Dokumentation COVID-19
Emma Hanning, der går i 9. kl. på Bregninge Bjergsted Friskole blev den allerførste til at svare på spørgsmålene om skole og coronatid – TUSIND TAK Emma for dine fine og åbne svar!
Spørgsmålene er forkortet her, men ikke Emmas svar.
Hvordan var din første reaktion, da du fandt ud af, at du ikke skulle i skole?
Jeg synes, at det var pænt nederen, da jeg gerne ville i skole, og jeg savner min klasse og mine lærere. Og jeg savner det fællesskab, der var i klassen, og alle de ting vi lavede i skolen sammen.
Hvordan er det at blive undervist digitalt?
Jeg synes, at det er meget anderledes at blive undervist på den måde, og jeg synes, at det er pænt nederen, fordi jeg ikke rigtig kan følge med, når vi bliver undervist på denne her måde.
Fortæl om de opgaver, du har fået?
Jeg synes, at nogle af de opgaver, vi får, er okay spændende, men nogle af dem er også meget anderledes. Jeg synes, at der er for mange opgaver i nogle af fagene, men jeg synes, at det er meget passende i dansk.
Er der mange opgaver i de digitale ”lærebøger, og hvordan at sidde alene?”
Jeg har det fint nok med at sidde selv og løse dem, og jeg synes ikke rigtig, der er mange opgaver. Men nogle gange laver vi også gruppearbejde, og det synes jeg, fungerer fint.
Hvordan ”snakker” du med dine lærere?
Vi snakker over et program, der hedder Zoom, og vi møder hinanden hver morgen. Men nu skal vi til at begynder med at mødes på Microsoft Teams, fordi Zoom ikke er sikkert.
Hvordan takler du det, når du går i stå i en opgave?
Jeg ringer enten til nogle fra min klasse, spørger min mor eller ringer til min lærer, så hun kan forklare det for mig.
Hvad savner du mest fra din normale hverdag?
Jeg savner at være sammen med mine venner oppe i skolen. Men jeg mødes stadig med mine venner i fritiden, og vi holder afstand og er ikke over 10 mennesker.
Hvordan er din hverdag forløbet?
Jeg laver nogle af mine lektier om dagen, og så nogle af dem om aftenen. Jeg snakker nærmest aldrig med mine venner digitalt.
Hvad er sværest ved at være næsten isoleret i coronatiden?
Jeg synes, at det er begyndt at blive kedeligt at være sammen med min familie hele tiden, og jeg er ikke bange for at blive smittet.
Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig fra coronatiden?
At jeg stadig må se mine venner, og jeg tænker, at folk kunne tage corona lidt mere seriøst, for så ville det hele nok skulle komme til at gå.
Hilsen fra Emma Hanning, 9. klasse på Bregninge Bjergsted Friskole