Om nødvendigheden af et Friskolearkiv
Af Laust Riis-Søndergaard
Seminarielærer på Den Frie Lærerskole fra 1998-2019
Friskolearkivet indgår i en særegen udviklings-historisk fortælling, der har rødder langt tilbage i historien om de frie skoler og de folkelige bevægelser. Fortællingen handler om, hvorfor og hvordan de frie skoler har begrundet og praktiseret et ønske om at etablere et selvstændigt systematisk grundlag for erfaringsindsamling, videndeling og forskning i begreberne om ”det frie”, friskolerne og de folkelige bevægelser. Med ”det frie”, forstås her et fokus på frihedssyn, skolesyn, værdiopfattelse, undervisning og praksisformer, forældreretten, skole og hjem, lærere og ledelse på en friskole, samt de politiske og lovgivningsmæssige vilkår for friskolernes drift og økonomi.
I denne artikel til jubilæumsskriftet, reflekteres der over Friskolearkivets nødvendighed i nutiden, og hvad arkivets eksistens er afhængig af. Der fremhæves et par eksempler på, hvordan Friskolearkivet er blevet anvendt i lærer- og videreuddannelse på Den frie Lærerskole. Afsluttende, er der et kort perspektiv på, hvordan Friskolearkivet kan indgå i dialoger med forsknings- og bogprojekter og have glæde af forbindelseslinjer til beslægtede platforme indenfor humaniora.
Levendegørelse af historien.
En ting er, at der nu eksisterer et omfattende og velorganiseret Friskolearkiv med håndbogssamling og arkivalier, der rækker mindst 200 år tilbage. Noget andet er, hvordan det kan blive en aktiv medspiller i læreruddannelse, videreuddannelse og forskning? Er det alene Friskolearkivets daglige ledelse og bestyrelsen, der bærer ansvaret for, at markedsføre og profilere sig? Det er det naturligvis ikke kun.
Friskolearkivet skal være synligt og tilgængeligt via de elektroniske medier og i skrift og tale, hvor det lader sig gøre at formidle budskabet. Men den helt afgørende forudsætning for Friskolearkivets liv og eksistens er, at det bygger på en nødvendighed. Denne nødvendighed, skulle i det mindste gerne være tilstede hos dem, der ifølge vedtægterne bakker op om Friskolearkivets arbejde. Men i bredere forstand ville det være fornemt, hvis alle friskolerne var opmærksomme på Friskolearkivet og de muligheder, det rummer.
Hvad går den føromtalte nødvendighed ud på? Det korte svar er, at den kerer sig om en levendegørelse af historien. At friskolehistorien, de folkelige bevægelser, de enkelte friskolers sprog, diskurser, praksisformer osv. ikke stivner i tilbagelænet selvtilfredshed, ureflekterede rutiner og langtidsparkerede holdninger.
Registrering af arkivalier i kasser og en god håndbogssamling gør i sig selv ingen forskel. Det er netop indsamlet og registreret for at blive set og berørt. Arkivalierne kan stimulere til reflekteret undersøgelse og forskning, der kan danne grundlag for at forstå og skabe fornyelse af de frie skoler og folkelige bevægelser.
Arkivalierne skal understøtte studerende, lærere, ledere og forskere i deres arbejde.
At det rent faktisk finder sted, er der gode aktuelle eksempler på, som jeg selv har været involveret i. Jeg vil pege på to eksempler, hvor lærerstuderende og PD-studerende i den pædagogiske diplomuddannelse har haft glæde af at stifte bekendtskab med det omfattende materiale, som Friskolearkivet har registreret og stillet til rådighed.
Læreruddannelse og Friskolearkivet
Studerende ved Den frie Lærerskole er både brugere af Friskolearkivet i læreruddannelsen og senere eksponenter for fortællingen om Friskolearkivets eksistens. Studerende fra de forskellige årgange i læreruddannelsen har hentet inspiration og viden til specifikke opgaver, som de arbejder med i undervisningen. Det har for eksempel været i forbindelse med introforløbet på 1. årg., projektforløb på 2.årg., praktikrapport og faglig hovedopgave på 4. årg., specialestudier på 5. årgang. Desuden har Friskolearkivet også været behjælpelig med litteratursøgning i forbindelse med tematiske forløb i undervisningen.
Afgørende for, at Friskolearkivet fremadrettet kan bringes i spil i forhold til læreruddannelsen, er, at der via underviserne i læreruddannelsen, bliver etableret en kultur og nogle forbindelseslinjer til Friskolearkivet og omvendt, fra Friskolearkivet til læreruddannelsen. Det er et fælles ansvar, at kommende generationer af lærerstuderende møder Friskolearkivet og ser de muligheder, der eksisterer der. Det er oplagt, at studerende fra Den frie Lærerskole benytter sig af Friskolearkivet, når det ligger lige ved hånden. Men studerende og lærere fra læreruddannelsen ved professionshøjskolerne bør også gøres opmærksomme på Friskolearkivet, da mange studerende derfra har et ønske om at søge arbejde i de frie skoler.
