – og at hver enkelt er helt særlig og kan bidrage med sit, hver på sin måde.

Den lave klassenormering (på 18-19) gør sit bidrag til, at der er rum og plads til hver enkelt. Man bliver ikke glemt eller overset – og med skolens godt 150 elever kender alle hinanden på tværs af klasserne. Dét giver tryghed og nærvær på en særlig måde. Små hjælpes af store. Skellet mellem stor og lille ermeget mindre hér. I forhold til den fællesansvarlige holdning, oplever jeg, at lærerne i høj grad har fokus på opståede problemer i klasserne. Er der akutte ting, skipper man en matematik- eller en dansktime for at få “ryddet op”. Der bliever sat navn på – hvem og hvad og hvorfor – og herved forebygges mangt og meget, der nemt ku’ udvikle sig i en helt gal retning. Stor applaus for det!

Som forældre er man medansvarlig for at tingene kører. Der er altid brug for forældre til kørsel af børn på ture, reparation af skolens bygninger o.s.v. Man har stor indflydelse som forælder -uden forældrenes opbakning ville det hele være ret umuligt. Heldigvis er der mange aktive forældre, der hver især bidrager med det, de kan. Man føler sig altid meget velkommen på skolen -og det er altid hyggeligt at få en eller flere lærere og forældre at snakke med. Eller bare summe rundt og mærke den gode atmosfære. Jeg er overbevist om, jeg giver mine børn den bedste gaave for livet ved at lade dem vokse op på friskolen. Med en flok engagerede og travle voksne, som har hændrene dybt begravet i skolen, og ser ud til at give alt, hvad de har. Indimellem med så meget energi, at man som forældre får hjertebanken… Udover de planlagte ture og festlige arrangementer, tager vores børn på ekstra-ture (f.eks. ud at hugge i fossiler en hél dag incl. overnatning) som læreren mener, de MÅ opleve ☺

Undervisningen foregår af og til med kreative indslag, hvilket jeg bifalder i højeste grad. I min søns 2. klasse har de bl.a. brugt solsikker og ananas i geometri-timerne. Der er generelt mange sunde og vigtige “ingredienser” i undervisningen, som appellerer til børnenes fantasi og lyst til at lære.

Jeg tror på, at friskolens værdier er med til at styrke børnenes tro på sig selv. Det mærker jeg tydeligt på mine egne. At man på skolen har status som menneske og som kammerat, mere end stus ud fra tal og karakterer, er endnu en særlig værdi på stedet. Er man ikke stærk i det boglige, er man måske den sejeste til at fyre den af på scenen til musikfestivalen. Eller være dén, der yder omsorg til den stille i klassen.

Det er for mig sund opdragelse!

Og forælder til friskolebørn er man ikke bare en enkelt tilfældig torsdag men hele tiden!

Mette Dam, forælder på Lille Egede Friskole

Jan Laursen, pedel på Lille Egede Friskole

Kære dagbog.

Som du jo ved, er jeg pedel på Lille Egede Friskole, Danmarks dejligste og Sjællands ældste fungerende friskole, et dejligt hus, der for det ældstes vedkommende er bygget først i 1900 tallet, men som ellers om ganske få år har 150 års fødselsdag. Så det er et gammelt og agtværdigt hus, jeg har den fornøjelse at arbejde i. Jeg stod op lidt i 4, som jeg plejer, det kan jeg så godt lide, jeg ved godt, at de andre synes, at jeg ikke er rigtig klog men, jeg er da lige glad. Så tog jeg ”Morrissen” og kørte op på skolen for at gå min morgenrunde og låse op og tjekke, at alt var, som det skulle være. Der er så fredeligt ved den tid – jeg møder kun en enkelt kat og en af Troels´ undslupne kaniner og selvfølgelig den gamle ånd inde i gymnastiksalen, men den har jeg efterhånden vænnet mig til, så det er efterhånden helt hyggeligt – gad nok vide, hvem det er?

Mine rengøringer hurtigt overstået, det er tørt udenfor, så der er ikke slæbt så meget med ind fra den gamle valnød, der står uden for hoveddøren, den kan ellers godt kan svine noget her om efteråret. Der bliver også lige tid til et lille trut i ”saxen” og til at lave en kop ”to-kaffe” inden Hanne møder ind til morgen-pasningen. Hanne og jeg får den sædvanlige morgen-sludder.

Klokken er nu ca. 6.30, og det er ved at lysne. Jeg skal ud for at tømme skraldespandene og fjerne nogle blade, inden bunkerne bliver alt for store, selv om ungerne jo elsker at lege i dem. Kl. 7.15 kommer chefen (Anny), og vi får en snak om set og sket og dagen. Jeg får fejet salen og skrevet numrene op på tavlen til morgensang – de sange som 6. klasse har bestemt. I dag er der ingen fødselsdags-børn, der skal synges for, så derfor intet flag, der skal hejses, og heller intet flag, der skal tegnes på tavlen. Jeg kan lige nå at reparere en dør, inden jeg skal hente børn ved bussen, der kommer fra Korsør. Nu får jeg også hilst godmorgen til lærerne, som er mødt ind nu, de skal holde morgen-møde. Klokken er nu 8.15, bussen er kommet, og alle de små pus, nogle er et helt hoved højere end mig, skal jo følges over landevejen, som er meget stærkt befærdet . Så gik jeg ind for at få en kop kaffe mere på lærerværelset – lige til at klare stemmen på inden morgensangen, Martin er her i dag og kan spille til, Martin er en gammel elev fra stedet, som siden er gået hen og blevet lærer og, hvor skulle han ellers være, hvis ikke her? Ursula beder Fadervor i dag, Anny har et andet ærinde, det er ellers som oftest hende

Nå, nu er morgensangen er vel overstået, og der er torsdags-fortælling, det er Charlotte, der skal fortælle i dag, jeg har desværre ikke tid til at høre hendes fortælling, Charlotte plejer ellers at fortælle så dejligt medrivende. Klokken er snart 9. Græsset skal slås igen, der har været meget græs i år på grund af den megen varme og alt det vand. Ups, klokken er blevet 10.30 og, der skal pakkes mælke-tasker. I det samme kommer Bonnie løbende, der er et problem med en dreng i toppen af et pæretræ, problemet er ikke, at han er der oppe, for det må de såmænd gerne for mig, problemet ligger i, at han ikke kan komme ned, hans ben er låst fast. En stige må op, og drengen ned i hel tilstand og uden andre skader end en såret stolthed – men vi lader være med at fortælle det til nogen, diskretion en æressag ved du jo – kære dagbog. Nu jeg alligevel har fat i stigen, er der lige en, der har tabt en sko 3 meter oppe på et tag? Man må nogle gange undres. Nu skal græsset slås færdigt, jeg skal også lige ind og sige goddag til Jette vores husalf -nå, Jette er syg – noget med en hjørnetand. Jeg skal også lige nå at bestille maling til praktisk dag på lørdag, så ”Flügger-Henrik”, der har sin maler-forretning i Korsør, kan nå at have malingen med i morgen – så sparer det os for en køretur til Korsør. Henrik er i øvrigt far til to elever på skolen

Klokken er efterhånden ved at være 12.30, det er så småt ved at være fyraften, jeg er også ved at være sulten, jeg har nemlig ikke spist siden kl. 4 i morges. Og selv om vi tit får kage til formiddagskaffen, så er det jo ikke helt det samme som rugbrød vel, kære dagbog? Så tak for i dag.

Jan Laursen, pedel på Lille Egede friskole

Cecil Christensen, kontorleder på Friskolernes Kontor i Fåborg

Siden 1994 har jeg haft ansættelse som leder af Friskolernes Kontor i Fåborg. „Friskolernes Kontor” er Dansk Friskoleforenings sekretariat, men navnet skal signalere, at kontoret også er rådgivnings- og vejledningskontor for medlemmerne af Dansk Friskoleforening. Alle

skolekredsmedlemmer ved landets friskoler er principielt medlemmer af Dansk Friskoleforening, så det er en sammensat og broget medlemsskare, der til stadighed henvender sig til kontoret med meget forskellige spørgsmål. Hvis jeg ikke havde en fortid som friskolelærer og –leder, ville det være næsten umuligt at forholde sig til de varierende problemstillinger.

Mange henvendelser kommer naturligvis fra skolerne, hvor medarbejderne er vant til, at konsulenterne på Friskolernes Kontor kan hjælpe dem med deres opgavevaretagelse. Henvendelserne kan dog godt skabe kontakt til en række skolekredsmedlemmer. Forleden fik jeg en henvendelse fra en nordvestjysk friskole, hvor bestyrelse, skoleleder og lærere følte skolens fortsatte eksistens truet af en „7-års krise”. For ikke at være for indforstået skal jeg nok forklare, at vi i friskolekredse taler om en „7-års krise”, når en relativt nystartet friskole løber ind i sin første alvorlige identitetskrise. Jeghavde lovet at deltage i et skolekredsmøde, hvor man overordnet ville have afdækket, hvad der er kendetegnende for denne type krise, og hvordan en skole kan arbejde sig ud af krisen. Skolelederen på en nabofriskole med relevante erfaringer havde også givet tilsagn om at deltage, og efter sædvanlig arbejdsdag tog jeg fra Friskolernes Kontor kl. 16.30 i går eftermiddag. Måske bryder jeg hermed den¨skitserede tidsramme, men min undskyldning skal være, at arbejdsdagen først sluttede den 28. september kl. 02.06 om natten, da jeg kørte ind i carporten derhjemme.

Hvad kom der ud af denne aftens arbejde? Havde skolen måske andre problemer, som ikke reelt kom frem på mødet? Mon ikke den gode stemning trods alt betyder, at skolen har en reel chance for at overleve? Denne type spørgsmål kører rundt i hjernen, når man kommer hjem, så jeg var ikke klar til at se dyner før kl. 03.10. Da havde jeg også nået at læse lidt i den lokale eftermiddagsavis.

