Sæby Hallenslev Friskole, elev Catalina Bak Hald, 8. klasse
Catalina Bak Hald 14 år Gørlev Vestsjælland
Min hverdag ser så meget anderledes ud end for to måneder siden. Jeg husker tydeligt onsdag aften d. 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Jeg var til træning på min danseskole den onsdag, da alles mobiler pludselig begyndte at tikke ind med beskeder.
Vi havde selvfølgelig allesammen hørt om, at der var kommet en epidemi ved navnet Corona, og at den var begyndt at sprede sig fra Wuhan i Kina og til andre lande i Europa. Det virkede surrealistisk, at Danmark nu skulle lukkes ned, og at vi alle skulle blive hjemme og ikke skulle tage i skole næste dag.
Den næste dag kunne vi komme forbi skolen og hente nogle af vores ting, så jeg tog derhen for at hente nogle bøger. Det var så underligt at være på en næsten helt tom skole og vide, at jeg ikke skulle komme der i det næste stykke tid. Den dag så jeg ingen fra min klasse, jeg så kun et par lærere, som skulle holde møde for at finde ud af, hvordan undervisningen nu skulle foregå.
Den første tid med nedlukningen af Danmark var der mange pressemøder, hvor der hele tiden blev strammet lidt på, hvad man måtte, og hvad man helst skulle undgå. Jeg fik et lidt underligt forhold til nyheder generelt, alt handlede kun om Corona, jeg blev mættet af at høre om det og undrede mig over, hvor alle de andre nyheder, vi normalt hører om som f.eks. urolighederne i Mellemøsten, blev af. Pludselig var der i fjernsynet hyppige indslag og oplysningskampagner om Corona med alt fra spørgsmål fra seerne og om korrekt håndvask.
Der kom et forbud på forsamlinger over 10 personer, og vi unge skulle skrue ned for besøgene hos bedsteforældre, helst holde en afstand på 2 meter og vi skulle mest mulig undgå håndtryk, kys og kram på grund af smitterisikoen. Det var svært i starten, at man ikke måtte besøge sine bedsteforældre, fordi vi kunne have Corona, uden at vi vidste det og risikere at smitte dem.
Jeg er ikke bange for selv at få Corona, men jeg er mere bange for, at min farfar skal få det og vide, at det måske var mig som har smittet ham, hvis jeg besøger ham.
Alle større arrangementer er aflyst på grund af Corona. Det er lidt trist, fordi jeg skulle have været til Camila Cabello koncert i Royal Arena med en af mine veninder. Jeg havde også glædet mig til to store danseturneringer, som mit dansehold og jeg havde trænet utrolig meget op til. Vi skulle have været til Danmarksmesterskaberne og Sjællandsmesterskaberne i hiphop, og jeg havde virkelig også glædet mig til at få 10 års diplom ved vores store sæsonafslutning. Også sammenkomster, fødselsdage og konfirmationer i min familie er blevet flyttet på grund af Corona, hvor langt ude i fremtiden det bliver, ved jeg ikke, og det er en mærkelig tanke at forholde sig til.
I tiden hjemme under Corona, er jeg begyndt at løbe sammen med min søster, og jeg sørger selvfølgelig også for at holde min dans ved lige. Vi har på mit dansehold lavet en træningschallenge, hvor vi skal træne to gange om dagen, om morgenen er det Tabata-træning og om eftermiddagen er det styrke- og smidighedstræning. Det går på skift med at lægge en træning op på vores Facebookgruppe. Det hjælper virkelig på sammenholdet og kontakten til mine dansevenner, fordi vi har noget at være fælles om, selvom vi er fra hinanden.