Pædagogisk Diplomuddannelse og Friskolearkivet
På Videreuddannelsesområdet indgik Den frie Lærerskole i 2002 et samarbejde om udviklingen af en formelt kompetencegivende pædagogisk diplomuddannelse. Den blev udviklet i et samarbejde med det daværende Skårup Seminarium og med en forskningstilknytning til Syddansk Universitet. PD uddannelsesretningen blev kaldt ”De frie skolers tradition og pædagogik” og indeholdt 6 valgfrie moduler, der relaterede sig til de frie skoler. Formålet blev beskrevet således:
”At udvikle viden om og erfaring med beskrivelse og vurdering af praksis inden for den frie danske skoletradition med henblik på kvalificering af de frie skolers kernebegreber samt nyfortolkning af den folkelige oplysning, dannelse og demokrati i lyset af modernitet og globalisering”.
I 2018 blev denne pædagogiske diplomuddannelse ændret til: ”Frie Skolers Grundlag og Pædagogisk Udvikling.” Den udbydes nu i et samarbejde mellem Den frie Lærerskole og University College Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Formålet med PD-uddannelsesretningen er nu:
”At lærere, pædagoger, ledere og øvrige studerende opnår viden og indsigt i de frie skolers ide- og virkningshistorie og tilegner sig færdigheder og kompetencer til at aktualisere, formidle og omsætte menneske- og skolesyn, værdier og pædagogisk praksis for de frie skoler.”
Synergieffekten
Undervisningsrammen for alle modulerne i Den Pædagogiske Diplomuddannelse har været internatformen i kursusafdelingen på Den frie Lærerskole. Internatformen giver samlet tid og rum til fordybelse. En anden stor værdi i internatformen har været synergieffekten og den varme energistrømning fra Den frie Lærerskole som uddannelsessted. Her var det hele samlet og tilgængeligt. I en periode fra 2010-2014, ligeledes med et Nationalt Videncenter for Frie Skoler.
De PD-studerende har kunnet benytte sig af Videns- og Studiecenter for Fri Skole (fra 2003-2010) og Friskolearkivet (fra 2010-). I særlig grad har arkivalier, håndbøgerne og bogudstillinger, bidraget til et godt fagligt og inspirerende studiemiljø for PD-studerende og kursusdeltagere på længerevarende kursusforløb, som f.eks. Årskursus for friskolelærere og pædagoger samt de årlige Ollerupkurser. I det omfang det har været muligt, har Friskolearkivets daglige ledelse og repræsentanter for styrelsen medvirket i undervisningsoplæg på forskellige kursusforløb.
Et fremtidsperspektiv
Eksemplerne viser, hvad der kan frembringes, når synergieffekten sættes i spil. Men ligesom i læreruddannelsen er det vigtigt at få understreget, at kursusledelse, undervisere og vejledere skal have et blik for, at Friskolearkivet findes, og at de kan pege på, hvordan og i hvilke sammenhænge, Friskolearkivet med fordel kan indgå i et uddannelses- og kursusforløb. Der er ingen naturlov, at henvise til her.
Der er som bekendt intet forskningscenter eller forskningsmidler tilknyttet Friskolearkivet. Men Friskolearkivet kan fint indgå som dialogpartner i forsknings- og bogprojekter, der relaterer sig til Friskolearkivets formål og hele virke.
Her kan der måske yderligere ligge et fremtidsperspektiv i, at Friskolearkivet søger at indgå i en bred vifte af forbindelseslinjer til beslægtede platforme indenfor humaniora ved universiteterne, professionsuddannelserne og de kunstneriske uddannelser.
Det vil yderligere kunne styrke nødvendigheden af at have et fagligt og dynamisk Friskolearkiv, der kan understøtte studerende, lærere, ledere og forskere i deres studier.
Laust Riis-Søndergaard ses længst til højre til forfattermøde om ”FRISKOLEHISTORIE – en
antologi”. Til venstre ses Lisbeth Riis-Søndergaard og i midten Mette Havsteen-Mikkelsen.
Laust Riis-Søndergaard, seminarielærer ved Den frie Lærerskole med undervisning i pædagogik, psykologi og didaktik, desuden kursusleder på Den frie Lærerskole. Medredaktør af Højskolebladet fra 2002 til 2008. Tilknyttet Nationalt Videncenter for Frie skoler fra 2010 til 2014.
