Kære 8. klasse
Vi står midt i en historisk begivenhed, der har grebet alvorligt ind i det liv vi i gennem mange år har taget for givet.
Pludselig bliver der vendt op og ned på næsten alt det, vi har været vant til. Mange der har oplevet besættelsen, udtaler sig om, at Coronakrisen kan sammenlignes med at være besat.
I disse måneder skriver vi samfunds-historie både i Danmark og i hele verden.
Jeg vil bede jer om at skrive jeres bidrag til samfundshistorien, hvor I reflekterer og skriver om jeres oplevelser i disse Coronatider. Jeg har inddelt opgaven i forskellige underemner, så I kommer godt rundt om det hele.
Opgaven afleveres på Showbie i Covid 19 mappen senest mandag d. 20/4
I vil få en individuel karakter for opgaven.
Virussen Covid-19
(Sygdommens oprindelse og spredning. Hvordan viser sygdommen sig, symptomer? Sundhedsstyrelsens anbefalinger og forholdsregler, testning, behandling, værnemidler, seneste tal over smittede, indlagte og døde i DK)
Hvad har regeringen og myndighederne gjort for at håndtere krisen?
(Forklar hvad grafen herunder betyder. Skriv alt hvad du ved regeringen har ændret på? Læs Mette Frederiksens tale fra 11/3 for mere info.
http://www.stm.dk/_p_14916.html
Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Din egen familie:
(Er der sygdomshistorier i din familie? Er der familiemedlemmer, der er højrisikogrupper. Beskriv jeres egne sygdoms forløb, indlæggelser og behandling, hvis der har været nogen. Kender du andre udenfor familien, der er ramte, og hvordan har forløbet været.
Hvilken økonomisk konsekvens har det for din familie at vi har Coronavirus? Er der ting i jeres familierelationer, der er blevet værre eller bedre?)
Forholdet til dine venner/ din fritid
(Hvad laver du i din fritid, nu hvor du ikke kan gøre de samme ting som før? Hvordan bevarer du kontakten til dine venner? Føler du dig ensom, rastløs eller deprimeret, eller er der andet, du har lagt mærke til er blevet anderledes ved din person.
Hvad tror du Coronakrisen vil betyde af ændringer efter den er slut?
(Politiske ændringer, forhold til rejser, klima, eller dine helt egne tanker om fremtiden efter Corona.)
Skolen
(De næste spørgsmål er formuleret at Friskolernes Arkiv i Ollerup, som gerne vil dokumentere denne krise med særlig fokus på skolen og den nye måde at gå i skole på. Dine svar bliver sendt til Friskolernes arkiv, som gemmer svarene til fremtidens læsere.)
1. Hvordan var din første reaktion, da du fandt ud af, at du ikke skulle i skole i mindst 14 dage?
2. Hvordan synes du, det er at blive undervist på afstand og digitalt?
3. Fortæl om de opgaver, du har fået. Har de været spændende og anderledes? Synes du, der er for mange, for få eller et passende antal opgaver?
4. Er der mange opgaver i de digitale ”lærebøger” skolen har, og hvordan er det at sidde alene og løse opgaverne?
5. Hvordan ”snakker” du med dine lærere, og hvor ofte møder I hinanden digitalt, og hvordan?
6. Hvordan takler du det, når du ikke kan tale med en lærer eller en kammerat, hvis du fx går i stå med en opgave, eller er blevet usikker på løsningen af den?
7. Hvad savner du mest i din normale hverdag: I skolen? Fritidsaktiviteterne? Samværet med vennerne? I andre fællesskaber?
8. Hvordan er din hverdag forløbet: Er den skemalagt sammen med dine forældre? Eller laver du lektier, når du har lyst? Er du sammen med nogen fysisk, men på afstand i fritiden? Er du digitalt sammen med vennerne og hvordan foregår det, og hvad ”laver” i?
9. Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden? Fortæl om, hvad du savner? Hvordan det har været for dig at være så meget alene/sammen med familien? Har du været, er du, bange for at blive smittet?
10. Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden? I forhold til fx anderledes fællesskaber og til andre måder at kunne hjælpe og støtte hinanden?
Dit navn______________________________________________________________
Her er lidt inspiration til måden at formulere sig på:
Gækkebrev om Corona af Suzanne Brøgger:
Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under? Jeg skriver anonymt og kan derfor kaste mig ud i det blasfemiske: Jeg nyder corona-dagene, så er det sagt. Midt i verdens ufattelige lidelser, nyder jeg coronadagene. Jeg ser civilisationens fernis krakelere, alt imens ligene af nogens kære smides i skraldespande i New York og kølevogne kører rundt med de døde, fordi der ikke er kapacitet til at kremere. Men for mig er det et privilegium at få lov til at opleve dette historiske øjeblik, verdens vendepunkt, hvor der er opstået et helt nyt fællesskab mellem de unge, der kan miste deres job, mens de gamle risikerer livet.
Jeg tilhører selv målgruppen af sårbare, som tilværelsen nu vil gøre det af med ved hjælp af en lille infam duplikator kaldet COvid19, men nyder coronadagene, for jeg har fået min ungdom tilbage. Den fred og det langsomme tempo, jeg mindes fra gamle dage og som giver tiden rumklang. Jeg telefonerer hver dag med mine venner og vi lever tættere sammen end nogensinde – tættere-adskilt. Vi bekæmper corona ved at tale med hinanden.
Den gamle verden er forbi og kommer aldrig igen. Noget nyt kan begynde. Det gamle bibelske syn fra Mosebøgerne, hvor mennesket skulle herske over Jorden, holdt ikke. Et nyt livssyn vil vinde frem under stor smerte. Den snævre egoismes tid er forbi, og den store sammenhæng åbenbares gennem en lille bitte virus. Menneskene over hele jorden er forbundet med hinanden i uendelige smittekæder.
Mange på min alder føler, at de har fået en mere oprindelig fred tilbage, en skyldfri frihed, uden tvang og plager. Man skal ikke noget og er lovlig undskyldt. Dagene har fået uendeligheden tilbage og stilheden. Med det nedsatte tempo som modsvar til den gamle verdens overophedning er tilværelsen bogstavelig talt blevet cool – zen.
Måske går verden økonomisk rabundus, men det er den så nødt til, hvis en ny verden skal fødes.
Om jeg da ikke frygter “overvågningssamfundet”? Jamen, det har vi jo haft lige siden den dag vi fik et personnummer og blev registreret, i 1968. Den udvidede overvågning, kan passende bruges til at holde øje med kommende katastrofer, oversvømmelser, skovbrande og pandemier.
Den gamle verden er forbi og en ny kan begynde. I Paris og Wuhan kan man nu høre fuglene synge, delfinerne er kommet tilbage til Sardinien og udenfor Krakow kan man pludselig se bjergene, der var skjult bag smog. Den antropocæne tidsalder, hvor menneskene fyldte det hele er forbi, himmellegemet Jorden kan igen ånde og er ved at genopstå under stor smerte.
Glædelig påske.
