Oliver Hansen – 21. april
Da Danmark lukkede ned havde jeg lige været til teater. Det var egentlig et stykke tid siden vi sidst havde spillet forestilling, men vi var mødtes for at se optagelsen af stykket. Da vi var færdige og jeg var på vej udenfor, hvor jeg skulle hentes så jeg, at alle uden for kikkede forskrækkede ned på deres telefoner. Inde i alle husene var alle fjernsyn også tændt på den samme kanal. Da jeg fandt ud af, hvad det var, blev jeg også meget overrasket.
Jeg havde i starten hørt om en eller anden sygdom, der var kommet ovre i Kina. Jeg vidste, at det var noget stort, men det var så langt væk, at man ikke rigtigt tænkte over det. Da den første dansker var blevet smittet blev det pludselig noget vigtigt. Man måtte ikke mødes mange mennesker, og man skulle huske at vaske hænder, men alt det med, at man ikke måtte røre hinanden var stadig lidt overdrevet. Sådan blev det ikke ved med at være. For den samme dag som skolen havde sagt, at man skulle vaske hænder efter hvert frikvarter, blev Danmark lukket ned. Det gik så stærkt, at jeg slet ikke forstod det. Først var det 1000 mennesker man måtte mødes, og kort tid efter var det kun 100. Nu må man kun mødes 10 mennesker af gangen.
Man ved vist stadig ikke, hvad Coronavirussen kommer fra, men det er måske nogle flagermus der havde den og så har sygdommen muteret, så den kunne smitte til andre dyr. Det har så smittet videre til nogle desmerkatte som man har kunne få at spise på et marked i Kina. Og så har mennesker fået den.
Jeg har hørt, at virussen virker som en normal influenza, som nogle slet ikke kan mærke de har, men ved andre folk bliver det så slemt, at man kan dø af det, hvis man er svag. Det er blandt andet derfor, at man skal passe på at sygdommen ikke smitter. Men også for, at sygehusene ikke bliver overbelastede, så de ikke har plads til de andre patienter.
Så kom vi i hjemmeskole. I starten var nedlukningen kun en midlertidig ting, hvor vi fik en lille opgave hver dag. Men senere blev tiden, hvor vi var i hjemmeskole længere og længere, og opgaverne blev større og større. Vi begyndte at få opgaverne på zoom-møder hver morgen.
Det virker nogenlunde at blive undervist digitalt på zoom, men man kan ikke rigtigt snakke sammen med de andre fra klassen. Så man mangler lidt alt det imellem opgaverne.
Det er mærkeligt ikke at se sine venner hver dag udover på zoom. Jeg ser heldigvis stadig mine venner en gang imellem. Men det må ikke være så mange forskellige venner og kun udenfor. Men det er godt at man må se sine venner. Ellers tror jeg ikke man ville kunne holde det ud. Vi ses ofte en times tid og snakker. Det er godt, når man jo ikke ser hinanden hver dag i skolen. Men vi har også gjort nogle ting en gang imellem. Vi har for eksempel længe snakket om at spille et særligt spil, og det har vi haft tid til nu, når man ikke skal andet end at være hjemme. Vi havde egentligt også snakket om at lave et film maraton i påskeferien, men det kunne pludselig ikke blive til noget. Men vi kunne jo stadig ses udenfor.
En dag hvor vi var sammen kom vi til at snakke om, at der næsten ikke var nogen flystriber på himlen længere, fordi man ikke længere må tage til udlandet. Det er lige som i Venedig, hvor der er kommet delfiner og vandet pludselig er blevet helt klart, så man kan se fiskene. Det samme er sket mange andre steder. Masser af storbyer har fået næsten helt klar himmel, fordi der ikke kommer noget bilos.