Jeg holder utroligt meget af at danse, og jeg føler at en halvdel af mig mangler nu, hvor jeg ikke kan komme til dans og ikke har været til det i virkelig lang tid. Jeg savner ubeskriveligt meget at danse, jeg savner min danselærer og alle de andre fra mit hold fordi, at for mig er dans mit eget frirum, hvor jeg kan udtrykke mig kropsligt uden ord til musik og være mig selv. Så for mig er det rigtig svært at gå derhjemme under Coronakrisen og ikke kan gøre det, jeg virkelig elsker.
De første to uger med nødundervisning kom der ikke så mange lektier, og derfor læste jeg en masse bøger for at beskæftige mig selv. Jeg har en søster, som går i gymnasiet, og hun har hele tiden onlineundervisning, så jeg må tage hensyn og ikke forstyrre hende. Det sværeste ved at have nødundervisning er, at man ikke kan få samme hjælp fra lærerne, ens koncentrationsevne er ikke, som den er, når man er i skolen, og man bliver hurtigt træt af at sidde foran computeren hele tiden. Jeg er lidt misundelig på min søsters onlineundervisning, fordi hun har meget mere kontakt med hendes lærer og hendes venner end jeg har mulighed for med mine. At høre min søster og hendes klasse være fælles om opgaveløsninger og at kunne grine og fjolle med hinanden, det at de kan være sammen selvom de er hver for sig, får mig til at føle mig ensom og indespærret. Jeg har en veninde, som er hjemme fra efterskole og som ikke boer særligt langt fra mig, men vi kan ikke hænge ud eller gå en tur sammen, fordi vores nødundervisning ikke ligger på samme tidspunkt.
På den lyse side ved at vi blev sendt hjem er, at jeg de to første uger havde mere tid sammen med min familie
Corona påvirkede mine forældres arbejde forskelligt. Min mor er som pædagog offentligt ansat, og hun skulle arbejde hjemmefra med skriftligt arbejde. Min far er som elektriker privatansat, og han kunne stadig godt komme på arbejde. De første fjorten dage med nødundervisning og hjemmearbejde sad vi alle tre med hver vores computer, og vi fandt en ny og anderledes hverdag med hygge om morgenmad, te, smoothies og lækre frokoster. Dette var hyggeligt og rart, og jeg savnede bestemt ikke en madpakke i den tid. Min far og mor blev begge bedt om, at afvikle ferie og afspadsering, og være klar til igen at arbejde efter påsken.
Min familie skulle have brugt påsken til at tage på ferie i vores nye campingvogn, men Corona kom på tværs, og dette blev derfor ikke muligt. I stedet hyggede vi med at spille spil og sove i den nye campingvogn hjemme i vores indkørsel. Corona har for min familie og mig givet os tid sammen, vi har grinet, vi har gået ture og hygget med god mad. I Coronatiden er jeg begyndt at værdsætte de små ting mere end jeg gjorde i en normal hverdag. Jeg værdsætter nu mere lørdag morgens avisomdeling sammen med min far, som jeg ellers plejede at hade, fordi jeg skal tidligt op. Nu ser jeg vores morgentur som noget rart, hvor vi får snakket, mens vi kommer rundt i en stille og sovende by, køber morgenbrød og tager hjem for at spise sammen med resten af familien.
Inden Corona var jeg begyndt at hade mit fritidsjob som avisbud, men efter Corona har påvirket min hverdag, er jeg begyndt at blive utroligt glad for det, fordi jeg får en pause fra computeren og alle lektierne. Det er dejligt at komme ud og få noget frisk luft og hilse på nogle af de søde og rare gamle mennesker, som jeg giver avis. Jeg kan også mærke, at det har gjort dem glade at se, at jeg kommer med deres avis, og at vi stadig kan hilse på hinanden på afstand trods Corona.
Corona bærer en masse uvished med sig, jeg ved endnu ikke, hvornår jeg kan komme i skole, se mine venner eller komme til dans igen, og jeg er urolig for, hvor meget af sommeren 2020, som vil være påvirket af Corona. Jeg håber på at få min normale hverdag tilbage, og igen at jeg snart må besøge og kramme mine venner og familie.
