På 1. skoledag efter åbningen onsdag den 15-4-2020 fortalte børnene i 1.a på Odense Friskole følgende om tiden derhjemme:
Beretningerne er indsendt til Friskolearkivet af Lisbeth Riis-Søndergaard, der er klasselærer for Mie Riis Glintborg.
Frederik: har været i nødpasning hver dag, hvor de har fået popcorn og slik. Han har været meget udenfor og lege. Han har tilbragt påsken med mor, far og farmor.
Luca: har været lidt på skift hos mor, far og mormor. Har været på legeplads og har arbejdet lidt i haven. Brugt meget tid med mor og far, da de er hjemme fra arbejde.
Sophia: Har haft det meget sjovt og har holdt fødselsdag. Har også været til fødselsdag. Hun har skrevet dagbog hver dag og lavet kreative ting. Hun har været på påskehare-jagt og lavet bål hos farfar og farmor.
Albert: Har virkelig kedet sig og har savnet sine venner. Han synes ikke man har snakket om andet end corona derhjemme. Han har set meget fjernsyn, og har fået fredagsslik med mor og far. Han har ikke glædet sig til at komme i skole igen.
William: Har ikke været bange for corona og har haft udendørs legeaftaler i løbet af tiden derhjemme. Han har fået en ny playstation, men har også skullet lave en del skolearbejde. Det var dog lidt svært, når man ikke kunne spørge læreren om hjælp.
Nina: har skændtes med sin storesøster, men har ellers haft det godt. Har fejret påske med familien.
Mads H: har skrevet dagbog og har lavet mange andre ting derhjemme, – både med sig selv og med sin bror. Han har været i sommerhus og holdt påske der.
Vera: har været hjemme med sin familie – far har arbejdet. De har været frem og tilbage i deres sommerhus, og hun har malet meget. Hun har tænkt sig at give et af sine værker til Helena. Hun har også fået lavet skolearbejde derhjemme.
Magne: Har også kedet sig meget. Han har lavet lektier hver formiddag og leget om eftermiddagen.
Clara: har opdaget en fuglerede i haven og har fulgt fuglene og æggene tæt på. Hun har haft hjemmeskole hver dag, helt fra morgenstunden. Noget har været nemt, og noget har været svært.
Carl-Rasmus: har leget med lillebror og har været i nødpasning hver dag.
Rachel: er flyttet i sommerhus. Hun synes det har været godt at være hjemme, men også en smule kedeligt. Hun har lavet lektier derhjemme.
Sif: har været i nødpasning hver dag – ved ikke helt, hvad hun synes om det. Ellers har hun leget med sin storesøster.
Dicte: har skændtes med lillebror og har også fået en ny lillebror, den dag vi skulle starte i skolen igen. Hun har fået påskeæg hver dag i påsken og har lavet lektier derhjemme.
Lasse: har hygget sig med storesøster og har også lavet lektier. Han har fejret påske hjemme.
Nicoline: har haft fødselsdag og fået mange gaver. På fødselsdagen var hun på en meget sjov skattejagt i kolonihaven, og skatten var gravet ned. Hun har lavet lektier, som var nemme.
Mathias: har spillet meget FIFA med far – og vundet over ham. Han har også lavet skolearbejde, som var nemt.
Helena: ved ikke helt hvordan hun har haft det. Hun har kedet sig og har ikke holdt påske. Hun har lavet lektier, som var nemme nok at finde ud af.