I Italien er de især hårdt ramt, fordi de var det første land i Europa der blev ramt af Corona. Nu er Italien næsten helt lukket ned og der er 23660 personer døde. Den første dansker der blev smittet havde også været på skiferie i Italien og havde så smittet videre i Danmark. I danmark er heldigvis kun 364 døde. Danmarks strategi er at sørge for, at der ikke er så mange der bliver syge ad gangen, så sundhedsvæsenet, alså hospitaler, kan følge med.
Det gør vi ved at lukke skoler, børnehaver, restauranter, frisører og andre ting. Man sørger for at så mange som muligt arbejder hjemme. Alle festivaller er også blevet lukket ned. Man skal helst heller ikke rejse ud ad landet. Jeg skulle fx have været til Tyrkiet med skolen, men det blev jo også droppet.
Norge og Finland har gjort næsten det samme som Danmark, men Sverige har en helt anden teknik. Sverige har næsten ikke lukket noget, fordi vil have det væk hurtigt. Det er fordi, at hvis man bliver smittet af Corona en gang, så er man tit immun. Derfor vil Sverige have at alle bliver immune så hurtigt som muligt. Problemet med det er, at så er der også flere, der kan dø af sygdommen. USA har ikke reageret så hurtigt, derfor er der mange der er døde. I USA er 41155 døde af
Corona.
Nu er Coronatiden begyndt at blive mere og mere normal. Jeg tror, at jeg er heldig, fordi jeg har så mange søskende. Enebørn må kede sig meget mere, når de ikke er sammen med venner. Min papfar Kim har specialelever, så han skal på arbejde hver dag. Derfor er det heldigt, at min mor er hjemme. Hun arbejder nemlig normalt i Norge, men nu må man jo ikke rejse ud af landet. Så hun arbejder hjemme.
Men nu har folketinget sagt, at 0. til 5. klasse skal i skole igen, derfor er min lille bror Elliot i skole nu. Jeg har også en storesøster, der hedder Alma som går på efterskole. Men efterskoler og højskoler er også lukkede ned nu sammen med skolerne. Det ærgerlige ved det er, at efterskoler kun er et år, derfor mister de en del.
Men jeg synes i det hele taget, at det går godt hos vores familie. Selv om vi stadig arbejder har vi mere tid sammen til for eksempel at være i haven. Vi var også på en geocatch tur rundt i området som også var meget hyggeligt. Det hjælper også, at min mor hele tiden er hjemme nu.
Ulbølle har også gjort en smart ting, så folk har noget at lave. Man har skulle stille en bamse i vinduet og så kunne man gå rundt og se hvor mange man kunne finde. På den måde har vi set steder i Ulbølle vi ellers aldrig er, det synes jeg er smart.
Vi har heldigvis ingen syge i vores familie, og næsten ikke nogen, der er så gamle eller svage. Men min papfarfar Kaj er lidt gammel, så ham har vi ikke set, fordi han ikke skal blive smittet. Det må også være kedeligt for folk, som ham der slet ikke kan se sin familie og venner, fordi de så kan være i fare.
Men hvad kommer der mon til at ske, når Coronavirussen er væk? Jeg tror, at der kunne ske to ting. Enten har folk savnet at se hinanden og tage steder hen, så de begynder at køre mere i bil og flyver, eller ihvertfald lige så meget som før. Men så kommer man nok også til at være mere sociale og sammen med flere mennesker, fordi man ikke har kunnet gøre det så længe.
Men den anden ting der kunne ske var, at folk havde vænnet sig til Coronahverdagen og fortsatte med noget af det. Det kunne være, at de ikke vil flyve og kørte så meget mere og holder sig mere derhjemme. Måske tager man det også mere stille og roligt i hverdagen. Men problemet med det
er, at så ser man ikke så mange mennesker mere og er istedet mere med sin familie. Måske finder man også ud af, at det er smart med digital undervisning og man så fortsætter mere med det.
Det kunne selvfølgelig også være, at det er en blanding af de to ting. Så håber jeg bare, at det er de gode ting fra dem begge.