I vores hus er det en stiltiende aftale, at vækkeuret sættes til at ringe igen kl. 08.00, når jeg er kommet sent hjem om natten. Således også denne morgen, hvor det dog tog sin tid at blive rigtig vågen. Jeg mødte derfor til direktørtid kl. 9.30, hvor jeg fik tid til at gennemgå dagens post og svare på et par telefoniske henvendelser, før dagens møde med BUPL.

Fra en sjællandsk friskole var der spørgsmål om ansættelsesmæssige konsekvenser over for en sekretær, som havde gjort adgang umulig til den computer, der rummer hele skolens administration. Det var sket ved at ændre på passwords m.v., inden sekretæren havde meldt sig syg og varslet, at hun ville opsige sin stilling. Dette er desværre en tidstypisk problemstilling. Mødet med BUPL var aftalt i maj og foregik på Friskolernes Kontor. Siden Dansk Friskoleforening og BUPL aftalte et ansættelsesgrundlag for pædagogiske medarbejdere, mødes de to foreninger regelmæssigt. Det vil sige undertegnede og konsulent Ole Mikkelsen på friskolernes vegne. I øjeblikket har 32 friskoler valgt at benytte ansættelsesgrundlaget som overenskomst for personale i skolefritidsordninger og børnehaver, og selv om vi har været meget omhyggelige med aftaleteksten, kan det ikke undgås, at der opstår behov for afklaring. Der har endvidere vist sig et særligt problem for de friskoler, der fusionerer med hidtil selvstændige børnehaver på skolens matrikel, da en del af disse børnehaver som en del af deres hidtidige godkendelse i kommunen har haft overenskomst for pædagogmedhjælpere. Ved sammenlægningen glemmer friskolen eller børnehaven at opsige denne overenskomst, hvorved skolerne formelt står med to forskellige overenskomster for det ikke uddannede personale. På mødet i dag fik vi bl.a. aftalt, at vi skal besøge en midtjysk friskole for med denne som „lærestykke” at finde en udvej, så skolerne og de pædagogiske medarbejdere ikke fanges i en umulig situation. Mødet blev afsluttet med frokost på „Det Hvide Pakhus”. Det er nu ikke en almindelig del af vores mødekultur, men BUPL har for længe siden lovet os denne frokost. Dermed fik jeg lejlighed til at hilse på en gammel elev fra Skørbæk-Ejdrup Friskole, som nu står for driften af restauranten.

Efter mødet tog Ole og jeg tilbage på kontoret ved 15-tiden. Som følge af vores fravær lå der anmodninger om opringninger samt en række e-mails, der skulle besvares. I 1996 udgav Dansk Friskoleforening en lille bog om principperne for den danske skole- og undervisningsfrihed. Bogen hedder „Den danske friskole” og er redigeret af Thorstein Balle og Margaretha Balle-Petersen, som også er hovedforfattere. Bogen er udsolgt i 2 oplag, og jeg har for et halvt år siden fået forfatternes tilladelse til at foretage en nænsom redigering af teksten, så den også er i overensstemmelse med virkeligheden i dag. Vi har i foreningen truffet en principbeslutning om en ny og moderniseret udgave af bogen, men der var enighed om, at bogen grundlæggende er så god, at den fortjener et nyt oplag, når forfatterne er indforstået med at få foretaget visse mindre justeringer i teksten, som bl.a. taler om „lovens milde tilsynsbestemmelse”. Den holder jo ikke helt i dag. Netop i dag har vi solgt de sidste eksemplarer af bogen, så jeg gik i gang med at tilrette teksten. Nu kan den opgave ikke udsættes længere. Det er imidlertid ikke helt enkelt, for jeg skal hele tiden huske, at forfatterne skal kunne godkende mine ændringer. Det originale budskab skal så vidt muligt fastholdes. Jeg blev grebet af opgaven, men kl. 19.00 var jeg kørt træt og besluttede, at arbejdsdagen havde været lang nok. Rutinemæssigt tjekker jeg næsten altid min mailboks hjemmefra om aftenen, men rent undtagelsesvis var der ingen nye henvendelser. Aftenen gik i øvrigt med helt private sysler.

Cecil Christensen, Bagtoften 9, Ulbølle, 5762 V. Skerninge

Carsten Nielsen, musiklærer på Den frie Lærerskole i Ollerup

Torsdag morgen har jeg god tid, da jeg har undervisningsfri om formiddagen. I denne uge er alting dog lidt anderledes, fordi vi laver køkken derhjemme, og huset står på den anden ende. Cornflakes og tallerkener skal findes andre steder end til hverdag, og vi spiser i stuen blandt værktøj og køkkenskabe under opbygning. Bagefter følger jeg drengene i skole. En gang imellem er jeg med til morgensamling på Ollerup Friskole, hvor mine børn går. Det springer jeg imidlertid over i dag for i stedet at fuske som håndværker derhjemme.

Sidst på formiddagen forbereder jeg mig til eftermiddagens undervisning, hvorefter jeg cykler op på Den frie Lærerskole, hvor jeg arbejder, for at spise frokost. På Lærerskolen spiser vi sammen, studerende og ansatte. Spisesalen er godt fuld, og der som sædvanlig en summen af liv og kendte ansigter. Efter maden er der meddelelser. Vigtige informationer, irriterende efterlysninger og muntre indslag veksler med hinanden. Der er tradition for at indbydelser til arrangementer og hyggeaftener introduceres med dramaoptrin, sange eller små happenings. I dag genoplives ”Superheltenes generalforsamling”. Det er et arrangement, som for nogle år siden blev indstiftet ved at en pige i Superman-kostume pludselig ”fløj” ind i lokalet båret af 4 (næsten usynlige) stærke mænd for efterfølgende, stadig i svævende tilstand, at indlede en dialog med en anden superhelt Lynet, der samtidig kom ind i lokalet fra en anden dør. Gennem dialogen blev arrangementets tid og sted annonceret, og det blev gjort klart, at alle var velkomne til at møde op og udleve deres indre superhelt i festligt lag. Med dette flashback som klangbund oplever jeg dette års PR-indslag, som er en demonstration af en superhelts forvandling i en telefonboks fra kedelig hemmelig identitet til årvågen handlekraftig superhelt. I praksis er der ingen telefonboks og omklædningen består alene i at helten tager sine briller af. Alligevel er forvandlingen nem at følge, og det giver en god fornemmelse i rummet at vide, at den slags typer går rundt iblandt os.

Så er det tid til undervisning efter en halv kop kaffe på lærerværelset. Jeg underviser i musik, og denne eftermiddag skal jeg have tværfagsholdet. Det består af studerende på femte årgang, som ikke har musik på linje, men som ønsker at anvende musik i deres alméne lærervirke. Fagindholdet består typisk i at give færdigheder, indsigt og rutine i forhold til at starte en sang, at instruere en dans eller sangleg, at lave små talekorsremser med henblik på at lege faktuel viden ind samt træning af egen sang og rytmisk-motoriske færdigheder. Det er altid en særlig oplevelse at have dette hold, fordi det består af næsten færdiguddannede lærere med mange pædagogiske erfaringer bl.a. fra deres praktikår, men ud fra et fagindhold, som de oplever sig usikre i forhold til. Det giver basis for mange gode samtaler om ”at turde” og ”at ville” som forudsætning for ”at lære”, og overvejelser om, hvad man som lærer kan gøre for at skabe et trygt og udviklende læringsrum.

Timen slutter kl. 15.30. Om aftenen er jeg på skolen igen. Torsdag aften fra 19-21 har jeg kor for alle, derhar lyst. Det er årets første kor-gang, så det er spændende, hvem der dukker op. Nogle år er vi 15, andre år 60 deltagere. I år lægger vi ud med knap 20, men der er Rasmus Nøhr koncert i Svendborg, så måske bliver vi flere næste gang. Under alle omstændigheder har vi en rigtig hyggelig koraften, og koret synger godt, så det tegner til en fin sæson. Bagefter låser jeg musikhuset af og cykler hjem. Det er blevet mørkt, så jeg må se at finde cykellygterne frem til næste gang.

Venlig hilsen Carsten Nielsen

Anne Simonsen, overassistent på Friskolernes Kontor i Fåborg

Jeg hedder Anne Simonsen og er overassistent på Friskolernes Kontor i Fåborg. Mit arbejde er ret alsidigt, en slags ”blæsprutte-job”, kan man vist godt sige.

Jeg cykler til arbejde – det gør jeg som regel, når vejret er til det. Benny er mødt på arbejde i EDB-Brugsen, han plejer at møde tidligt. Jeg starter med at tænde lys, printere og kopimaskiner, og får luftet ud, der er ret indelukket, når jeg kommer om morgenen. Jeg får tændt min computer og checker vores kalender. Jeg kan se, at Ole Mikkelsen og Cecil skal have et møde med BUPL i dag. Checker mail – der er som sædvanlig mange spam-mails, også nogle bogbestillinger og et afbud til konferencen: ”Friskolernes nødvendighed”, der skal afholdes på mandag.

Jeg får lige checket vores backup, skifter bånd og tager det nyeste med hjem, og så skal der sættes kaffe over. De andre på kontoret kommer også nu. Sammen med Rita ser jeg på noget med opdatering af hjemmesiden. Vi får opdateret skoleoplysningerne, vi henter oplysningerne ind fra vores database.

Jeg kører til byens bedste bager og køber brød til mødet i dag, det begynder kl. 10.00. Som regel sørger jeg også for frokosten, men i dag spiser de frokost i byen. Nu skal der dækkes bord i mødelokalet og laves kaffe. Når så mødet er i gang, kan jeg komme videre med ”mit papirarbejde”.

Der er kommet annoncer ind til Friskolebladet, dem ser jeg igennem og får dem sendt videre til opsætning. Inden kl. 12.00 i dag skal jeg sende en deltagerliste samt et endeligt program for konferencen på mandag i landstingssalen og de trykte navneskilte til alle deltagerne, så det skal jeg lave færdigt nu. Jeg får kontakt til en fra ventelisten til konferencen, der heldigvis stadig gerne vil med. Jeg må også lige huske at give de endelige deltagerlister til Maren og Ebbe, så de også er opdaterede.

