Et spændende sammensurium af et tidsbillede for hvad er det ellers, når man skal indfange dagens kulturliv og sætter kapitler og titler på som Galleri, Hemmelige selskaber, Kvindekultur, Kværulant, Penge, Radioteater, Ungdomskultur og Århus Festuge – og en masse andre begreber/titler/fænomener, hvis tilstedeværelse i en kulturlivsvurdering man sagtens kan begrunde. Spørgsmålet er bare, om der ikke findes lige så mange begreber, der ikke er med, men som redaktørerne selv skriver, så er det en samling holdepunkter i kaos, og hermed kan man lade sig nøje – og underholde.
Kultur dækkes bredt og der er en gennemgang af tilstanden for biografer, bøger og forsamlingshuse, ligesom bladdød diskuteres: I 1991 er der 44 selvstændige dagblade mod 142 ved 2. Verdenskrigs slutning. I 1960 var der tre – fire biografer i en typisk provinsby. I 1991 er der i alt 183 biografer, og kun i Københavns centrum er der i 1991 flere biografsale end der var i 1960. Ca. 30 biografer drives som kollektivt ledede gruppe-biografer, og 15 danske biografer ejes og drives af den lokale kommune ud fra kulturpolitiske vurderinger af biografers betydning i lokalområdet.
Det er interessant sammenlignet med i dag, hvor snart sagt enhver biograf i provinsen drives af selvstændige foreninger.
Et andet emne, der også er meget interessant i dag er Decentralisering der er skrevet af Dorte Skot-Hansen:
… 90ernes virkelighed vil vise om man i decentraliseringens hellige navn har flyttet både magt og økonomisk ansvar så langt ud, at det medfører en uddybning af stadig store forskelle mellem de kulturelt rige og fattige kommuner.
Skrevet i 1991 men ikke mindre aktuelt efter kommunalreformen i 2007. Bestsellers (om bøger) er et andet emne. Det er blevet særdeles levedygtigt i halvfjerdserne efter opkomsten af et veluddannet, læsende, kvindeligt publikum. I kapitlet berøres også den økonomiske side af sagen, og hvad det betyder for bogmarkedet. I 2014 har Lars Handesten med udgivelsen Bestsellere En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark behandlet emnet indgående.
Jørn Lund tager fat i begrebet Brugerkultur, og da Jørn Lund er sprogmenneske, så er overvejelserne også sproglige. Det vil sige, hvilken betydning får det for borgerne, nu de ændrer status fra klienter og patienter til brugere? Bliver uddannelse, helbredelse og administration så serviceydelser, og bliver mennesker så til ekspeditionssager?
Hvad bruger du litteraturen til? Ved det ikke, men jeg ved heller ikke hvad jeg bruger min kone og børn til.
I Børnekultur kommer Beth Juncker ind på den egocentriske trend, der er blevet så meget mere tydelig de seneste år: Vi vil alle være kunstnere, men ingen har hverken tid eller lyst til at være publikum.
Kulturliv er en bog, der kan være ganske vanskelig at bruge – a propos brugerkultur – fordi dens nedslag i tiden virker sporadiske. Til gengæld kan man med gevinst læse den som underholdning, både Finn Abrahamowitz’ essay om de dengang godt 100 højskoler, der har et markedsføringsproblem – men ikke andre problemer! Og Per Højholts underholdende udlægning af forsamlingshusets betydning, ligesom bogen i øvrigt bugner af guldkorn og berigende fakta.
Kulturliv
– en håndbog
Georg Metz, Dorte Skot-Hansen, Erik Skyum-Nielsen
277 sider
Munksgaard
Udgivet: 1991
Birte Gam-Jensen
