“Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige”.
Hvorfor fortælle børn om Grundtvig i dag?
Fordi det er trygt for børn at blive præsenteret for historiske punktnedslag, der viser dem baggrunden for den nutid de lever i! Og Grundtvigs betydning er forståelsen af vores nutidige samfund ikke er til at komme udenom. I demokratiforståelsen, i det folkelige engagement i foreningslivet, i holdninger til mindretallets rettigheder og på uddannelsesområdet har Grundtvig sat spor med sine ideer om, at folkets myndiggørelse giver frihed i tanke og handling.
Og dertil sætter det enkelte menneske frit til at deltage aktivt til det fælles bedste Grundtvigs sange og salmer er også meget væsentlige som kulturbærende værdier i en fragtmenteret og kompleks verden.
Grundtvig er med andre ord en af de personligheder, der med sine markante synspunkter fortjener at blive taget frem af mølposen.
At fortælle børn om en stor personlighed, der virkelig har gjort en forskel, er ikke så ligetil. Den gamle gråhårede knark, der sjældent smiler, appellerer nok ikke umiddelbart til tidens børn og unge.
Gør alligevel forsøget – her tilbyder vi inspiration til tre morgensamlinger, der kan give eleverne et lille indblik i Grundtvigs liv og betydning den gang – og ikke mindst nu.
Venlig hilsen Birte Fahnøe Lund
Fortællingerne er skrevet af Birte Fahnøe Lund, Ole Kamp, skoleleder ved Friskolen i Lemming og Birte Fahnøe Lund, lærer ved Refsvindinge Friskole.
Tak til daglig leder af Friskolearkivet, Lis Toelberg for kritisk gennemlæsning og for inspiration til fortællingerne
Fortælling 1:
Da Nikolaj Frederik Severin Grundtvig bliver født i Udby præstegård på Sydsjælland den 8. september 1783 sker der store forandringer i verden. Et stort nyt land, Amerika, er blevet selvstændigt syv år før han fødes. Skotten James Watt har opfundet en dampmaskine, der duer. Efter utallige forsøg kunne de første damptog og dampmobiler køre helt uden hjælp. I Frankrig ulmer et oprør, der ender med en blodig revolution i 1789. Herhjemme er der gang i landboreformerne: Den første vigtige start på bøndernes selvstændighed er Stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Selvom Grundtvigs første navn er Nikolaj, bliver han kaldt Frederik. Han er den yngste af Johan og Cathrine Marie Grundtvigs børn. Frederik har tre storebrødre, der ikke bor hjemme, da han bliver født. Det gør til gengæld hans et år ældre søster Ulrikke. Frederik og Ulrikke har svært ved at enes, og retfærdigt eller ej, så er det ofte Ulrikke, der får skylden for deres skænderier. Frederik er højt elsket af sin mor, og han er nok lidt forkælet. Hun har besluttet, at han skal studere. Hun har store forhåbninger om, at han skal blive til noget stort. Også selv om det bliver svært at få råd til det. Frederiks far er præst i Udby. Et fattigt sogn, hvor der ikke engang er råd til at holde den forfaldne præstegård i pæn stand.
Frederik kan allerede læse, da han er seks år. Mor Cathrine er læreren, og hun er en streng lærer. Frederik er ret træt af moderens evindelige krav til ham, men da han først får lært at læse, er han slet ikke til at stoppe. Desværre er det ikke nemt at få fat i læsestof. Hans far har et ganske lille udvalg af bøger, biblioteker findes ikke, så han må nøjes med den litteratur, han kan låne af den lokale degn (læreren) og i far Johans ”bibliotek”.
Børnebøger findes ikke i Udby Præstegård, men det betyder ikke, at han ikke får fortalt eventyr og andre drabelige historier om trolde, hekse og spøgelser. I præstegården bor Malene Jensdatter – en gammel forslidt kone, som familien Grundtvig tager sig af. De har ”overtaget” hende fra den tidligere præst, hvor hun var tjenestepige. Malene er en fantastisk fortæller, hun synger og fortæller eventyr og historier fra gamle dage for både Ulrikke og Frederik. Gamle Malene får meget stor betydning for lille Frederik. Senere i sit liv fortæller han om hende, at hun er en ”sprogmesterinde”, hun kunne tryllebinde tilhøreren, og sætte fantasien i gang.