Frokostpause – her får vi vendt mange forskellige problemstillinger. I dag var det de kommunale besparelser og strejkerne på børneinstitutionerne, der var hovedtemaet. Vi holder telefonen lukket i middagspausen, og vi spiser altid sammen med konsulenterne fra EDB-Brugsen.

Rasmus – vores nye piccolo – der også er min søn – kommer på arbejde her efter skoletid. Han er i gang med at kopiere materiale til ”startpakker”, det er de mapper, vi udsender til initiativtagere til nye friskoler. Han har ikke været her så længe, så han har brug for lidt vejledning omkring kopimaskinen og omkring samling af mapperne. Efter at have sat ham i gang får jeg arkiveret nogle papirer.

Telefonen lukkes kl. 15.00. I løbet af dagen har telefonen ringet adskillige gange (jeg tror 50 gange i dag). Nogle gange er det bare en omstilling til en af mine kolleger, andre gange kan jeg selv hjælpe den, der ringer. Det kan dreje sig om hjælp til at finde noget på vores hjemmeside, diverse bestillinger af bøger samt henvendelser vedrørende Friskole-bladet – abonnenter og annoncer eller andet. Efter at have ordnet dagens post går det hjemad igen, turen går forbi den nærmeste postkasse.

Venlig hilsen Anne Simonsen

Mads Lund Undén, studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup

Mit navn er Mads Undén, jeg er 26 år gammel og studerende på 5. årgang på Den frie Lærerskole i Ollerup. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive dagbog for torsdag d. 28. september 2006.

Denne morgen er det Balder, der holder morgensamling på Lærerskolen. Balder forstår at gøre fortællingerne fra den nordiske mytologi levende, og man fornemmer de nordiske guders helt igennem menneskelige måde at være på. Vi får fortalt historien om, hvordan Loke blev bedækket af en hingst og derefter fødte den ottebenede hest Sleipner.

I det første undervisningsmodul har jeg specialpædagogik. Vi arbejder med en artikel af Niels Egelund. Det er et historisk rids over specialundervisningens historie samt et slag for den rummelige skole og ”classroom management”. I slutningen af timen leverer Ole, vores lærer, en regulær peptalk omkring undervisningsdifferentiering. Undervisningsdifferentiering må ikke ske på bekostning af fællesskabet. Det kan godt lade sig gøre at differentiere, selvom klassen er samlet. Ole henviser til Dario Fo: ”Enhver god skuespiller formår at lave rammende punktnedslag hos forskellige blandt publikum”. Undervisningsdifferentiering er et spørgsmål om dygtighed og må ikke blive til individuel undervisning!

Efter kaffepausen har jeg mellemtime. Jeg sætter mig ved en computer og forsøger at hente nogle matematikprogrammer. Jeg kan ikke få det til at fungere. Det må jeg lige snakke med Jeppe om.

Derefter begynder jeg at skrive et informationsbrev til Skibslagets medlemmer. Jeg studerer vedtægterne og får lavet en indkaldelse og dagsorden til generalforsamling. Mit formandskab i skibslaget går på hæld, det har været en lærerig tid. Nu glæder jeg mig til at give det videre, men jeg vil gerne lave en ordentlig overlevering til dem, der tager over!

Så er det ved at være tid til den daglige fællesspisning i spisesalen. Forinden får jeg lige skrevet et brev til lærer, Rune, hvor jeg gør opmærksom på, at vi er nogle stykker fra 5. årgang, der gerne vil søge om midler til at rejse i de nordiske lande i forbindelse med vores speciale i forårssemesteret. Efter spisning er der meddelelser til skolefællesskabet. Den sidste tid har der været rigtig mange meddelelser – 15-20 minutter hver dag. Efter meddelelser får jeg ordnet noget regnskab med skibslagets kasserer Tone.

I matematik samler vi op på det gruppearbejde, vi har gang i, og vores lærer forsøger at stable en diskussion om de synoptisk opstillede trinmål i ”Fælles mål” på benene. Mine tanker tenderer mod at beskæftige sig med den nært forestående UEFA-cup match mellem OB og Hertha Berlin. Jeg kommer desværre ikke til at se kampen, hverken på stadion eller i TV. Om lidt skal jeg til København med linjefagsholdet i religion. Inden vi mødes på P-pladsen, kan jeg dog lige nå over i Tv-stuen og se de første 20 minutter. OB er temmelig pressede. Det lover ikke godt.

Jeg kører til København med tre gode kvinder. Jeg er høflig og forstyrrer kun engang imellem med radioen, når jeg leder efter sidste nyt om kampen. Jeg har en mand på stadion. Et sted mellem Slagelse og Køge modtager jeg en SMS: Spændende! ”1-0. Mads Timm!!” Jeg jubler om end stadig lidt diskret, der er så meget kvinder ikke forstår…

I København får vi sat Skt. Christobál på instrumentbrættet – de rejsendes skytshelgen. Marianne vores religionslærer er helt rolig ved rat og gear. I fællesskab finder vi vej til Park Bio på Østerbro. Vi hygger os og spiser på Park Café, inden vi skal i biografen og se en tyrkisk film. Jeg skyller sejren ned med et par fadøl i det gode selskab

Filmen bliver præsenteret af en tyrkisk journalist og af instruktøren. De nævner Muhammed tegningerne og siger, at filmen er et bevis på, at man godt kan lave grin med Islam på en anden måde. Filmen går i gang. Der er lynhurtige replikker og engelske tekster. Orientalsk klædte mænd og kvinder farer ind og ud af det glansbilled-farvede lærred – til hest, til lands, henslængt liggende i templet og så videre. Efter en time bliver jeg døsig, og min mave rumler rundt med park-burgeren og haystack pomfritter fra cafeen. Jeg synker ned i sædet og lukker øjnene. Vågner en gang imellem og skæver rundt. Jeg er vågen til slutningen, hvor jeg ser de uheldige helte, et par optrædende komediespillere, miste hovedet. Der var alligevel visse folk og emner de ikke skulle have lavet sjov med.

Efter filmen går jeg ind til Nørrebro med Stine. Vi mødes med Marie og Simon på Funchs vinstue. Aftenen bliver til nat. Den sidste øl bliver til en mere. Det er sent, da vi i spredt flok går hjem ad Nørrebrogade. Jeg overnatter hos Simon. Ikke noget suppe til mig. Nej tak. Jeg skal sove, så jeg kan være klar til morgenandagt i Vor Frue kirke kl. 8.10 og til resten af morgenens program.

Venlig hilsen Mads Lund Undén

Morten Tram Møller, forstander ved Faarevejle Fri- og Efterskole

Dagen begynder med at mobiltelefonen afgiver sit alarmsignal. Heldigvis kender jeg tastekombinationen til yderligere10 minutters fred i søvne, for telefonen ligger altid ved min side. Det er meget sjældent den ringer i løbet af natten, men jeg er mest tryg når jeg ved, at jeg altid kan høre den. Efter yderligere 10 minutter, er klokken halv syv og travlheden breder sig i hele familien.

Min rutine består i, at sætte kaffe over, og mens den løber igennem, gå en tur i haven og ryge dagens første cigaret, iført morgenkåbe. Men uanset påklædning, så er telefonen i lommen. Skolens ansatte skal sygemelde sig til mig senest klokken syv – så tidligt som muligt ! Når jeg kommer ind igen, er kaffen løbet igennem, og med kaffe i koppen kan jeg begynde på læsningen af nyheder på tekst-TV. Telefonen ringede ikke denne morgen, så mens familien spiste morgenmad gik jeg i bad og blev klar til dagen.

Det var en af de dage hvor vi var nødt til at køre i to biler. Vi to voksne arbejder på samme skole, Lotte som lærer i friskolen, jeg som forstander på Faarevejle Fri- og Efterskole. Den mindste af børnene, Henrik, går i 1. klasse på vores skole, og den ældste, Kathrine, går i 3. g på gymnasiet i nabobyen. Men vi skulle bruge to biler, for Lotte og Henrik havde fri klokken 13.00 – jeg vidste ikke fra morgenstunden hvornår min dag var slut.

Vi kørte hjemmefra, to biler på række, klokken 07:30 og ankom til skolen kvart i otte. Jeg vendte lige Friskolens lærerværelse, men der var ikke kommet nogen endnu. Herfra gik jeg af flisestien ned mod mit kontor. Flisestien går mellem efterskolens lærerværelse og spisesalen. I spisesalen var Christian og Hilden i gang med sangtimen. Med dette års elevhold er det stjernestunder hvor der synges igennem. På lærerværelset var Benny ved at rydde af efter en nattevagt. Midt i det hele møder jeg en lærer, der meddeler at hun skal til læge klokken 10.00, og derfor ikke kan tage sine lektioner resten af dagen. Det tager jeg til efterretning og fortsætter min gang mod kontoret.

Næsten fremme, drejer jeg alligevel til venstre. Jeg skal lige ind omkring køkkenet for at sige god morgen og for at høre hvordan deres udflugt til Hørkram´s Messe dagen før var gået. De havde haft en god tur – og jeg greb lige en kande kaffe i forbifarten.

På kontoret tændte jeg computeren, og drak en kop kaffe mens jeg ventede. Lidt efter ankom vores sekretær, og hun satte straks en ny kande kaffe over. Vi vendte lige dagens opgaver, og lidt efter ankom vores bogholder til dagens dont. Kontoret vågnede op og forberedte sig til dagens udfordringer.

Jeg har et hold i matematik torsdag morgen, men da vi har en sygemeldt lærer har jeg faktisk to hold her til morgen. Det er i alt 41 elever fordelt på to vidt forskellige niveauer. Det er en dum dag at være i ført træsko, for der skal løbes stærkt i 90 minutter. Efter de to lektioner har jeg en kort samtale med efterskolens tillidsmand. Flere lærere virker trætte, og vi aftaler et møde hvor vores struktur skal evalueres.

På kontoret møder jeg skolens bestyrelsesformand. Han kommer ofte forbi, og vi vender de aktuelle byggesager mv. Så snart formanden har forladt kontoret, kommer skolens socialrådgiver ind. Hun er ansat til dels, at være forældres bisidder i forhold til kommunale myndigheder, og især til at gøre mig velforberedt når jeg har møde med PPR. Det er en utrolig hjælp for mig, for eleverne, og for forældre.

