‘Han døde, det er sandt;
men Feberen ham forlod.
(Doktor Blok, Om børneskolen, 1850)
Det er med en vis begejstring, man kaster sig over Pædagogisk orientering nr. 5 – netop fordi overskriften er Christen Kold. For så meget pædagogik har man jo heller ikke fra Kolds hånd. Til gengæld findes størstedelen i denne lille bog, og her finder man da også Om børneskolen, der så vidt vides det længste sammenhængende pædagogiske skrift fra Kold med sine 20 sider.
Udover ‘Om børneskolen’ der på mange måder er særdeles oplivende læsning, er der også Kolds andre små indlæg: Almue-friskole, Forældre-børn, Uddrag af redegørelse til provst Heiberg, 1853, Kolds forklaring af sit højskolesyn til Rasmus Hansen, Vejstrup, 1855, Vennemødetalen 1866 og Plan til en højere folkeskole i Ryslinge, 1851.
Der er flere formuleringer der kan overraske undervejs i læsningen. I brev til P.K. Algreen, 1849 handler det om at søge arbejde som huslærer, økonomi og andet. Herefter fortæller Kold om, hvem der skolen især kan gavne, og det er åbenbart slet ikke alle:
De folk, hvis børn jeg nærmest har tænkt på, er naturligvis de opvakte og navnlig de mere oplyste iblandt dem, f.eks. Poul Rasmussen i Sanderum, dels, fordi disse folk nærmest skulle gøre noget for deres børn, dels fordi børnene medbringe fra sådanne huse begreb om et slags liv og derfor lettere medtager livet også i andre retninger.
Der er også et brev fra Kold til en friskolelærer der overvejer at søge job i almueskolen, og som derfor skal bringes tilbage på sporet – og også her mere end antydes, at der er børn, som det ikke kan betale sig at sende i skole:
… Jeg kender den offentlige skole, og jeg kender Dem med. Nu skal jeg sige Dem nogle af vanskelighederne ved den skole.
For det første er der de dårlige hjem, der bryder alt det ned, som De bygger op. Dem kommer De ingen vegne med. Men børnene derfra, de stakler, dem er de nødt til at have i skolen. De skal få mennesker ud af dem, og De skal hjælpe dem frem i deres kristendom. Tror De, at De magter det? Nej, det tror De ikke. De bliver træt og dernæst hård og kold, utålmodig og håbløs. Og Deres ord bliver som De selv. De synes snart, at riset er det eneste, som hjælper, og da er De færdig med børnene.
For det andet har De præsten over dem og provsten, biskoppen og andre, der vil have det, som det altid har været og aldrig en smule anderledes. Hvis De vil prøve at redde livet i skolen, så falder de straks over Dem. Finder De på det allermindste nyt, som, De tror, kan hjælpe børnene, så har De myndighederne over Dem, det kan De stole på.
Men nu Friskolen. Her er vi så godt som uden for al den elendighed, jeg har talt om, både de vanskelige hjem, de forsømte børn, og de høje herrer, som siger nej, nej. Derfor er friskolen den eneste mulighed for at skabe liv i den danske børneskole. Den hviler på sandhedsgrund, på de gode hjem med en fader og en moder, der føler ansvaret for deres børn. Her må vi hjælpe med alle vore kræfter, alle som kan. Når det bare er ærligt, det lidt, vi gør, så vokser vi med tiden. Vi tjener en rig og stærk husbond.
(fra Andreas Austlid ‘Christen Kold’)
Som nævnt er ‘Om børneskolen’ en del af bogen, og her møder vi blandt andet de citater Kold sendte videre ned gennem den pædagogiske historie:
Staten tog ungerne, friskolen førte dem tilbage til forældrene:
Børneopdragelsen er forældrenes sag. Dette ansvar må staten ikke tage fra rette vedkommende, og fader og moder må ikke skyde det fra sig.
Der er masser af ting, man kunne citere Kold for, men der er også udtalelser, som vi måske har glemt i dagens børneskole:
De fleste børn lærer at læse alt for tidligt. Måtte de små høre i nogle år, førend de begynder at læse, så skulle De se en slægt vokse op, som kunne tro og handle.
Kold har været en entusiastisk pædagogisk tænker. Måske burde vi stadigt lytte og i hvert fald sørge for, at fortællingen var en del af skolegangen de første år.
Pædagogisk orientering 5. Redaktion B.B. Lillelund og Harald Sørensen
Christen Kold 2
Udvalgte tekster
ved Johannes Hagemann og Harald Sørensen
125 sider
G.E.C. Gads Forlag
Udgivet: 1967