Mor Cathrine er dog den person, der får størst betydning for Frederik i hans barndom. Far Johan har travlt i sit studereværelse, og han er ikke særlig nærværende i Frederiks tidlige barndom.
Frederik holder meget af at udforske den store præstegårdshave. For ham er den uendelig stor og spændende. Haven bruger han til at drømme, tænke og læse i [1]. Han husker, at han tit lå og stirrede mod de drivende skyer og havde svært ved at fatte, hvordan Gud dog kunne gå på så tyndt et underlag –
Når han bl.a. låner bøger af den lokale lærer, er han især optaget af historiebøger, der handler om verdens- og Danmarkshistorie.
Da Frederik er ni år gammel, sker der store omvæltninger i hans liv. Han skal følge i sine ældre brødres fodspor. Det betyder, at han skal flytte hjemmefra – fra Udby til Thyregod ved Vejle i Jylland, hvor han skal bo og gå i skole hos præsten Laurits Feld, der har oprettet en hjemmeskole for drenge. Formålet er, at drengene skal forberedes til at komme på Latinskolen i Århus. Latinskolen giver adgang til universitetet i København, det eneste universitet i Danmark på daværende tidspunkt. Laurids Feld lærer drengene latin, græsk og religion. Og det er kun drenge, der skal oplæres hos præsten i Thyregod. Piger var forbudt adgang til både gymnasium (latinskolen) og universitetet.
Lille niårige Frederik er i begyndelsen meget ked af at være i Thyregod. Han har en forfærdelig hjemve, men heldigvis får han hjælp og trøst fra Laurits Feld. Han ser kun sine forældre en gang om året. Den gang var det meget besværligt at rejse fra Thyregod i Jylland til Udby på Sydsjælland.
I Thyregod leger Frederik med de andre drenge, når der er tid til det. Men hans yndlingsbeskæftigelse er stadig at læse, han læser alt, hvad han kan få fingre i – historie, religion og litteratur.
Da Frederik er 15 år gammel i 1798, har han lært nok til at begynde på Århus Katedralskole. I sin dagbog skriver Frederik, (han omtaler sig selv i 3. person):
– [2]Med bankende Hjerte traskede han bag efter Hr. Feld – med sine Bøger under Armen – til Rektor Thure Krarup, som skulle overhøre ham og fastsætte hans Plads i Skolen.
Frederik klarer optagelseseksamen godt, og han kommer i Mesterlexen, hvilket svarer til den øverste klasse. I latinskolen er Frederik temmelig doven, men da han har meget let ved at lære udenad, har han ingen problemer med at gengive, hvad der står i de lærde værker, og det var det hele undervisningen drejede sig om. En af skolens lærere mener, det vil være godt for Frederik at rykke en klasse ned. Frederik bliver meget såret over forslaget, men medgiver dog læreren, at han nok foreslår det, fordi han mener, det er bedst for ham. Heldigvis for Frederik klarer han sig rigtig godt til den efterfølgende eksamen, og der snakkes ikke mere om nedrykning.
Undervisningen keder Frederik. Han er træt af udenadslære, døde bogstaver og terperi – undervisningen er alt andet end levende. Han omtaler senere latinskolen som – den sorte skole – hvor er fantasien, følelsen og nærværet?
Det er ikke kun undervisning og læsning, der optager Frederiks tid. Der er to ting, han holder meget af, nemlig at ryge tobak og spille kort. Det kan være dyrt at spille, og i påsken 1799 taber Frederik hele sin lille formue i kortspil. Episoden bliver meget pinlig for ham. Når det er pinligt, er det fordi det forventes, at eleverne fra Latinskolen giver penge til kirken. De skal være et godt eksempel for resten af menigheden. Men Frederik har altså tabt sine penge i kortspil. For at løse det problem fejler hans fantasi ikke noget. For halvdelen af sin formue (to skilling) køber Frederik et ark papir, som han deler i størrelser, der ligner pengesedler. Ingen opdager, at det er Frederik, der har lagt ”falske pengesedler” i kirkebøssen, men der sladres meget om det skete. I pinsen er Frederik ikke blevet rigere, og han kommer endnu engang papirlapper i kirkebøssen. Denne gang bliver han afsløret, og han må stå skoleret for både rektor og sine medstuderende, der absolut ikke synes, at Frederik har handlet rigtigt.