I spisepausen er jeg kort tilstede i spisesalen. Der skal gives en besked om, at kontoret grundet travlhed er nødsaget til at have en begrænset åbningstid for elever.

Over middag er der fred til at arbejde med egne opgaver, men jeg vil lige nå hjem inden høstfesten klokken 17.30. Det blev et brag af en høstfest. Der var smagsprøver, lege og masser af mennesker. Det så da også ud til, at vores aftentilsyn i efterskolen forløb hyggeligt på trods af, at der var en ny vikar med på opgaven.

Nu er dagen ved at være slut, og det sidste jeg gør er at synkronisere computerens kalender til telefonen. Så stilles alarmen i mobiltelefonen til 05:45, og jeg håber ikke at telefonen ringer før dette tidspunkt. Telefonen sættes i opladeren ved siden af sengen, og lyset slukkes. I morgen venter endnu en dag i det folkelige – på godt og ondt.

Venlig hilsen Morten Tram Møller

Tilde Petersen, studerende på Den frie Lærerskole (DfL) i Ollerup

Mit navn er Tilde Petersen, og jeg er elev på Den frie Lærerskole (DfL) i Ollerup ved Svendborg. Uddannelsen på DfL er en 5-årig læreruddannelse, hvor man på tværs af årgange, og studerende og lærere imellem lærer hinanden at kende rigtig godt. Det, der blandt andet gør denne skole så anderledes er, at vi i hverdagene spiser sammen og, at de fleste af os bor på eller lige omkring skolens område. Da dagbogen blev skrevet gik jeg på 2. årgang og havde projektuge med emnet: ”Livets skole”. Min projektgruppe bestod af 2 mennesker inkl. mig selv, så der var nok at se til. Jeg havde valgt et underemne, der hed ”PR – DfL som livets skole” og vi var i fuld sving, den dag det var ”dagbogsdag”.

Min dag startede i Askov ved Vejen, jeg tog toget mod Odense kl. 8.30 og var hjemme på skolen 3 timer senere. Vi gik straks i gang med at arbejde i min projektgruppe. Dagens store opgave var at lave en weblog omkring vores arbejde, så vi kunne sende et link ud til de mennesker, vi havde oparbejdet et samarbejde med. Desuden ville vores kontaktlærer løbende kunne følge med i, og kommentere på, hvad vi lavede og, hvordan vi gjorde det.

Klokken 12.30 gik vi til spisning og havde fælles meddelelser og korte møder som på alle andre hverdage på DfL. Selv skulle jeg til et kort info-møde om den tur til Egypten, jeg havde meldt mig på i fagugen i uge 3. Faguger er, som navnet antyder, en uge taget ud af den vante skolehverdag(selvom intet er helt ”vant” på DfL), hvor man fordyber sig i et enkelt emne eller fag på tværs af årgange og, hvor lærere har mulighed for at deltage på lige fod med elever. Det plejer at være en meget spændende tid op til, da der altid kommer rigtig mange muligheder til rådighed. Både elever og lærere på DfL kan opsætte et faguge-kursus.

Efter mødet gik jeg ind og betalte til turen, hvorefter jeg havde en 10 min. pause, før weblog’en kaldte igen. Min veninde i gruppen og jeg talte lidt om den næste dag, hvor vi skulle til Odense og stille forbipasserende nogle spørgsmål. Vi aftalte at mødes kl. 9 og spise fælles morgenmad, inden vi ville tage af sted. På vej ned igennem skolens område, da jeg var på vej hjem omkring kl. 15.30, smuttede jeg lige forbi en anden af 2. årgangs projektgrupper, der var ved at lave en økologisk finsk svedehytte, for at se, hvordan arbejdet skred frem.

Da jeg kom hjem prøvede jeg at få det kroniske overblik over aftensmad, værelsesrod og weekendpakning, før jeg kunne slappe lidt af til et computerspil og senere en god bog.

Min dag sluttede kl. 10.30, da jeg kravlede jeg op på min hems og satte uret til næste dag før jeg faldt i søvn.

Venlig hilsen Tilde Petersen

Claudi Clausen, redaktør af Friskolebladet

En hjemmedag

På femte år som redaktør af Friskolebladet har jeg grundigt fået indarbejdet pulsen fra deadline til deadline. Tiden bevæger sig i 14-dages bølger. I dag, torsdag morgen, er en særlig dag, dagen efter en overstået deadline, hvor tempoet ændrer sig, og uret pludselig bremser op og begynder at gå langsomt.

Her til morgen klokken 9 begynder jeg derfor med at ordne papirer og rydde op. Papirbunker og noter vokser kaotisk i slutspurten. Nu er det tid til at rydde op, få smidt væk og arkiveret.

Bladet, som blev færdigt i går, går i dag i trykken i Svendborg. Når det kommer ud til læserne om en uge, er jeg allerede halvvejs inde i det næste nummer. Det slår mig ofte, at det er utroligt, at det hver gang lykkes til tiden, og at alle løse ender til sidst når sammen.

Rutinemæssigt begynder jeg med at blokere de 15-20 tilbud om revitalisering af mit seksualliv fra morgenstunden, som jeg må afslå manuelt. Af en eller anden grund slipper en del igennem mit spamfilter. Spildtid!

Derefter er det tid til at åbne mails, som skal sorteres og nogle besvares. Og pressemeddelelser skal skimmes, og de fleste smides væk.

Ved 11-tiden følger jeg op på en løs idé. Jeg læser grundloven og lidt om dens forudsætninger – for at se, om der er idé i at skrive noget om den. Jeg synes, at Korsgaard og Undervisningsministeriet har en pointe i at sætte fokus på demokratiet, som måske er blevet os for selvfølgeligt. Gennemlæsningen giver imidlertid ingen gode idéer, så den sag lader jeg ligge indtil videre. De første dage efter deadline kan jeg tillade mig at researche lidt bredt, for efter weekenden skal der arbejdes mere målrettet på idéerne til det kommende nummer. I den første tid kunne jeg blive nervøs for, om der nu også var idéer og indlæg nok, når jeg skulle fylde et nyt tomt nummer ud. Det er jeg ikke længere. Erfaringsmæssigt er der altid rigeligt med stof. Det er kun tiden, der er den knappe ressource.

Ved 12-tiden går jeg over i “privaten” og får lidt frokost, mens jeg hører radioavisen. I dag er der heldigvis ingen nye lumske anslag mod friskolerne. Dejligt! – ind imellem kan det være træls at beskæftige sig med så mange sure ting, når det er meget sjovere at bruge krudtet på de konkrete ideer og initiativer, som udspiller sig på friskolerne – ofte i al ubemærkethed for andre end de nærmeste.

Jeg hørte for et par dage siden, at 9. klasserne fra Odense Friskole er i Holland, hvorfra de løbende beretter i en weblog. Hvad sådan én er, ved jeg ikke ret meget om; det vil jeg nu prøve at blive klogere på, og jeg går på nettet og roder rundt og følger links og spor rundt i cyperspace. Det kan jo være, at der er en historie her, som kan bruges i det kommende nummer? Noget tyder på, at jeg i morgen skal tale med folk fra Fyens Stiftstidendes internetportal. De har vist gang i noget der.

Sidst på eftermiddagen begynder jeg på pillearbejdet med at opdatere “Friskolernes danmarkskort”, som bladet bringe en gang om året. Gudmindrup Friskole og Simmelkær er vist lukkede. Er der andre? Og tre nye er der også.

Christine Winther fra DR Undervisning ringer – igen – sidst på eftermiddagen og vil have mig til at skrive om en mobbekampagne. Jeg holder det lidt hen, men må hellere undersøge, om der er kød på sagen, eller om hun bare er ude på gratis reklame.

De første idéer til det kommende nummer begynder så småt at aftegne sig.

På mandag er der møde om “Friskolernes Nødvendighed” på Christiansborg, og det bliver bladet selvfølgelig nødt til at fortælle om. Søndagen efter skal jeg holde foredrag i Ottekanten i Øster Jølby, hvor også Arne Ørtved kommer. Jeg tjekker lige af, om det bliver til noget. Det gør det, siger formanden for foredragsforeningen i telefonen. Det må jeg så se at få forberedt. De kommende 14 dage begynder allerede at antage struktur, og de næste to ugers kalenderblade begynder at blive fyldt ud.

Kl. 16.30 lukker jeg af; dagsordenen for i morgen er på plads, og jeg går de 20 meter hjem efter en hel hjemmedag.

Venlig hilsen Claudi Clausen

AbdAllah Jørn Tolstrup, skoleleder på den Marokkansk-Danske skole

Dagbog 28.09.06.

04:15 Stod op, det er femte dag i fastemåneden ramadan, laver morgenmad, grød og frugt. Vækker min kone i god tid, så vi kan spise før solopgang.

05:30 Beder morgenbøn, fajr

05:45-07:00 Der bliver lige tid til en times tid på den ene side og et kvarter på den anden.

07:30 Herlig cykeltur til skolen, kører om kap med de unge på Nr. Allé.

08:00 Morgenmøde med Hadji, skolens uundværlige pedel, om de forskellige opgaver der blev løst i går og om de mange store og små opgaver, der skal løses i løbet af i dag.

08:20 Samtale med næstformanden om forskellige sparemuligheder.

08:45 Vise ny vikar til rette, finde bøger og skema frem.

09:00 Håbede på at kunne få lavet lidt arbejde på skolens vedtægter, men blev forstyrret af en lærer, der ikke helt kunne forstå sin lønseddel, det kunne jeg nu heller ikke. Efter en nøjere granskning og et par anslag på lommeregneren, viste det sig dog, at den var i orden.

09:20 Håbede fortsat på, at jeg kunne få kigget lidt på skolens vedtægter, men blev forstyrret af en aggressiv telefonsælger, der var helt overbevist om at Den Marokkansk-Danske Skole naturligvis var helt klar til at forny “vores” indrykning i den meget benyttede “Amtskalender”. Sælgeren fortsatte helt uanfægtet af min indsigelse om, at vi aldrig havde bestilt en indrykning i omtalte kalender, ja, vi havde sågar aldrig hørt om samme. Samtalen sluttede brat, da jeg lagde røret på. Utroligt så grove og pågående nogle af disse firmaer er. Gad vide om Amtskalenderen eksisterer.