Kilder
https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus
https://um.dk/~//~/media/um/danish-site/images/corona/
corona_infografik_naar_du_kommer_hjem.jpg?la=en&h=906&w=638
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Template:2019–20_coronavirus_pandemic_data
Friskolernes arkiv
Hvordan var din første reaktion da du fandt ud af du ikke skulle i skole i 14 dage?
Det kom meget bag på mig. Jeg troede ikke de ville lukke skolerne allerede og før det virkede det som om at alt gik stille og roligt og var helt under kontrol.
Hvordan syntes du det er at blive undervist på afstand og digitalt?
Det virker nogenlunde at blive undervist digitalt, men man kan ikke rigtigt snakke sammen med de andre fra klassen. Så man mangler lidt alt det imellem opgaverne.
Fortæl om de opgaver du har fået. Har de været spændene og anderledes? Syntes du der har været for mange eller for få passende opgaver?
I starten da Corona var nyt og midlertidigt var det nogle små opgaver. Men de blev større og større.
Nu er det mest store opgaver eller mindre gruppearbejd,e men det syntes jeg virker godt og er på samme niveau som det vi normalt laver.
Er der mange opgaver i de digitale “lærebøger” skolen har og hvordan er at side alene og løse opgaverne?
Vi har næsten ikke brugte de digitale lærebøger. Vi har fået opgaver fra lærende på zoom om morgenen og nogle gange sent på intra. Vi har nogen gange gruppearbejde men når vi har lavet opgaver alene har det ikke været ligeså sjovt at lave opgaverne alene men man har nok fået lavet lidt mere.
Hvordan “snakker” du med dine lærere og hvor ofte møder i hindanden?
Hver morgen kl 9 holder lærende et møde på zoom på halvanden til fire timer. Hvor de snakker, giver opgaverne og kan nogen gange hjælpe en.
Hvordan takler du det, når du ikke kan tale med en lærer eller en kammerat, hvis du fx går i stå med en opgave, eller er blevet usikker på løsningen af den?
Min mor arbejder hjemme fra så hende kan jeg for det meste spørge om hjælp hvis jeg ikke forstår opgaverne.
Hvad savner du mest i din normale hverdag: I skolen? Fritidsaktiviteterne? Samværet med vennerne? I andre fællesskaber?
Det jeg nok savner mest er at man ikke man ikke ser sine venner til hverdag. Man kan selvfølgelig stadig se dem hvis går en tur eller noget i den stil men man ser dem ikke hver dag oppe i frikvarterene.
Hvordan er din hverdag forløbet: Er den skemalagt sammen med dine forældre? Eller laver du lektier, når du har lyst? Er du sammen med nogen fysisk, men på afstand i fritiden? Er du digitalt sammen med vennerne og hvordan foregår det, og hvad ”laver” i?
Min hverdag er ikke skemalagt på den måde men jeg prøver så meget som muligt at lave lektierne i starten af dagen. Men jeg kan selvfølgelig altid holde en pause hvis jeg skal have luft til hovedet.
Jeg ser mine venner cirka hveranden dag. Tit er det bare en time hvor vi sider ude og snakker, men en gang imellem har vi også lavet noget som for eksempel at spille et spil.
Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden? Fortæl om, hvad du savner?
Hvordan det har været for dig at være så meget alene/sammen med familien? Har du været, er du, bange for at blive smittet?
Det sværeste i coronatiden har nok mest savnet ikke at se mine venner hver dag. Men det har været hyggeligt nok at være sammen med sin familie hele tiden. Jeg har selvfølgelig passet på men jeg har ikke rigtigt været bange for at jeg blev smittet.
Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden? I forhold til fx anderledes fællesskaber og til andre måder at kunne hjælpe og støtte hinanden?
Jeg er sikker på man kan lære en masse godt af coronatiden men jeg tror at det er svært at svare på før man kan se tilbage på coronatiden.