Med tiden glemmes den pinlige historie. Frederik klarer sig rigtig godt i skolen, og han bliver optaget på universitet i København. Hvis han ikke selv er meget begejstret, så er hans mor.
Fortælling 2
Frederiks møde med København er ikke uden problemer. Han har svært ved at komme i gang med studierne. Om det skriver han i sin dagbog, (han omtaler fortsat sig selv i 3. person): [3] – Han er ikke flittig, spillede en del Kort og Gnav, og gik meget på offentlige Steder, uden dog der at ofre til Venus og Bacchus, så at det kunne have skadelige Følger for hans Pung”.
Selvom Frederik stadig spiller kort og er doven, så bruger han ikke penge på alkohol og kvinder. Da Frederik er flyttet til København, er han ikke længere så fattig, som tidligere. Der er faktisk mange mennesker, der støtter ham. Han får penge fra sin far, fra pastor Feld, fra sin storebror Otto og fra en meget rig morbror. Mad behøver han heller ikke at tænke på, for han får et varmt måltid mad hos en anden morbror hver eneste dag.
Det største problem for Frederik er, at han keder sig og, at han føler sig som en outsider i de sociale miljøer, han bliver en del af hos morbrødrene. Han føler sig såret over, at han ikke bliver inkluderet i samtalerne. Han er bevidst om, at han ikke har den nødvendige viden og dannelse til at blive taget alvorligt, men det gør ikke følelsen af klodsethed og tilsidesættelse mindre. Frederik fornemmer, at det, han har at byde ind med, ingen betydning har og, at respekten for ham kan ligge på et meget lille sted.
Frederik er begyndt at skrive digte, men han tør ikke forsøge at få dem udgivet. Alligevel bliver han ved med at skrive, han kan ikke lade være.
På trods af sin mislykkede debut i selskabslivet, sine mange aftener på værtshus, hvor han spiller kort, spiser chokolade og ryger tobak, får Frederik i 1801 adgangseksamen til Københavns Universitet, og det med den bedste karakter. (Det vil sige med topkarakter, som i dag svarer til et 12- tal).
I foråret 1801 er der stor uro og angst i København. Englænderne er efterhånden blevet så trætte af Danmarks alliance (nære og forpligtende samarbejde) med Frankrig og Rusland, at de truer med at tilintetgøre den danske flåde. en alliance, der indebærer, at Danmarks handels- og orlogsflåde under dække bl.a. sejler med madvarer til Frankrig og dermed støtter Napoleons af neutralitetaggressive krigspolitik i Europa.
Rektor på Københavns Universitet får af Frederik den 6. lov til at oprette et studenterkorps, der skal forsvare Danmark, da rygtet om Englands angreb på den danske flåde bliver en realitet.
Frederik melder sig til studenterkorpset. Han får en flot uniform, og den er han glad for, da han slet ikke føler sig tilpas i det gamle og meget lappede ”bondetøj”, han har med til storbyen. Da englænderne angriber flåden den 2. april, har Frederik frivagt. Han følger begivenhederne på afstand. Det er meget begrænset, hvad han kan se på grund af krudtrøgen, men kanonernes brølen er ikke til at tage fejl af.
Det er ikke helt klart, hvad begivenhederne omkring Slaget på Reden kom til at betyde for Frederik, men sammenholdet og fællesskabet i studenterkorpset bevirker, at han møder en masse mennesker, der med baggrund i en fælles sag interesserer sig for hinanden. En af dem er Peter Nikolai Skovgaard. Han er meget optaget af Saxos Danmarkshistorie, hvor de store myter og fortællinger om vores historie er beskrevet. Frederik bliver begejstret. I Saxos Danmarkshistorie møder han fortællinger, sagn og myter. Et univers om kampen mellem det gode og det onde, og det, der ligger midt imellem. Begejstringen for betydningen af sagn og myter holder hele livet. De danner baggrund for den
——————————————————————————–
[1] Abrahamowitz, Finn: Grundtvig Danmark til lykke, Høst & Søn 2001 s. 15
[2] Et Grundtvig-Festskrift I anledning af hans 200-årsdag. Redigeret af Larsen, Finn Stein og Bernstorff, Erik. Werks Offset 1983. Citatet er fra Ulla Hammerichs artikel: Discipel i Aarhuus Cathedralskole s. 23
[3] Grundtvig – Danmark til lykke s. 23
identitetsforståelse, der for ham er nødvendig for at forstå sig selv som et folk med særlige værdier og egenskaber.
