I de senere år har jeg arbejdet som frivillig på Friskolearkivet i Ollerup, og her kom samtalen en dag til at dreje sig om en ikke usædvanlig bemærkning fra folk, der henvender sig til arkivet. Hvorfor findes der ikke nyere oversigtslitteratur om friskolerne, for der må dog have været mange flere friskoler end beskrevet i Anker Ankerstrøms 3-bindsværk fra 1946 – 1949? Bemærkningen falder typisk, når der er spurgt om en skole, som arkivet ikke umiddelbart har haft kendskab til. Resultatet af denne samtale blev en aftale om, at vi skulle forsøge at få registreret alle de friskoler, der har eksisteret i tidens løb, og jeg påtog mig opgaven for skoler oprettet før 1949.
Ankerstrøm fik indsamlet oplysninger om ca. 269 friskoler ved hjælp af et stort netværk blandt friskolefolk, der søgte i gamle tidsskrifter, henvendte sig til de daværende skoler og opsøgte tidligere elever, forældre samt ansatte. Bind 3 er den egentlige skoleregistrant, men det var mit udgangspunkt, at jeg ville undgå en tilsvarende mængde personoplysninger. Det skulle dreje sig om skolerne, og det er tilnærmelsesvis overholdt, men ikke så konsekvent som oprindelig forudsat. Jeg opdagede nemlig, at mange skoler var svære at finde oplysninger om, medmindre man gav sig til at søge efter personer, der kunne have forbindelse til en skole, man kendte navnet på. Det var også min hensigt, at skolerne kun skulle registreres med ganske kortfattede oplysninger, og det er også nogenlunde overholdt, men i de tilfælde hvor det lykkedes at finde en del oplysninger om hidtil ubeskrevne skoler, er omtalen jævnligt blevet mere omfattende. Man skal altså ikke regne med, at de registrerede friskoler er omtalt grundigt. Efter hver omtale findes imidlertid oplysninger om de væsentligste kilder, der er anvendt.
Da Ankerstrøms bogværk fremkom, blev det udsat for en del kritik, eftersom man lokalt hyppigt kunne finde fejl eller unøjagtigheder i beskrivelsen af skolerne. Så vidt muligt har jeg derfor kontrolleret Ankerstrøms oplysninger, og der findes afgjort en del unøjagtigheder, men det må også fastslås, at mange af hans skoleoplysninger er unikke i den forstand, at der ellers kun kan findes nogle få sporadiske spor efter flere skoler i hans værk. Jeg er bevidst om, at der også må forventes kritik af mine beskrivelser, selv om jeg har forsøgt at forstå kildernes oplysninger, som desværre ofte forudsætter et lokalkendskab. Registranten er derimod ikke blevet så fuldstændig, at den dækker alle skoler. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om alle, og selv om friskolebegrebet er anvendt i bred betydning, er en del skoler også frasorteret. Det drejer sig typisk om pogeskoler (private forskoler) og private skoler, der savner alle karakteristika for en friskole. Indtil 1946 var den formelle betegnelse ’privatskoler’ uanset, hvad skolen måtte kalde sig selv, og det indebærer naturligvis en grundig granskning i hvert enkelt tilfælde. Noget tyder desuden på, at der har været ganske mange små hjemskoler, hvor et par familier har været fælles om en huslærer. Disse er i eftertiden også blevet kaldt friskoler, selv om de i samtiden ikke har været regnet som skoler, men som fælles hjemmeundervisning.
Med de beskrevne undtagelser tør jeg dog antage, at hovedparten af de ældre friskoler hermed er registreret og derfor med stor sikkerhed kan danne basis for en videre bearbejdning. Denne registrant giver for første gang en omfattende oversigt til belysning af friskolernes fremkomst i Danmark.