Forælder på Refsvindinge Friskole til 13-årig pige i 6. klasse
Hej Friskolearkivet!
Hvilken fin opfordring. Mange tak for den!
Jeg håber, at alle er raske og ved godt mod i denne for vort land og vores klode så vigtige tid.
Vi ser fællesskabs-bånd styrkes og værdier sat på spidsen i disse tider.
Jeg er mor til en 13-årig pige i 6.a. Hun er den yngste af vores tilsammen 4 børn, og hun er nu den eneste der bor hjemme.
Vores situation er lidt anderledes end andres, da min datter var på julemærkehjem, da corona satte Danmark på stand by. Hun blev sendt hjem med besked om, at når hun kun havde 8 dage tilbage, så var det farvel og tak. Det kæmpe fællesskab, de havde haft med de andre børn, var bare cuttet. De måtte ikke kramme farvel.
Heldigvis var min datter ulydig og fulgtes med de nærmeste kammerater ind på et værelse, hvor de lukkede døren og krammede hinanden ordentligt farvel, sådan som de ville have gjort, hvis det havde været en almindelig opholds-afslutning. De har delt sved og tårer i de sidste 8-9 uger, så derfor havde de nok i forvejen de samme bakterier, så jeg blev ikke bekymret over det. Jeg roste min datter fordi hun var med til dette lille bitte oprør mod restriktionerne.
Min hverdag ændrede sig naturligvis også, men ikke meget. Jeg arbejder på plejehjem, og vi har til dato 3 borgere og 3 personaler testet negativ for corona. Jeg har hele tiden fulgt min sædvanlige vagtplan.
Den svære forandring for mig har været at undvære fritidsinteresser. Jeg går normalt til møde i ACA hver torsdag og til gruppe i Martinus kosmologi i Kullerup Kurser hver anden onsdag, samt lyshealing i Kinesis Center Skårup hver anden onsdag. Desuden ses jeg ca. hver 3.-4.uge med mine to bedste og ældste veninder. Det er aktiviteter og fællesskaber, som har gjort en verden til forskel for mit indre velbefindende. Som nu er suspenderet. Jeg starter dog op i Skårup på onsdag. Heldigvis.
Min datter har stort set selv klaret skolen og har fået lidt hjælp til matematik og engelsk. De har haft en passende opgave-mængde, og jeg er ikke bekymret for hendes faglige niveau. Lærerne har haft focus på, hvordan de kunne sikre en faglig udvikling i hjemmeundervisningen. Det vil vise sig, om det har båret frugt. Klassen har haft møder med klasselæreren på Hangouts Meet, som har fungeret tilfredsstillende.
Min datter har samtidigt arbejdet med målene fra julemærkehjemmet omkring kost og motion. To uger inde i karantænen fik vi dog besked om, at alle børn får deres ophold tilbage på julemærkehjemmet, når Danmark åbner igen.
Det værste har været at undvære venner. Især da hun fandt ud af, at andre havde haft lege aftaler. Så nu har hun leget med en klassekammerat, hvor de cyklede ned til legepladsen på havnen i Nyborg. Fritidsaktiviteterne er meget svære at undvære. Min datter har holdt elektronisk kontakt med en af pigerne fra rideholdet og også en fra spejderne. Desuden cykler hun sommetider op på rideskolen og snakker lidt med hesten, men det er svært, for hun kommer til at savne det så meget mere.
Heldigvis har vejret været godt, så vi har været ude med hunden ved stranden og på småture rundt på Fyn med madpakke og te.
Vi har mødtes med vores store datter som arrangerede spisning i parken nær hendes bolig i Odense. Hun og vores store søn har været her til spisning et par gange i løbet af corona-tiden.
Vi har mest brugt tid på hunden og på at kede os. Min datter har set de samme serier på Viaplay og Netflix tre gange. Det er vidst i vore dage den ultimative kedsomhed. Desuden tegner hun meget.
Min mand blev fyret p.g.a. nedlukningen og er netop startet så småt op igen, så vores hverdag nærmer sig normalen. (Det er svært at få intimt samliv til at foregå, når man har en teenager hjemme hele tiden og bor meget småt med tynde vægge og døre)
Det var lidt svært, at 5.klasse, som min datters veninde går i, skulle starte men ikke 6. klasse. Jeg er bare taknemmelig for, at hun ikke er i en eksamens-årgang. Vores store søn, som er i gang med kokkeuddannelsen, får en anderledes eksamen og kan i hvert fald ikke holde det svendegilde, han ellers havde planlagt.
Jeg er også meget glad for, at dette ikke foregik, da alle børnene boede hjemme. Jeg tænkte meget på familier med små børn, før genåbningen startede. Især udsatte familier har jeg haft i tankerne, for hvornår er en familie udsat? Når samfundet opfatter dem som udsatte, eller når de selv opfatter sig som udsatte? Jeg har selv haft opfattet mig som udsat. Min store datter er i en børnehave, hvor et af børnene fortæller, at det har været “svært at være hjemme når far er sur.”
Jeg har fuld tillid til, at genåbningen af Danmark foregår forsvarligt. På skolen bliver der naturligvis nogle udfordringer, men jeg tænker, at det nok skal gå. Alle er interesserede i at passe på hinanden, og fremover vil det naturligvis være vigtigt med håndhygiejne men mindst lige så vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man er syg.
Jeg er glad for at regeringen handlede resolut på denne trussel. Omend jeg måske synes, det har været lige strikst nok. Heldigvis bor jeg ikke i USA.
Min bror bor i Spanien, og han og hustruen har klaret det uden at få sygdommen. Han bliver standset af politiet, når han tager ud for at købe ind. De vil sikre sig, at man benytter den nærmeste indkøbsmulighed.
Jeg har hørt, at i Sverige er cafeer og barer åbne igennem alt dette. Måske kan man fremover sammenligne og se, hvem der er kommet bedst over krisen?
Jeg håber, at alle kommer styrkede ud på den anden side af dette.
Økonomien bliver dog spændende at følge herefter. Hvad vælger man at prioritere efter dette?
Igen; mange tak for denne opfordring!
Venligst fra forælder på Refsvindinge Friskole