Der sker flere væsentlige ting i Frederiks liv omtrent på dette tidspunkt. Frederik har en fætter, der hedder Henrik Steffens. Han har studeret i Tyskland. Der mødte han den spirende romantiske bevægelse i kunsten, videnskaben og naturen. En bevægelse, der idealiserer fortiden, giver den nyt liv i meget følelsesladede udtryk i kunsten og naturen både litterært og billedmæssigt. Det er et modstykke til oplysningstidens fornuftsideal, der søger en forklaring på alt mellem himmel og jord. Fætter Henrik Steffens holder forelæsninger i København, hvor han begejstret fortæller om den nye tidsånd. Frederik bliver berørt af fortællingerne om de store bedrifter, der findes i ethvert folks historie. Men han slipper endnu ikke helt dyrkelsen af fornuften. Og han slipper heller ikke følelsen af at være en bondeknold, der ikke helt fatter, hvad der er i spil. Det ved vi fra hans dagbøger.
Frederik er af og til på besøg hjemme hos sine forældre i Udby Præstegård. Også der keder han sig, men der er dog noget, der optager ham. Han har et godt øje til en smuk præstedatter i Gundslev på Falster. Gundslev er et nabosogn til det sogn, hvor Frederiks bror er præst. Den smukke præstedatter hedder Marie. Det viser sig, at den forelskelse ikke fører til andet end bristede drømme. Marie forlover sig nemlig til anden side. Men heldigvis har hun en sød og køn lillesøster, der hedder Elisabeth (Lise) og da han ikke kan få Marie, begynder han at interessere for Lise. Efter en meget lang forlovelsestid bliver Lise og Frederik gift i 1818. Men inden da sker der igen store omvæltninger i hans liv.
I 1803 består Frederik sin eksamen med første karakter. Han er kun 20 år, og da loven forbyder mænd (kvinder have ingen adgang til universitetet) under 25 at fungere som præster, måtte han finde andre måder at tjene til livets ophold.
Fortælling 3
Frederik er på vej ind i de voksnes rækker – og fra nu af kaldes han ved sit efternavn Grundtvig.
Grundtvig finder et job på godset Egeløkke, der ligger på Langeland. Han skal være huslærer for lille Carl, søn af kaptajn Carl Steensen de Leth og Constance Steensen de Leth. Det er bestemt ikke undervisningen af lille Carl, der kommer til at fylde mest i Grundtvigs liv i den kommende tid. Han bliver dybt forelsket i Carls mor, Constance. Hun er smuk og vidende. Hun spreder glæde i sine omgivelser, og frem for alt, tager hun Grundtvig alvorligt. De taler godt sammen, og Grundtvig føler sig accepteret og forstået. Endelig møder han et menneske, der ikke får han til at føle sig som en outsider eller som en bondeknold. Han er selvfølgelig bevidst om, at den forelskelse ikke kan føre til noget som helst. Hun er gift og mor til hans elev. Men det må ikke undervurderes, at den ulykkelige forelskelse i gangsatte Grundtvigs mod til at skrive, at digte og at revurdere den kedsomhed og tomhed, der har fyldt en stor del af hans liv.
Når Grundtvig ikke underviser lille Carl, læser han filosofi eller også skriver han. Det bliver til adskillige artikler. En af dem: ”Om Asalæren”, viser, at han stadig er meget optaget af den nordiske mytologi. Om de store fortællinger, der kan medvirke til at give os en bevidsthed om spor fra fortiden, der kan være en hjælp til at forstå os selv, som mennesker i et nærmere afgrænset sprogområde, hvortil der er knyttet fortællinger om guder og sagnhelte. Bevidstheden om vigtigheden af det enkelte folks historie, gude- og sagnhelte er blevet en del af Grundtvigs tankegods. Men i 1808 er han mest optaget af det nationale. Baggrunden for det er, at Danmark i 1807 udsættes for det første terrorangreb i Verdenshistorien. Englænderne ”kommer igen” efter Slaget på Rheden. Det gør de, fordi Danmark igen bliver en vigtig brik i Napoleonskrigene. Napoleon og den russiske zar har besluttet at lukke alle danske havne for englænderne, og det indebærer, at vi ikke overholder fredsaftalen med englænderne fra 1801.