09:30 Kom endelig i gang med at læse korrektur på vedtægterne, men var dårligt nok begyndt, da fysiklærer Helle kommer med 2 elever fra 8. klasse, der hellere ville udfolde sig fysisk end følge med i timen. Efter en alt for lang snak, med de 2 syndere, finder jeg lidt efter lidt ud af, at den ene af de to håbefulde er den skyldige i det indtil nu uopklarede forsøg på at slukke en ikke eksisterende brand på anden sal, samt det efterfølgende meget mislykkede forsøg på at slette sporene efter sig. Elevernes oprydningsarbejde kastede en times ekstra arbejde af sig til den meget fortørnede rengøringsmand, der mente at nutidens ungdom så absolut manglede opdragelse og respekt for skolen og ikke mindst for voksne og, at i sin tid havde de aldrig vovet at finde på sådanne løjer, ja den er god med dig – tænkte jeg, og undlod af ren og skær udmattelse at indlede en større diskussion med ham om dette uopslidelige og evige emne. Efter at have fundet gerningsmanden til gårsdagens pulverslukningsterror, forestod der nu en vanskelig pædagogisk opgave med at overbevise den sædvanligvis meget rummelige fysiklærer, om at hun godt kunne stole på gerningsmanden ved eftermiddagens kemiforsøg.

10:45 Udsætter igen arbejdet med vedtægterne, går i stedet i gang med at læse dagens mail, dem var der heldigvis kun en 10-12 stykker af. Spamfiltret som Sektornet har lagt på, ser ud til at virke efter hensigten, gud ske tak og lov for det.

Får langt om længe læst mailen fra Ebbe Lilliendal om opgavefordelingen ved konferencen om “Friskolernes Nødvendighed” i næste uge i Landstingssalen på Christiansborg. Den ser jeg frem til.

11:15 Forsøger at kontakte skolens kommunale tilsynsførende, der desværre heller ikke træffes i dag, “men hvis du lige giver mig dit telefon nr., skal han nok ringe tilbage”, jeg praktiserer stor selvbeherskelse og afholder mig fra at minde den venlige stemme om, at det lovede hun også i går.

11:30 I spisefrikvarteret, hvor der heldigvis ikke manglede gårdvagter, får jeg besøg af nogle elever fra 1. klasse, der har set en kat i skolegården, “og den er altså rigtig sød AbdAllah”. Jeg tilstår overfor børnene, at jeg også godt kan lide katte. Lidt senere kommer Ali fra 4. klasse og beklager sig over de store fra 8. der har taget fodboldbanen, selvom det var 4. klasses tur. Det må jeg jo så beklage og tage stor afstand fra, og på skolens vegne love, at når jeg får fat i 8. klasses drenge, vil jeg give dem tørt på. AbdAllah hvad betyder tørt på ? spørger Ali, ja ser du Ali, det betyder at jeg har fået nok af de baryler. (U)heldigvis kommer der et par stykker af 8. klasses drenge ind på mit kontor, for at beklage sig over at lille Samira fra 1. klasse ikke vil lade dem i fred. Så jeg fik lejlighed til at finde et meget tørt og opbyggeligt foredrag frem fra lageret, det blev den kendte og godt genbrugte forelæsning om, at de store altid skal beskytte og hjælpe de små og, at de jo, heldigvis ikke for første gang, havde gjort det helt rigtige ved at komme helt op til mig, for derved havde de jo overgivet fodboldbanen til 4. klasse.

12:05 Gennemgik med skolesekretæren de godkendte elevtalslister vi har fået retur fra kommunerne. Efter vi havde fået talt efter et par gange måtte vi endeligt erkende, at vi igen i dette skoleår må indstille os på, at have færre elever end i sidste skoleår.

13:00 Cykler på min skoleledercykel over til en nærliggende moské for at bede middagsbønnen der, og møde skoles kasserer derovre for, at vi i fred og ro kan diskutere forskellige spareforanstaltninger, meget konstruktivt.

13:55 På vej tilbage til skolen, får jeg købt de dadler, vi skal bruge derhjemme til at bryde fasten med ved solnedgang. På skolen er der et stort postyr, Fatima fra 1. klasse har fanget kattekillingen og “må jeg ikke nok få den med hjem”, nej det går ikke Fatima kan du ikke se, at dens mor står deroppe på taget og “miawer” fordi den savner sin unge, ligesom din mor savner dig, når du ikke er i nærheden af hende.

14:05 Får ringet til IT teknikeren for at få en status på arbejdet med at få serveren i gang igen. Ja, jeg er desværre blevet lidt forsinket ude hos en anden kunde, siger tekniker Poul, men jeg er på vej, det lyder som noget, jeg har hørt før

14:10 Samtale med lærer om dagsordnen til lærermødet på onsdag, meget effektivt.

14:20 Ringer til lærerrådsformanden om samme emne.

14:25 Får besøg af en far fra 2. klasse, der gerne vil finde ud af, hvorfor hans datters taske altid er så tung, og om det virkeligt kan passe, at sådan en lille pige skal slæbe alle de bøger frem og tilbage hver dag. Det må jeg jo så medgive ham, at det er der ikke er megen mening i, mens jeg anbefaler ham at læse skoleskemaet til hver dag og pakke tasken derefter, i stedet for at give pigen alle ugens bøger med hver dag.

14:40 Får endelig kigget på et par ansættelseskontrakter som formanden skal underskrive. Vedtægterne ligger fortsat og sylter.

14:50 Er godt tørstig, men må vente med at drikke til Malika og jeg skal bryde fasten ved solnedgang. Tænker på de mange millioner mennesker, der faster i denne velsignede måned.

14:50 Begynder arbejdet med ændringer til fag- og timefordelingen, da det ikke rigtig ser ud til at vor søgen efter en ny dansk- og engelsklærer giver resultat her og nu.

15:45 Kontakter et par skoleledere vedrørende netværksmødet i næste uge med konsulent Ole Pedersen fra friskolernes kontor.

16:20 Kan lige nå at taste lidt på kasserapporten inden jeg går hjem kl. 16:45.

16:50 Ude på gaden får jeg til min store overraskelse øje på et par vinduer, som nogen har glemt at lukke, ind igen og lukke vinduer.

17:00 Køber ind på Nørrebrogade.

18:56 Bryder fasten sammen med min kone. De dadler jeg fik købt er rigtig gode.

19:05 Beder solnedgangsbønnen, magrib.

19:15 Spiser aftensmad, skøn porresuppe og en dejlig fiskeret, ja livet er jo ikke så ringe endda.

20:10 Husker lige at få ringet og afbestille en vikar. Slapper af med lidt fornøjelseslæsning inden jeg kl. 21:20 får renskrevet denne dagbog.

Venlig hilsen AbdAllah Jørn Tolstrup

Maren Skotte, konsulent på Friskolernes Kontor i Faaborg

Dagbog – torsdag den 28.09.06

Jeg er ansat som konsulent i Dansk Friskoleforening på Friskolernes Kontor i Faaborg, hvor jeg har ansvar for foreningens pressekontakt og diverse rådgivningsfunktioner, informationsopgaver m.v.

På gårdspladsen foran Middelfart Friskole mødte vi mange andre forældre og børn på vej i skole. To af mine egne piger går der, og ved siden af friskolen ligger puljebørnehaven Mariehønen, hvor min yngste datter tilbringer hverdagen. Igen i dag slog det mig, hvor dejligt det er at kende alle på dette overskuelige sted, og hvor vigtigt det daglige hilseritual er for dagens begyndelse. Det er friskolerne gode til!

I bilen på vej til Friskolernes Kontor i Faaborg bragte P1 atter “nyheden” om, at kommunerne ikke kan få økonomien til at hænge sammen i de nye storkommuner. Man mangler mindst 1. mia. kr. Jeg tænkte, at det måske er derfor man febrilsk leder efter økonomisk styring i de nye storkommuner. Et aktuelt lovforslag vil spænde ben for friskoleoprettelser efter lukkede folkeskoler, og her benytter man samme diskurs: Kommunerne kan ikke styre økonomien, når der oprettes friskoler!

På kontoret startede dagen som sædvanligt med en gennemgang af Infomedias elektroniske nyhedstjeneste, som giver os mulighed for at følge med i avisernes skriverier om friskolerne. I dag ramte et debatindlæg fra Jan Andreasen (S), skolepolitisk ordfører i Københavns Kommune, mig som en torn i øjet. Socialdemokraternes yndlingsemne, når det gælder friskoler, er, at de frie grundskoler ikke tager nok socialt ansvar, men blot skummer fløden ved at frasortere såkaldte svage børn. Det er bedst at skrive på vreden, hvis man vil have en chance for at komme igennem med et debatindlæg i de store aviser, så jeg gik jeg i gang med det samme. Det blev da også til et indlæg, der på humørbarometret var omtrent oppe i det røde felt. Det kan være en udfordring at bevare diplomatiet, når der provokeres så overlagt.

Telefonerne kimede som de skal på kontoret alt imens det lille røde ikon, der fortæller når en ny mail er løbet ind, blev ved med at lyse. Jeg havde en mail-korrepondance med en filmproducent, der skal varmes op til at blive interesseret i at lave en tv-udsendelse om de frie grundskoler i Danmark. Vi har brug for sådan en film. Rent tematisk kan det jo tage mange drejninger, så vi aftalte, at han får en brainstorming fra mig, som vi kan gå videre ud fra.

