Kold og Grundtvig anerkendte hinanden til sidst
Cand. theol. Ulrik Overgaards ph.d. afhandling hedder “Dengang og nu” og bærer undertitlen “Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst.” Selve afhandlingen er bygget op i overensstemmelse med undertitlen, og hensigten er netop at undersøge, om det grundtvig-koldske pædagogiske tankegods fra midten af 1800-tallet fortsat er bæredygtigt. Adskillige elementer af tankegodset har været udsat for kritik i de senere år, hvilket også har skabt usikkerhed inden for friskolernes egne rækker om, hvorvidt skolernes pædagogik kunne betragtes som tidssvarende. Der har endvidere gennem årene været en standende diskussion om, hvorvidt henholdsvis Grundtvig og Kolds tanker lod sig forene.
Tidligt i afhandlingen fastslår Overgaard imidlertid, ”(…) at der trods ulighederne mellem den grundtvigske grundskolepædagogik og den koldske med rette kan tales om én konsistent og sammenhængende grundtvig-koldsk grundskolepædagogik” (s.11). Og Overgaard føjer senere til: ”Endelig skal det som det måske vægtigste argument i forsvaret for en overvejende vægt på lighederne frem for forskellene fremhæves, at både Kold og Grundtvig til sidst anerkendte hinanden som loyale medarbejdere på en fælles sag.” (s.97)
Overgaard mener, at for at der kan tales om en grundtvig-koldsk grundskolepædagogik må syv hovedtemaer være medtænkt og præge undervisningen. Hovedtemaerne er 1) Menneske- og tilværelsessyn, 2) Religionens rolle i skolen, 3) Historisk-poetisk vidskab, 4) Dannelse og livsoplysning, 5) Frihed og frisind, 6) Forholdet mellem individ og fællesskab og 7) Det levende ord.
Forfatteren gennemgår grundigt og omfattende de enkelte hovedtemaers betydning i den grundvig-koldske retorik, og det er på den baggrund, han stiller spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsens omfang må karakteriseres som særdeles omfattende og indbefatter både skoleledere, lærere og forældre på 65 friskoler.
Endvidere tages der hensyn til variabler som skolers alder og størrelse samt beliggenhed i henholdsvis land- og byzoner.
Undersøgelsen forekommer valid, og der er ingen grund til på det foreliggende grundlag at betvivle Ulrik Overgaards konklusion: ”Det er bemærkelsesværdigt, at der på trods af de senere års meget kritiske debat både inden for og uden for friskolernes rækker omkring de grundtvig-koldske skoletanker stadig er en stor majoritet blandt Dansk Friskoleforenings medlemmer, der definerer sig som grundtvig-koldske (…) mindst ni ud af ti blandt både lederne og lærerne anser de grundtvig-koldske skoletanker for at være spændende og relevante i en nutidig friskolesammenhæng. ” (s.315).
Men der er stadigvæk knaster i den grundtvig-koldske retorik, begreber, som de involverede nok er fortrolige med, men som de alligevel har vanskeligt ved at håndtere eller sprogliggøre. Det gælder f.eks. det historisk-poetiske: ”De anvender meget sjældent begrebet, og direkte adspurgt har både ledere, lærere og forældre svært ved præcist at forklare og beskrive det historisk-poetiske.” (s.238). Noget tilsvarende gælder begreberne frisind og det levende ord, som nok er det bedst kendte ord fra det grundtvig-koldske begrebsunivers. ”Informanternes brug af begrebet er dog ikke af den grund konsistent.” (309).
Både ledere, lærere og forældre er stort set enige om vægtningen af Ulrik Overgaards syv hovedtemaer i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Men naturligvis er der også uenighed i konkrete spørgsmål. Eksempelvis giver en lærer udtryk for, at der aldrig må forekomme fagligt stof, som ikke engagerer eleven, og som uden yderligere begrundelse bare skal læres. En anden lærer udtrykker det modsatte: ”(…) det er okay at sige til børnene, at det stof, der nu skal arbejdes med, er kedeligt, men nødvendigt.