Grundtvig er mildest talt oprørt. Dels på grund af de forfærdelige ødelæggelser, der sker i forbindelse med terrorangrebet på København, dels fordi han er dybt forundret og helt sikkert
frustreret over den ligegyldighed, han føler, han møder fra sine landsmænd. En ligegyldighed, der provokerer Grundtvig. For ham handler det om ”liv og død”, nu skal der kæmpes – ikke med våben, men nu må det danske folk finde ud af, hvad det vil og hvad, der er vigtigt at kæmpe for.
Den kamp fortsætter i hele Grundtvigs lange liv. Hans holdninger og ideer om menneske- og samfundslivet udtrykker han i salmer, folkelige sange, kampskrifter, historiske bøger (her skal det bemærkes, at Grundtvig kun skriver Verdenshistorie) og ikke mindst i hans ideer om skolen for (menneske-) livet. Det skal forstås som et modstykke til den statsligt styrede skole, hvor det fra central side er besluttet, hvad der skal læres, og hvordan der eksamineres i den lærdom eleverne får.
Det er næsten ufatteligt at forestille sig, at et menneske kan nå at skrive så meget, som Grundtvig når.
Da Grundtvig vender tilbage til København, er han ikke længere den ”bondeknold”, han følte sig som, da han i 1805 forlod København, Han ved nu, at han tør vise, hvad han tror på – det gør han både i skrift og tale.
Grundtvig fortsætter lærergerningen i København, denne gang ved en privatskole, Scouboes Institut. Han underviser i historie og geografi – i de ældste klasser. Han holder meget af at undervise. Han engagerer sig ud over det almindelige i undervisningen, idet han skriver en historiebog til sine elever.
Det er dog ikke kun undervisning, der optager Grundtvig. Han er selvfølgelig også optaget af religiøse spørgsmål. Grundtvig er i splid med sig selv. Han tvivler på, om han i virkeligheden er kristen? Når han er kommet i et så voldsomt dilemma, skal det ses i lyset af hans dimisprædiken i 1810 (en form for prøveprædiken, der afgør om man er værdig til at blive præst i statskirken) .
Titlen på hans prædiken er: [1]- Hvi er Herrens Ord forsvundet fra Hans Hus -. Det er en provokerende prædiken, hvor han anklager statskirkens præster for at være følelseskolde og bedrevidende. Den værste provokation i prædiken er, at han påstår, at de fleste statspræster forhindrer helt almindelige mennesker i at finde glæde og trøst i den kristne tro.
De professorer, der hører hans prædiken er begejstrede, men da hans prædiken senere udgives, opstår der en hadsk stemning fra en stor del af byens præster. Nogle præster mener, at hans skal straffes for sin prædiken. Hvorfor? Jo, Grundtvig har tilladt sig at kritisere præsterne.
Kort efter er der nyt hjemmefra Udby. Hans mor skriver til ham, og hun er vred på ham. Hun kalder ham en utaknemlig og fej usling. Hun er vred og skuffet, fordi Grundtvig har sagt nej til at komme hjem og hjælpe sin syge far. Det er virkelig op ad bakke for Grundtvig. Al den modgang må ende galt for et følsomt gemyt som Grundtvig.
I efteråret 1810 kastes han ud i en voldsom personlig krise, der i første omgang får katastrofale følger for ham. En af årsagerne er, at han har sat sig for at reformere kirken – et ønske, der på det tidspunkt er umuligt at gennemføre. Han er samtidig meget i tvivl om sin egen tro. Han stiller igen sig selv spørgsmålet, om han i virkeligheden er kristen? Tvivlen og ønsket om at reformere kirken giver Grundtvig store personlige problemer. Han reagerer meget voldsomt, smadrer sine ting i sit hjem, og overfalder sine venner. Han er så langt ude i sin personlige krise, at hans venner beslutter at være hos ham døgnet rundt. Det gør de for at forhindre, at han kommer til at skade sig selv eller andre mennesker.