Dansk Friskoleforening har inviteret til konference i Landstingssalen på Christiansborg mandag den 2. oktober, hvor Bertel Haarder og de politiske partiers uddannelsesordførere går i dialog med 150 friskolefolk om visionerne for friskolerne, deres rolle og vilkår i den danske grundskole. Jeg har netop sendt pressemeddelelse ud til journalisterne, men den er imidlertid ikke noget værd, hvis den ikke følges op af en opringning. Der er altid lidt „telefonsælger” over det, når journalisterne skal overbevises om, at en sag kræver deres opmærksomhed. Mit humør var denne dag til det, og det var dejligt at få bekræftelse på, at journalister fra Jyllandsposten, Kristeligt dagblad og Information foreløbig ønsker at dække konferencen på mandag. P1 formiddag meldte tilbage, at de gerne vil dække konferencens tema – dog på et senere tidspunkt. Så langt så godt. Jagten går videre i morgen og mandag morgen.

En friskoleleder henvendte sig for at gøre mig opmærksom på en ny undersøgelse, der denne gang konkluderer, at kvaliteten af den faglige undervisning ikke højnes ved konkurrence mellem folke- og friskoler. Konkurrencen spiller med andre ord ingen gavnlig rolle med hensyn til karakterniveauet.

Nej, det er jo ikke det lokale supermarked, vi taler om! Undervisning handler om mere end at gøre eleverne i stand til at få gode karakterer. Det er selvsagt helt andre parametre, der spiller ind, når forældre skal vælge skole.

Et bestyrelsesmedlem fra en friskole ringede for at drøfte, hvad der rent lovgivningsmæssigt gælder med hensyn til udførelse af forældretilsynet på en friskole. Ved nærmere eftertanke er det jo et rigtig vigtigt punkt, som det kan være godt at drøfte igennem med jævne mellemrum. Det er jo ikke mindst den tillid og det ansvar, der ligger i forældretilsynet, friskolefolket håndhæver som det helt primære i friskoletanken. Det skærper opmærksomheden at sætte ord på, hvordan det skal ske.

Samme aften var der møde i Kultur- og Pr-udvalget på Middelfart Friskole. En ny sæson starter og det er altid rart med nye forældrekræfter i sådan et udvalg. Nye ambitiøse underudvalg blev nedsat, så nu skal der arbejdes med fundraising, „kradse-penge-ind”-arrangementer, der er nedsat et festudvalg, et pr-udvalg, der skal sørge for at gøre opmærksom på skolen i lokalområdet og et musikudvalg, der bl.a. skal undersøge muligheden for, at de ældste klasser kan mødes med andre friskoleelever og måske lave en musikfestival næste efterår. Selvom forældrene på friskolen i forvejen løber stærkt vidner sådan et møde om, at engagement føder engagement. Og selvom dagen på den måde blev fyldt godt og vel ud, er det en god følelse at være en del af alle disse meningsfulde og indholdsrige opgaver, som foregår på mange niveauer – hver dag.

Venlig hilsen Maren Skotte

Birte Fahnøe Lund

Lærer på Refsvindinge Friskole, medlem af Dansk Friskoleforenings Hovedstyrelse, formand for Internationalt Udvalg i Dansk Friskoleforening, formand for Videns- og Studiecenter for Fri Skole, medlem af bestyrelsen for effe (Europæisk Forum for Frihed i Undervisning og Uddannelse).

Igen ser det ud til at blive en vidunderlig solskinsdag med høj temperatur i forhold til det sene tidspunkt på året. På min lange (34 kilometer) køretur til friskolen i Refsvindinge, nyder jeg synet af de begyndende efterårsfarver, og den flotte klare septemberhimmel.

Ved ankomsten til skolen bliver jeg som sædvanlig mødt af den velkomstkomite af de tre, fire børn, der altid står i glasgangen og “holder øje” med hvem, der nu kommer. Og de byder os virkelig varmt velkommen til en ny arbejdsdag med deres glade smil og små bemærkninger om, hvad der lige falder dem ind. Dejligt.

I første time har jeg historie og religion med 3. og 4. klasse. En flok nysgerrige og videbegærlige unger, der for de flestes vedkommende er meget glade for at få fortalt historie. I øjeblikket fortæller jeg om Valdemarstiden. Vi begynder altid timen med en samtale om forrige times indhold, det skærper opmærksomheden, og de store linjer repeteres. I dag fortæller jeg om den begyndende tvangskristning af venderne på Rügen, hvor den firehovede Gud Svantevit bliver destrueret på Arkona.

Et par enkelte drenge har ofte store koncentrationsproblemer, men lige netop i dag bliver de fanget af fortællingen, lytter og spørger. Alle tegnede Svantevit, som de så Guden for deres indre blik, det kom der mange spændende og sjove tegninger ud af.

Vi har morgensang mellem første og anden lektion. I denne uge er det 8. klasse, der har valgt sangene. Jeg spiller i denne uge, og ser derfor, hvem der har valgt, hvilke sange. Det er selvfølgelig Jacob, der har valgt “Kringsatt av Fiender”. Jacob er meget optaget af samfundsforhold, og mellemfolkelige problemstillinger. Af sin alder forholder han sig utrolig nuanceret til ret komplekse samfundsproblemer.

Efter Fadervor og endnu en sang, fører Arne (skoleleder) protokol. Det er godt at vide, hvem der er syge, har fri eller af andre årsager ikke er i skole. Derefter er der meddelelser fra lærere og børn. Tanja (lærer) fortæller på en god og positiv måde, at hun forstyrres meget i sin glæde over at synge, når hun konstant skal sige: – Shss – til småsnakkende børn. Hun fokuserer på glæden ved at være sammen om at synge. Der er fuldstændig ro i salen, og jeg er sikker på, at det igangsætter en refleksion hos mange af børnene. En elev fra børnehaveklassen fortæller om den ferie, hun snart skal på – der er flere, der får ordet. Det er en god opdragelse til at turde stille sig op foran en stor flok, og fortælle om store og små begivenheder.

Derefter dansk i 6. klasse. I dag skal vi afslutte et tværfagligt forløb med udgangspunkt i romanen: Anne Franks Dagbog. Så det er evalueringstid, som foregår gennem en samtale. Faktisk er jeg lidt imponeret over børnenes evner til at forholde sig til de mange temaer, vi har beskæftiget os med.

I de sidste timer har jeg specialundervisning og engelsk i henholdsvis 5. og 7. klasser. Engelskundervisningen stiller, som andre fag, store krav til differentiering i undervisningen. Krav, der kan forekomme at være lidt stressende, da det selvfølgelig er målet, at alle skal lære mest muligt. Men – der er så mange hensyn at tage, at det af og til kan være en vanskelig opgave. Børnenes forudsætninger er naturligvis meget forskellige, men at der også er en meget varierende opfattelser af, hvad børnene skal præstere i forhold til hjemmearbejde, er bremsende for progressionen i undervisningen. Det skal jeg forholde mig til, og jeg beslutter at henvende mig til et par af forældrene med det formål, at de i fremtiden skal støtte mere op om deres børn i forhold til hjemmearbejde. Samtidig gnaver den “lille samvittighedsorm”. Vi har elever fra mange forskellige samfundslag, og vi er bevidste om, at vi ikke kan stille lige store krav til alle hjem. Helt overordnet er min tilgang til undervisning, at den skal være nærværende og interessant – uden at glæde sig til timerne – kan det hele være ligegyldigt, så derfor er det hele tiden en balance mellem krav og muligheder, der sætter dagsordenen.

I “fritimen” inden det ugentlige lærermøde, har jeg “møde” med Mikkel fra 5. klasse, der skal spille “Greensleves” på klaver i “miniorkesteret” til dette nummer i musikundervisningen i 5. klasse. Han vil gerne øve sig hjemme. Dejligt, at mærke et sådant engagement fra børnene. Jeg når også lige at minde dramaholdet fra 7. og 8. klasse om, hvad de skal huske at forberede inden vores sidste prøve på tirsdag.

Jeg skal lige nå at bestille varer fra Papirkompagniet inden lærermødet begynder. På lærermødet evaluerer vi bl.a. arbejdsdagen i lørdags. Det er helt utroligt, hvad der blev lavet af forbedringer på legepladsen, reparationer af småting – inden og udendørs – hovedrengøring, rensning af tagrender, haverengøring, vinduespudsning med mere. Men det vigtigste er det fællesskab, der synliggøres omkring forældresamarbejdet på arbejdsdagene. Det er en af de mange dage i et skoleårs forløb, vi glæder os over. Det medfører arbejdsglæde, at arbejde på en skole, hvor vi i fællesskab tager ansvar for de bedste rammer i børnenes dagligdag.

De næste punkter omhandler emneugen i uge 41 (tema: Krop og Sundhed) , information om SSP- mødet, hvor Arne deltog som vikar for mig. Sluttelig drøfter vi en del problematiske børn. Under denne drøftelse, kan jeg ikke lade være med at tænke på den kritik, som især Christine Antorini (S) kommer med. Hun påpeger, at vi i de frie skoler ikke påtager os et socialt ansvar. Det kan jeg slet ikke genkende, hverken fra vores egen skole, eller fra de frie skoler, jeg har kendskab til. På vores skole har vi en del børn med både indlæringsmæssige og sociale problemer. Dem favner vi gerne. Samarbejdet stopper kun, når vi finder, at vi ikke kan give dem en undervisning, der fremmer deres faglige- og sociale indlæring. Det indebærer ikke, at vi bare “sender” dem i den lokale folkeskole, men der imod til et tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov.

Da jeg kommer hjem – og åbner min mail – er der et par vigtige opgaver at tage sig af. Lies Feron, informationsmedarbejder og lobbyist i effe, skal have tilsendt Thorstein Balles portræt og hans cv, da han skal deltage i et panel til effekonferencen i november om fremtidens krav til læreruddannelse med fokus på diversitet frem for ensretning.

På baggrund af et møde i Videnscenteret onsdag den 26. september angående alternative evalueringsformer, skal jeg formulere et brev til de frie skoler om vores strategi, for nu at blive i en tidssvarende terminologi. Når vi påtager os en sådan opgave, så er det fordi, vi allerede i 2008 skal formulere – og lægge ud på nettet, hvilken evalueringspraksis vi bruger på de enkelte skoler. I arbejdsudvalget, der består af Laust Riis-Søndergård fra Den frie Læreskole, Holger Pedersen fra Videnscenterets bestyrelse, Jane Amtoft fra Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse og undertegnede fra Videnscenteret, har vi valgt at forholde os til evalueringsproblematikken som en mulighed frem

for en begrænsning. Det vil sige, at vi anerkender, at vi lever i et samfund, hvor evalueringskultur er en nødvendig del af uddannelsestænkningen. Det medfører en række væsentlige spørgsmål, idet evaluering er et mangfoldigt begreb, og vi er af den opfattelse, at evaluering ikke må føre til ensrettet undervisning. Derfor er det nødvendigt, at udarbejde alternative evalueringsformer. Jeg blev ikke færdig med formuleringen af brevet, men når det nok i weekenden.