Sådan er det bare.” (s.252)
Det fremgår af friskoleloven, at friskolen skal stå mål med folkeskolen. Tre fjerdedele af lederne og lærerne på de undersøgte friskoler finder det vigtigt at opfylde dette krav. Det er så helt velgørende og frigørende, at omkring en tredjedel af forældrene ikke lægger vægt på dette krav. ”Det skal ses i lyset af, at hele 68% af alle forældrene angiver, at deres valg af friskolen har helt eller delvist at gøre med utilfredshed med folkeskolen, som de derfor ikke ser det som formålsfremmende at sammenligne friskolen med.”
Ulrik Overgaard har begået en særdeles vægtig afhandling om de fri skolers grundskolepædagogik. Afhandlingens synspunkter og konklusioner virker overbevisende og veldokumenteret. Afhandlingen er et særdeles godt baggrundsmateriale for en studiekreds i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik.
Den grundvig-koldske tradition
Fredag den 6. februar 2009 forsvarede Ulrik Overgaard sin ph.d. i et fyldt auditorium på det Teologiske Fakultet ved Århus Universitet.
Følgende skal ses så at sige som en ”øjenvidne-skildring” i refererende form, for de eksakte detaljer anbefales det at læse Ulrik Overgaards ph.d.-afhandling, ligesom det også anbefales i løbet af efteråret 2009 at deltage i en konferencedag på Den frie Lærerskole, der arrangeres i et samarbejde imellem DfL, Dansk Friskoleforenings kursusudvalg og Videns- og Studiecenter for Fri Skole.
På konferencedagen vil Ulrik Overgaard fremdrage de vigtigste hovedpunkter i sin ph.d.-afhandling, og der vil blive fokuseret på, hvordan den grundtvig-koldske tradition anvendes i friskolerne anno 2009. ligesom der vil være mulighed for at stille Ulrik Overgaard uddybende spørgsmål både ud fra Overgaards mundtlige og ligeledes ud fra ph.d.-afhandlingen.
Indledningsvis valgte Ulrik Overgaard den mulighed, der er for den ph.d. studerende for at præsentere sit ph.d.-projekt over en halv time.
Ulrik Overgaard udtrykte sin glæde over det fyldte auditorium, hvor han ønskede, at der ville komme en god debat, der kunne gøre eftermiddagen spændende, hvilket han selv ville gøre sit til (på trods af de mange sommerfugle i maven…).
Herefter skitserede Ulrik Overgaard ph.d.-projektet:
Det motiverende problem – ja, problemet: ”Det går ikke an i dag!”
Påstandene om friskolerne: ”De grundtvig-koldske friskoler er gammeldags” – menende, at der er for blind en accept af det grundtvig-koldske skolesyn.
Imidlertid udtrykte Ulrik Overgaard, at han igennem sine undersøgelser hverken har mødt friskolerne som forældede eller lukkede. Der imod har det været vanskeligt for friskolerne at tage til genmæle, da friskolerne ikke har tradition for den mundtlige/skriftlige dokumentation for pædagogisk praksis. At det almindelige kendskab til de grundtvig-koldske friskoler er blevet mindre igennem de sidste 30 år har givet mindre opbakning, og det har ligeledes medført, at de grundtvig-koldske friskoler står i en mere sårbar situation.
Det historiske grundlag har således behov for ny analyse. Her er den empiriske analyse – de relevante undersøgelser for friskolerne i praksis meget væsentlig.
De to mest centrale spørgsmål blev således vægtet omkring hovedelementerne i den grundtvig-koldske grundskolepædagogik, således som den kommer til udtryk i N.F.S. Grundtvigs og C.M. Kolds egne skrifter? samt om, hvordan anvendes, fortolkes og vurderes den grundtvig-koldske grundskolepædagogik i dag af lærere, ledere og forældre på danske friskoler?En helt central del var naturligvis udredningen/ dokumentationen i den praktiske anvendelse i friskolerne i dag.