Af og til bliver Grundtvig rolig. I en af sine rolige perioder skriver han på sin første julesalme, Dejlig er den himmel blå . En af Grundtvigs venner, filosoffen Frederik Christian Sibbern, tilbyder Grundtvig, at han vil tage med ham hjem til Udby ved juletid, så han besøge sin mor og far. Dengang tog det en til to dage at rejse fra København til Sydsjælland, der faktisk kun lidt over 100 kilometer fra København til Udby.
——————————————————————————–
[1] Reich, Ebbe Kløvedal: Solskin og Lyn Forlaget Vartov side 48
De vælger da også at stoppe op på Vindbyholt kro, hvor de skal overnatte. Det bliver en forfærdelig nat. I løbet af natten bliver Grundtvig meget urolig og angst. Han slås hele natten med sin angst. I Grundtvigs fantasi møder han djævelen i form af en slange. Han føler at slangen snor sig om hans krop.
Da Grundtvig kommer hjem til Udby, har Sibbern allerede fortalt forældrene om den voldsomme personlige krise. Heldigvis for Grundtvig reagerer faren ikke med at mene, at hans søn er sindssyg. Nej, han siger til Sibbern: [1]Min søn er ikke sindssyg, han har anfægtelser. Det er ikke et ord, vi bruger i dag, men anfægtelse er følelsen af en frygtelig tvivl på de værdier og det livssyn, man hidtil har ment var rigtigt.
Far, Johan, fra Udby Præstegård, får ret. Grundtvigs tvivl og angst gør ham ikke handlingslammet, tvært imod fremmer det hans mod til at turde kæmpe for det menneske- og livssyn, der har vist sig at være langtidsholdbart. Det har det, fordi Grundtvigs ideer og tanker stadig spiller en meget stor rolle på den måde, vi har indrettet vores samfund på
Fortælling 4 (”Arven” fra Grundtvig)
Vi kan arve, penge, cykler, skiudstyr og et utal af andre ting. Men kan vi også arve ideer om tilværelsen, der kan give os en forståelse af det samfund, vi er en del af?
Når netop Grundtvig i 2009 er et menneske, der er værd at hive op af mølposen, så er det fordi, hans tanker og ideer stadig har stor indflydelse i vores dannelses- og uddannelsestænkning, i vores foreningsliv og vores demokratiforståelse. Og glemmes skal det ikke, at Grundtvigs poesi bl.a. gennem sange og salmer er medvirkende til at give os en fælles identitetsforståelse, der forholder sig til tro og frihedsidealer i tilværelsens mange sammenhænge.
Grundtvig har blandet sig i alt mellem himmel og jord. Han havde en mening om skole, om kultur, om kirkens rolle, om samfundets indretning, om poesiens betydning for vores selvforståelse og meget mere.
Grundtvigs ideer om skole, og hvad skolen skal danne og uddanne til er den dag i dag grundlaget i både folkeskoler, Grundtvig/Koldske friskoler, efterskoler og højskoler. I et foredrag den 25. oktober 1847 i Selskabet til Haandværkerstandens Opslysning, fortæller Grundtvig, hvad han bl.a. vil med skolen:
[2]…en levende Skole, der, netop fordi den slet ikke ligner, hvad man nu omstunder kalder Skole, just er hvad alle Skoler burde være: levende Oplysnings-Anstalter, hvor man med Lethed og Fornøilse kan få at vide hvad man ønsker og hvad man kan have godt af i det virkelige Liv. Men en saadan levende Skole, en saadan selskabelig Oplysning, ved Levende Sang, Foredrag og Samtale vil, naar den blot lykkes nogenlunde, ikke blot være til Gavn for dem, der allerede nu føler Trang og Lyst dertil. Thi høres og spørges det kun først, at her er lyst og livligt, som hvor Solen skinner og Fuglene synger, da vil Lysten og Trangen til at komme her vaagne hos mange, som nu ikke drømme derom, og jo bedre man her lærer at kende den naturlige Oplysning og Dannelse, der Gud skee Lov hverken beror på Rigdom, overdådighed eller mange Bøger,….des fornøjeligere og lærerigere vil det blive for os alle sammen at tale med hinanden…
Lysten til at lære, glæden ved at lære, poesien; en levende skole, hvor samtalen, sangen og fortællingen er kernebegreber i hele skolens virke, vil ifølge Grundtvig være meget gavnligt i al dannelse og undervisning.