Så er det endelig familietid. Under den daglige oprydning ringer min svigerdatter , Mette, der dybt chokeret fortæller, at hele familien med undtagelse af lillebror Teodor har fået lus. Hun har brug for vejledning til udryddelse af lus. Den “abe” har jeg altid videregivet til enten Bente eller Ketty (lærere), og heldigvis kan Bente hjælpe mig. Det skal lige understreges, at det kan hun også i mange andre mere eksistentielle spørgsmål. Men altså i dette tilfælde blev der videregivet råd om lusebekæmpning fra Fyn til Østerbro i København. Sådan er tilværelsen på mange måder underfundig.

Venlig hilsen Birte Fahnøe Lund

Lone Rasmussen, Sekretær på Øster Aaby Friskole

Undertegnede har været ansat på Øster Aaby Friskole siden aug. 1977. Jeg møder klokken 9.00, direktørtid , mener nogle, men meget tilpas for mig, da jeg også har et andet job at passe. Er medhjælpende i min mands murerfirma.

Torsdag, den 28. september 2006

Dagen startes med at åbne computeren, kan jo slet ikke leve uden i dag. Ser om der er kommet mail, sørger for at videresende disse. Gennemgår posten og bringer den videre til de rette personer. Al post lander på mit bord først, hvorefter det uddeles.

Tager en lille snak med Per (skoleleder) om aftenens fodboldkamp, et meget vigtigt lokalopgør. Det skulle vi vist ikke snakke for meget om.

Læser endnu engang mails, ser at der er mail fra revisor, som gerne vil komme på besøg, primært p.g.a. attestation af elevtal pr. 5. september. Skriver tilbage, at hun bare kan komme.

Kaffepause, går på lærerværelset for at holde pausen sammen med lærerne. Der var kommet brød på kontoret, mens jer var væk, det er til forældremøde om aftenen. “Sikken herlig duft at sidde i”.

I løbet af formiddagen kommer nogle forældre på besøg med fripladsansøgninger, som skulle attesteres, det tager lidt tid, for der skal også snakkes lidt.

Gør skema klar til revisor, Anette fra Deloitte kommer dog først mandag.

Skriver til EDB brugsen, da der fremkommer en fejlmeddelelse, så der kommer ingen opdatering. Ved opdatering mandag morgen gik programmet ned flere gange p.g.a. overbelastning af serveren i Fåborg (EDB brugsen)

Prøver at opdatere i dag, men det vil ikke lykkes, får endelig brugsen i tale, Benny vil sende en CD med posten, så jeg kan komme videre i morgen. Vi er pokkers afhængige af al den teknik, det er frygtelig frustrerende, at alt ikke kører hele tiden. – kan måske gå lidt tidligere i dag.

Middag, spiser madpakke sammen med Per, et hyggeligt afbræk i dagen. Telefonen har indtil videre været meget stille, snakker om, hvad vi skal huske.

En lærer kommer for at booke lokaler til en klassefest, pausen er forbi. Går i gang med at bogføre.

Per kommer med en frisk kop kaffe og for “2,50 kr.” wienerbrød (til forældremødet i aften), vi har jo siddet i duften næsten hele dagen.

Forælder kommer for at hente nøgler til lokaler for udlejning, anden forælder kommer med billeder til skoleblad.

Tid til at bogføre færdig og udskrive saldobalance. Lukker ned for i dag, men er ikke helt færdig, da der skal hentes et gavekort til vores tidligere formand, som kan fejre 25 års jubilæum som brugsuddeler.

Ingen dage er ens, men det har været en ret stille dag. Hvad mon morgendagen bringer?

Venlig hilsen Lone Rasmussen

Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening

En dag i mit liv – torsdag d. 28. september 2006

Den traditionsbundne start på dagen, læsningen af den lokale avis JyskeVestkysten, var også i dag første punkt på dagens agenda. På den måde danner jeg mig et overblik over de lokale nyheder. På nyhedssiden var der størst fokus på Ny Aabenraas budget, der skal spares 44 mio. kr., og harmoniseres diverse afgifter i de 5 sammenlægningskommuner. Den konkrete betydning for os i den gamle Aabenraa kommune er en skattestigning på 0,38% og stigning på vandafledningsafgiften på 963 kr. om året ved normalt forbrug.

Næste overblik er nyheder vedr. uddannelse og friskoler via elektroniske nyhedsresumeer fra Infomedia. I dag sprang specielt en artikel i øjnene. Et debatindlæg fra Jan Andreasen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, han responderede på et indlæg dagen før fra formanden for privatskolerne, hvor fokus var på de frie skolers medvirken til løsningen af det sociale ansvar. Debatindlægget fra JA kræver et svar, han henviser til statistik på en aldeles uvederhæftig måde, og uden nogen form for kritisk analyse. Vil tage det op.

Dagens opgaver er specielt to, færdiggørelse af oplæg til møde på Kertemindeegnens Friskole i aften og morgensamling på min gamle friskole, Aabenraa Friskole, i morgen.

Oplæg i Kerteminde er med overskriften “Hvad er tænkningen bag den uddannelsespolitiske opfattelse anno 2006 og hvad betyder den for en fri skole?”, det er et led i et skoleudviklingsprojekt på skolen. Linjen i mit oplæg er, en analyse af grundlaget for politikken – en karakteristik af tænkningen i dag – forholdet mellem folkeskolen og friskolen – spørgsmålet “Skal vi og vil vi acceptere udviklingen” – en debatrunde med deltagerne. I analysen vil jeg slå ned på 1934 med Bogbjergs nationale kompromis omkring friskolerne, hvor vendingen “at stå mål med hvad der kan forventes af den offentlige skole” optræder for første gang. Herefter rundes “Den Blå Betænkning” fra 1958, Danmarks indtræden i EF i 1972. Maastricht- og Amstedam-traktatern fra henholdsvis 1992 og 1999. Oprettelsen af Evalueringsinstituttet i 1999. Pisa rapporterne i 2001 og 2005 samt et overblik over hvad der indtil nu er besluttet skal være fokus i PISA. Bl.a. nævnes at de sociale og personlige kompetencer skal evalueres, men i oversigten over de enkelte målinger er de helt glemt. Sidste punkt i analysen er den nye formålsparagraf for folkeskolen fra 2006. I karakteristikken vil jeg tydeliggøre, at det er i Globaliseringsrådet og en meget snæver kreds af ministre, at dagsordenen for vores uddannelsespolitik bliver sat, der er på ingen måde en folkelig dialog eller en reel debat i Folketinget.

Herefter færdiggjort materiale til morgensamling fredag på Aabenraa Friskole, hvor de arbejder med naturvidenskaben – mit oplæg er om orden i naturen og om forholdet mellem Darwin og Biblens udgangspunkt for forklaringen om orden og udviklingen.

Midt på formiddagen kontaktet af Bodil Jessen fra Berlingske Tidende, som arbejde på et indslag om lovforslaget om fremrykket anmeldelsesfrist af en ny friskole. Jeg gav kommentarer hvor essens er, at vi mener det strider mod mindretalsbeskyttelsen, som slås fast i Grundlovens §76. Et mindretal er ikke alene et pædagogisk eller religiøst mindretal, men der kan også være tale om et geografisk mindretal f.eks. i en mindre kommune, der bliver lillebror, når den slås sammen med 4 andre, som er væsentlig større. Det lød, som BJ´s indgangsvinkel peger i samme retning. Det vil være fint, hvis det kommer frem i artiklen.

Fik skrevet et svar til Jan Andreasen sammen med Maren Skotte, det er utroligt at JA kommer af sted med gentagne gange at udtrykke sig så unuanceret om integration og socialt ansvar, det er som om, han kun kan se, hvad der sker indenfor Københavns gamle voldanlæg.

Dagbladet Politiken læses for at få verdens- og landsnyhederne.

Så gik turen til Kerteminde og oplægget. Det gik godt, der var positive tilbagemeldinger fra tilhørerne, de udtrykte, at de havde fået et godt og præcist indblik i problematikken om uddannelsespolitikken i dag. God samtale bagefter.

Efter det og turen hjem sluttede en dag i det folkelige arbejde omkring midnat.

Venlig hilsen Ebbe Lilliendal Jørgensen

Lis Buch, leder af en puljebørnehave med 23 børn

Børnehaven Mariehønen ligger i tilknytning til Middelfart friskole, dog med egen bestyrelse.

De første nyheder, der lød på radioen en dejlig torsdag morgen var: Besparelser. Besparelser på daginstitutions-området, færre penge at gøre godt med på så vigtigt et område (– ikke fordi jeg syntes, at det er bedre at spare andre steder som f.eks. på ældreområdet). Sammenlægning af institutioner til større enheder, fælles ledelse, større pres på personalet i institutionerne, læreplaner, virksomhedsplaner osv. Hvor bliver nærvær, indlevelse og den gode kontakt til både børn, forældre og personale af?

Der skal slet ikke spares, lad os da bruge det vi gerne vil, gi´ lidt mere i skat og så få en ordentlig hverdag for alle.

Nå, det var den politiske tale under bruseren!

Jeg mødte i børnehaven kl. 7.30, hvor børnehaven åbner. Børn og forælder møder ind. En lille gut har brug for lidt ekstra omsorg, det var svært at sige farvel til far i dag – dejligt at vi har mulighed for at give det, der skal til. En rolig morgen, et par forældre drikker en kop kaffe, én læser en historie, inden de tager på arbejde.

Ved 9 tiden er de fleste børn og alt personalet mødt ind, og vi samles om formiddagsmaden. I dag var det boller, knækbrød og frugt, der var lidt tilbage af marmeladen, vi lavede over bålet i forrige uge. Det smagte stadig lidt af røg.

