Sæby Hallenslev Friskole, elev Magnus Nielsen, 9. klasse
2020 mareridtet – min hverdag under COVID – 19
Min oplevelse under corona er meget blandet, for det er lidt fedt ikke at være i skole, men det er også nederen, at man må ikke se sine venner/ familien. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke set mine venner i nogen tid nu, da jeg tog på ferie inden Danmark lukkede ned.
Min hverdag er ligesom hvis jeg skulle i skole, jeg står på kl 8:15 og gøre min stand, tager tøj, spiser morgenmad og runder lige badeværelset. Det tager omkring 1 time. Bagefter går jeg ind og tænder computeren og tjekker min mail, og så går jeg i gang med at lave lektier indtil kl er 12:00 , for så skal jeg på arbejde, men det er ikke alle dage jeg arbejder, så nogle gange sidder jeg indtil kl 13:00, derefter går jeg ud og laver noget lækkert frokost. Når jeg har spist og har sundet mig går jeg ind på mit værelse hen til computeren, for at se om der er kommet nogle nye lektier eller jeg har glemt noget. Når jeg har lavet det hele og har et overblik, så ringer til nogle af mine venner og hører dem om vi skal spille (hvis de altså er færdige med deres lektier) Når kl. rammer 16:15 kommer min mor hjem fra arbejdet. Hun kommer ind på mit værelse og spørger, om jeg er færdig med lektierne. Klokken 18:30 er der mad på bordet, mor kommer ind og siger, at der er mad. Vi sidder alle ved bordet og hyggesnakker lidt om, hvad vi hver især har lavet i dag. Når vi har ryddet af bordet spørger jeg lige min mor om jeg skal hjælpe med noget eller hun vil have noget. Og hvis der ikke er noget, går jeg hen på værelset og spiller eller ser en film. Klokken 22:30 går jeg ind til min mor for at se hvad hun laver, hun siger så til mig, at jeg skal i senest i seng når kl er 23:00. Når nu klokken rammer 23 kommer min mor ind og siger: ”Vi går i seng for der venter en dag i morgen”.
Arbejde
Jeg møder ind på arbejde kl 12:00, og går ind og henter mine ting, som jeg skal bruge fx kniv, blyant og tommestok, handsker og min jakke, bagefter går jeg ud på pladsen og finder en medarbejder og hører ham, om der er noget jeg kan lave, men til at starte med, går jeg en runde for at tømme skraldespande og sætte nye poser ind. Nogle gange kommer der træ hjem, som jeg sætter på plads, andre gange skal jeg ned bagved og fjerne pinde og feje.
Jeg kan godt mærke, når jeg går rundt og hjælper andre, at det er gang i den, for nu går alle hjemme, så kan de lave deres små projekter færdig eller gå i gang med et nyt. Og nu hvor corona er i Danmark, kan jeg godt mærke på mig selv, at jeg har fået flere arbejdstider, men det er også godt, så tjener jeg flere penge. Men nogle gange er det meget stressende at tænke både på skole og arbejde. Når klokken er 17:10 får jeg fri og kører hjem, går i bad, spiser aftensmad og går ind på mit værelse.
I det offentlige rum
Den måde jeg følger med i hvordan COVID 19 udvikler sig, er ved at jeg ser nyhederne og læser på nettet om, hvad der sker Danmark og verden. Også om nogle laboratorier er ved at komme på en vaccine mod corona. Jeg tænker meget over om andre i EU lande kan klare sig, om de kan holde virussen nede. Jeg synes, at danskerne tager den er her virus pænt, og de gør som de har fået besked på. De er gode til at rette sig efter reglerne, som regeringen har lavet for at holde smitten nede, men jeg troede ikke, at vi ville være lukket ned i så lang tid, som vi har været nu. Jeg troede måske kun at det ville vare 2-3 uger, men det var det ikke.
Min oplevelse af landet efter vi er lukket ned er, at der ikke er sket noget, jeg lægger rigtig meget mærke til, fordi jeg er blevet bedt om være udenfor plus jeg arbejder, så jeg hører og snakker nogle gange med andre mennesker.
Hjemmeundervisning
Da jeg hørte, at vi havde corona her i Danmark, så tænkte jeg med det samme, at vi ikke kommer i skole, men at vi skal laver undervisning der hjemme i stedet for.
Statsministeren sagde på et pressemøde, at hun ville lukke Danmark ned i ca 14 dage og så ville vi få en opdatering.
Hver dag går jeg ind og kigger på min skoleside for at se, om vi har fået noget nyt for. Ellers så fortsætter jeg, hvor jeg slap. Når jeg er færdig med lektierne, så går jeg ind og kigger på de nye, som vi måske fik eller hvis jeg mangler at lave noget. Jeg er på skolesiden fra klokken 8:20-10:15 hver dag, og hvis nu man sidder fast i en opgave, og man har brug for lærerens hjælp, så kan man ringe/skrive til dem, og så får man nemlig hurtig besked fra læreren.
Jeg synes det er meget dejligt, at man kan have undervisning derhjemme, og hvis man har brug for hjælp står læreren til tjeneste, og at man kan få ro, plus nu behøver man heller ikke at stresse så meget med at lave lektierne.
Fællesskab på afstand
Det sværeste ved at være isoleret er, at man ikke kan være sammen med sine venner, og lave noget sjovt og hyggeligt som fx. at kan komme til nogle koncerter, eller tage hjem til hinanden og spise og spille. Det savner jeg rigtig meget, det bliver meget kedeligt, når man er sammen med de samme hele tiden, ikke noget galt i det, men man bliver træt af det i længden. Den måde jeg holder kontakt med mine venner på, er at vi sidder og laver lektier og spiller sammen, eller hører nogen venner, om de vil med ud at køre en tur.
Nutidens corona
Der er også noget jeg har tænkt på, og det er hvordan corona kommer til at sprede sig, når vi åbner igen, jeg forestiller mig, at der kommer til at være meget smitte igennem luften. Jeg tror ikke, at det kommer ved, at vi rører på forskellige ting. Jeg synes, at alle skulle tjekkes for corona selvom de ikke har det, men bare for at være på den sikre side, for når man har haft corona, er det meget sjældent at få den igen.
Jeg har også tænkt på, om jeg har haft COVID-19 og det tænker jeg på fordi, der er nogen der siger, at hvis man har haft det, så kan man ikke få det igen, og det kunne være rart at vide, for så kunne man være sikker på, at man ikke tog det med hjem eller hen til andre.
Fremtiden med corna
Jeg tænker, at forskerne finder en vaccine som kan feje corona helt væk.
Men vi har da lært noget af den her tid med sygdom, og hvad den kan medføre. Jeg tror mange vil kigge tilbage, for at se hvor voldsom en virus kan være, måske bedsteforældre som levede i 2020 vil fortælle deres gudbarn historien.