Grundtvig var overbevist om, at forældrene var de bedste til at undervise deres børn, og hvis de ikke selv var i stand til det, måtte de finde lærere, de kunne samarbejde med om denne opgave.
Arven fra Grundtvig er til at få øje på. Alle forældre er gennem grundlovens § 76 sikret frihed til at oprette frie skoler med baggrund i den kultur eller den religion, de føler sig knyttet mest til.
——————————————————————————–
[1] Solskin og Lyn, side 48
[2] Grundtvig N.F.S.: Værker i Udvalg, udgivet af Georg Christensen og Hal Koch, femte bind, Gyldendalske Bog-handel – Nordisk Forlag – København – 1948, s. 307-308
De grundtvig/koldske friskoler anno 2009 bærer tydeligt præg af det menneske- og livvsyn vi har arvet fra Grundtvig og skolemanden Christen Kold. Der er et nært samarbejde mellem forældre, lærere og elever. Det kommer til udtryk på utallige og meget forskellige måder, men tydeligt er det, at forældrene føler- og påtager sig et stort ansvar for den skole, de har valgt til deres børn. I hverdagen betyder det, at forældrene engagerer sig i egne børn og i skolen som helhed. Uden aktive og engagerede forældre vil mange af de arrangementer, der er så nødvendige for fællesskab, sammenhold, udvikling og tryghed, være umulige at gennemføre. Det er også helt naturligt, at forældrene deltager i morgensamlingerne, i timerne eller kører for eleverne til aktiviteter, der ligger uden for skolen.
Skolerne lægger stor vægt på, at undervisningen foregår i en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor det enkelte barn i klassen er med til at sætte sit præg på skolestuernes indretning. ( Indtil for få år siden, var det utænkeligt at kalde undervisningslokalet i friskolerne for klasseværelser)
Uden engagerede ansatte på skolerne er det ikke muligt at leve op til det ide´- og værdigrundlag, den enkelte skole i fuld frihed sammen med forældrene har valgt.
Det forventes af en grundtvig/koldsk friskolelærer, at han/hun skal brænde for at arbejde med børn og forældre. Det er essentielt, at læreren tager hensyn til det enkelte barn, både hvad angår personlig og faglig udvikling. Man kan udtrykke det på flg. måde: at behandle børn forskelligt, erat behandle dem ens. Det synes umiddelbart at stå i skærende kontrast til begrebet fællesskab, men uden at kende og forstå sig selv som det særlige hvert eneste menneske er, kan man ikke bidrage positivt til fællesskabet – til det fælles bedste.
Det er en af skolens vigtigste opgaver at medgive børnene livsduelighed (skolen for livet) og ikke erhvervsduelig-hed, den kommer helt af sig selv, hvis børnene gennem skolen og hjemmet får mod og lyst til at deltage aktivt i samfundets mange opgaver.
I en fragmenteret globaliseret verden har arven fra Grundtvig stadig gyldighed. Den kulturbærende og kultur-skabende skole kan medvirke til at give børnene en basal identitetsforståelse, der sætter dem i stand til at leve sig ind i, at kulturer og livssyn på globalt plan, har lige så stor værdi for dem, som den de danske børn er en del af.
De ”store” fortællinger, poesien, sange/salmer, Verdens- og Danmarkshistorien, myter og sagn er medvirkende til at give børnene historisk og kulturel identitet.
Grundtvigs menneske- og livssyn er selvfølgelig båret af den tid han levede i. Men bemærkelsesværdigt er det, at hans grundlæggende ideer er både universelle og tidløse. Udfordringen for forældre og lærere er at omsætte ideerne til den tid vi lever i.
Ideer til supplerende undervisning:
At fortælle fra Den nordiske Mytologi – der kan laves illustrationer, tegneserier og dramatiseringer, der billedliggør fortællingerne
At gennemgå en eller flere af Grundtvigs kendte julesalmer. Dertil kan der laves illustrationer ved hjælp af tegninger, decoupage, malerier, slides i Powerpoint, der kan vises, når julesalmerne synges
Grundtvigs historiske og bibelhistoriske sange kan trækkes frem. De er oversete på mange skoler, men giver et fantastisk billede af Grundtvigs poetiske historiesyn.