Vi ansatte får udvekslet vigtige meddelelser til hinanden, inden vi går i gang med torsdagens program, nemlig “skole”. Hver torsdag deles børnene op i 3 grupper lille-, mellem- og storegruppe. Børnene kalder det “skole”. Disse dage bliver der nemlig lavet aktiviteter, som er særligt tilrettelagt for de forskellige aldersgrupper. Jeg har storegruppen og er altid på jagt efter materiale, der fanger børnene samtidig med, at det gør dem klar til at møde udfordringerne i skolen. I dag havde jeg fundet et ark med mange trekanter, firkanter og cirkler. Børnene fik til opgave at finde lige netop de samme figurer og lime dem på et stykke papir, præcis i den rækkefølge jeg havde lavet og hængt op, så alle kunne se det. Der blev arbejdet meget koncentreret. Klippet og limet: Tre trekanter, en cirkel, to firkanter osv., lige i dag fik den dreng, der ellers ikke har så let ved tingene, den største succes. Det var dejligt at se hans glæde. Dejligt at mærke efter, hvor vigtigt det er, at børnene for tilbudt indlæring på så mange forskellige måder, som muligt. Dejligt at vi i vores børnehave har tid og mulighed for det. Dejligt at se glæden i mors øjne, da hun hørte om hans succes.

Det blev tid til madpakkerne, som vi kun får torsdag og fredag, de andre dage laver vi mad sammen med børnene. En af mødrene kom og spiste sammen med os.

Derefter blev der gravet et par huller i sandet, fundet lidt ler, lavet noget godt mudder, klatret i træerne og gynget en tur, inden børnehaven lukker kl. 14.30.

En dejlig dag, hvor tankerne på vej hjem gik til politikkerne, de skulle bare vide…..

Venlig hilsen Lis Buch

Lis Eriksen, daglig leder af Videns- og Studiecenter for Fri Skole i Ollerup

Jeg er uddannet bibliotekar og har efter 21 år i det offentlige bibliotekssystem nu igennem 2 år været ansat i Videns- og studiecenter for fri skole i Ollerup, 15 timer ugentligt (alt for kort tid til alt det, der fortjener at udfoldes meget mere, men jeg er af helbredsmæssige årsager i fleksjob, og det må jeg tage alvorligt).

Videnscenteret er et spændende sted, der imponerende spænder over tre områder indenfor “det folkelige”, idet vi både er bibliotek, arkiv og forskningscenter. Jeg kører gerne – meget gerne to gange om ugen fra Glænø i Smålandshavet mod Videnscenteret i Ollerup – en tur, der efter de nye “klippekorts-regler” og alle de bløde hatte i den østfynske trafik, ikke kan gøres under en time og tre kvarter – køretiden bruges indimellem til at lytte til lydbøger og P1.

Denne torsdag morgen er – som alle de morgener, hvor jeg drager mod Videnscenteret – lidt mere hektisk i hjemmet, fordi mor også skal ud af døren. Morgenens vante gænge – først at få liv i børnene – efter et par blide: “Godmorgen” tager jeg mit altid ufejlbarlige våben i brug og synger højt og gjaldende: “Ved det første hanegal, da begynder dagens kval, for en landmand, en landmand, sidder søvnen i hans krop må han li´ godt vågne op og starte i galop….” længere når jeg ikke, før det ønskede resultat nås: “Åh, mor du er bare så skør!

Morgenmad, de mange madpakker, aftalerne om, hvem der lander hvor og hvornår – ikke uvæsentligt når vi er mange og bor langt ude på landet på vores lille ø. Nu drager de af mod Lille Egede friskole: “Kys, kys mor – ha´ en god dag, vi ses!”. De fire tumler ud af døren, og jeg ånder lettet op og drikker den tiltrængte kop morgenkaffe. Jeg tager koppen med udenfor på græsplænen, hvor jeg “lufter” gårdhundene.

Midt på Storebæltsbroen smøger jeg Sjælland af og tager Fyn på, det har været en gave at lære Fyn og fynboerne at kende, og i tankerne tager jeg ofte mig selv i at sitte i stedet for at sidde, og en bamse hedder naturligvis bamsi. Man skulle måske ikke tro det, men det er nu altså ikke kun sproget, der gør forskellen på fynboer og sjællændere….

Nyborg, Holckenhavn, Broholm, Hvidkilde – så mange smukke slotte på Fyn. Fremme på Den Frie Lærerskole: “Hej” til chefpedellen og naboen i kælderen Poul Erik, der vinker tilbage med et: “Hej smukke” – dejligt, at han altid er sådan! Låse op til et af de vigtigste dokumentationssteder i verden – Videnscenteret! Tænde lys hele vejen rundt – videnscenter-kassen (forbindelsesleddet imellem ude- og hjemmearbejdspladsen) på konferencebordet – op ad den udvendige trappe: “Hej” til alle de dejlige piger i køkkenet – ½ kande kaffe – 6,75- i småpengeglasset- igennem spisesalen: “Hej” til de lærere og studerende, der er i gang med formiddagskaffen, endnu et: “Hej” på kontoret imens jeg griber posten på hjørnet af skranken med et: “Tak” – ned ad den indvendige trappe til Videnscenteret – tjekker med et sideblik om der er afleveret bøger i de blå afleveringskasser på afsatsen – går igennem alle vores rum for at tjekke, at alt er i orden, jeg mindes den dag, hvor vi havde vandskade på flere af vores uvurderlige materialer – æv! Lukker mailsystemet op og lader hurtigt blikket løbe nedover indbakken – irriterende stor mængde spam – mest om viagra – to bogbestillinger fra SDUB (Syddansk Universitetsbibliotek) og ugebrev fra “Den skægge friskole”, der udprintes – åbne post under den første hårdt tiltrængte fynske kop kaffe. Posten består af skoleblade og tidsskrifter, en enkelt regning kuverteres til vores økonomiansvarlige Ebbe Lilliendal Jørgensen. Nu stemple tidsskrifter – sætte de nyeste frem på skråhylderne, de foregående numre på plads i kassetterne, det grå materiale på plads i de alfabetisk ordnede pap-skuffer. Telefonen ringer, det er en bruger, der gerne vil vide, om vi har noget bogligt materiale om de badeanstalter, der blev oprettet på mejerierne under Anden Verdenskrig – måske allerede i 30´erne. Jeg vil undersøge det og lover at ringe tilbage. Denne som så mange andre bestillinger vil betyde nogen “higen og søgen”, de fleste forespørgsler af historisk karakter hos os går ikke med en google-søgning.

Nu kommer Maria, 5. årg. DFL ind ad døren. Maria vil gerne have gode råd om skribenter til det kommende nummer af Tidsskriftet fra DFL, som hun i dette år er redaktør for. Emnet er friskoler, i de forhold er det en stor styrke, at jeg kender friskoleverdenen både fra min tid som bestyrelsesformand for Lille Egede friskole og nu som hovedstyrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening. Maria skitserer sine ideer, og straks er vi inde i en god samtale om indfaldsvinkler og om hvem, der vil kunne skrive om dem. Maria får flere navne, end der vil være spalteplads til, men jeg ved også, at flere af de foreslåede tilhører “Tordenskjolds soldater” – og de har travlt!

Klokken er 12.30 – tiden er fløjet af sted – nu spisning sammen med den muntre og brogede flok af ansatte og studerende på DFL. Kom ikke 2 minutter for sent, så er der ikke mere mad! Jeg prioriterer spise-samværet højt i det herligt levende miljø – veksler ord med mange – det er vigtigt for Videnscenterets tilhørsforhold til DFL og omvendt, at vi kender hinanden. Jeg “lister af” inden meddelelser, der godt kan vare ½ times tid. Selv har jeg ingen meddelelser, og der er nok, der venter i kælderen. Tilbage til badeanstalterne – og imens jeg græsser langs reolerne i de relevante decimalklasse-grupper, går tankerne til arkivregistreringen til Arkibas 4, som vi snart skal i gang med, hvordan så med alle de daglige opgaver, når alle sejl skal sættes ind på arkivfondene? – nå, det skal jo gå! Det lykkes at finde oplysninger om mejeri-badeanstalterne, og bruger bliver godt tilfreds (også jeg, det bibliotekarens første bud: at kunne besvare enhver tænkelig brugerforespørgsel). Nu verificerer jeg de to bøger til SDUB og finder dem på hylderne – den ene er lidt vanskelig at finde, da den ikke er sat korrekt på plads, men det lykkes. Jeg udfylder lånesedler og forsyner bøgerne med de rette oplysninger, så de når rigtigt frem. Bøgerne placerer jeg i Lærerskolens biblioteks postbakke – vi formidler via deres kørselsordning til bl.a. SDUB. Klokken er 14.45 nu, og vi lukker kl. 15. Nu de sidste praktiske gøremål – tømme papirkurve, vande blomster også kummerne udenfor, jeg fejer også hurtigt trappen ned til Videnscenteret, der er blæst sensommer-snulder ned fra taget, og det er dejligt, at her ser ordentligt ud – jeg tænker ofte, at jeg har et herligt, alsidigt arbejde. Telefonen ringer – hurtigt ind – det er en, der skal have fat i lærerskolen, jeg henviser til kontoret. Som sædvanlig kommer jeg ikke ud af døren ved lukketid, for mig er det uden betydning, men jeg får altid lige den der snert af dårlig samvittighed overfor de ventende børn derhjemme – heldigvis har vi kendt hinanden i mange år….

Endnu en god og meningsfuld dag i Videnscenteret er til ende, og jeg tager som sædvanlig tankerne om Videnscenteret med ud på landevejen, køretiden er helt min egen, og den afføder ideer. Jeg har altid en notesbog på sædet ved siden af, så jeg kan notere det, der fortjener at gemmes og ikke glemmes – nøjagtig som de materialer – bøgerne, tidsskrifterne, arkivalierne – ja, den vigtige dokumentation om de frie bevægelser, vi har i Videnscenteret!

Venlig hilsen Lis Eriksen