Strukturen i ph.d´en blev således i tre hovedafsnit: 1. Den historiske analyse; 2. Den systematiske analyse og 3. Den empiriske analyse. Under den systematiske analyse blev gennemført en række analyser af de væsentligste temaer fra de historiske analyser ud fra udfoldelsen af de syv temaer: 1. Menneske- og tilværelsessyn; 2. Religionens rolle i skolen; 3. Historisk-poetisk vidskab – Grundtvigs erkendelsesteori; 4. Dannelse og livsoplysning; 5. Frihed og frisind; 6. Forholdet mellem individ og fællesskab; 7. Det levende ord.
Privatskolerne blev valgt som kontrolgruppe, det var beklageligt, at de ikke fandt motivation for at deltage.
Slutteligt udtrykte Ulrik Overgaard, at billedet af de nutidige friskoler, viser et billede af skoler, der er i overensstemmelse med den historiske ( den grundtvigske-) tradition og nuværende praksis. Grundtvigs skolesyn-/menneskesyn er implicit i skolernes praksis, og friskolerne er holdningsskoler med klare værdier!
Ulrik Overgaard afsluttede sin præsentation med at citere Grundtvig: ”Livet skal leves, før det skal forklares!”
——————————————————————————–
Herefter forsvarede Ulrik Overgaard sin ph.d. overfor bedømmelsesudvalget – de tre opponenter: lektor Svend Bjerg, prof. Peter Gundelach samt rektor Eberhard Harbsmeier. De tre opponenter havde hver ½ time til at stille spørgsmål til Ulrik Overgaard.
Et udvalg af spørgsmålene gengives her, Ulrik Overgaards svar gengives ikke her – igen henvises til ph.d.-afhandlingen og til efterårets konference på DfL – at Overgaards svar ikke er medtaget pirrer nysgerrigheden – for, hvad mon Ulrik Overgaard svarede på spørgsmålene?
Som en af de tre opponenter udtrykte det: ”Jeg vil ikke kritisere dig for, hvad du ikke har skrevet – tværtimod.
En række af spørgsmålene:
Omkring det overordnede begrebsbrug. Hvad forstår du ved didaktik?
Hvordan med Det levende ord?
Dertil et spørgsmål omkring den empiriske undersøgelse: i forhold til friskolerne, kunne du ikke have sagt det samme om folkeskolen?
Hvis du kan sige det samme om folkeskolerne, hvor bliver din opgave så af?
”Fejlkilder” – hvordan kan du vide, at de, der er interviewet taler sandt?
(tillid – frygt – kontrol – referentens indskud)
Er der forskel på en nyuddannet friskolelærer og en folkeskolelærer?
Hvorfor de 7 temaer, hvorfor ikke 9 eller 12?
Hvorfor et tyveårigt skridt tilbage til Dannevirke?
Du bevæger dig i fremmed farvand – teologen, der laver samfundsvidenskab?
Brygmanns: Social Research Methods er ikke inddraget?
Omkring hypoteser og teori: Er der overhovedet specificerede hypoteser?
Er det grundtvig-koldske meget udvandet i friskolerne i dag?
De er gode nok, de ligner jo alle andre skoler?
Efter denne række spørgsmål og lidt flere end her er gengivet gik de tre opponenter udenfor, hvorefter de kom ind i auditoriet igen med ordene: ”Vi indstiller Ulrik Overgaard til, at han tildeles ph.d.-graden!”
Efterfølgende under receptionen blev Ulrik Overgaard retmæssigt ønsket til LYKKE med udfaldet af forsvaret, der blev holdt taler og mange ”gamle” venner fik hilst på hinanden og udvekslet minder og talt om nutidige projekter. Ulrik Overgaard var omkranset af sin familie – de, der også igennem forløbet har støttet op omkring projektet.
Til Lykke til Ulrik Overgaard! Og vi ser frem til at få dit berigende foredrag omkring den grundvig-koldske traditions anvendelse i friskolerne i dag!
Lis Eriksen Toelberg
