Ph.d. studerende cand.theol. Ulrik Overgaard, Århus Universitet, er godt i gang med sit forskningsprojekt. Videnscenteret har store forventninger til forskningen på dette område, da det er nødvendigt at få dokumentation, der kan give anledning til selvransagelse, og til synliggørelse af de frie skolers betydning – set både i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Den formelle baggrund for stipendiet
Videns- og studiecenter for Fri Skole slog i 2003 i samarbejde med Forskerskolen RIK, Center for Grundtvigstudier (begge Århus universitet), Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole i Ollerup og en række organisationer og institutioner med tilknytning til den grundtvigske bevægelse et Ph.d.-stipendium op. Stipendiet er en del af forskningsprojektet Folkelige bevægelser og den grundtvigske kulturarv i Norden ved årtusindskiftet ved Århus Universitet, der er bygget op omkring udarbejdelsen af 4 antologier og 4 ph.d.-afhandlinger, hvoraf det pågældende stipendium er det første.
Stipendiets tema er en historisk og aktuel belysning af den grundtvig-koldske skoletradition i dens sammenhæng med folkelige miljøer og organisationer og kirkelige sammenhænge, og undersøgelsen indbefatter studier i det materiale, der befinder sig på Videns- og Studiecenterets arkiv og bibliotek.
Cand. theol. Ulrik Overgaard tiltrådte pr. 15. dec. 2003 det pågældende stipendium. Han vil yde bistand til bibliotekets arbejde ved at virke som faglig konsulent for de forsknings- og studiemiljøer, der opstår omkring centeret, og han vil tillige som lærer være tilknyttet Den Frie Lærerskoles Diplomuddannelse i den grundtvig-koldske pædagogik.
Projektets anledning: Grundtvig i krise
I løbet af det 19. årh. tilførte N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Christen M. Kold (1816-1870) den den danske grundskoletradition et ganske enestående særpræg. Gennem tankerne om det levende ord, om vekselvirkningen mellem lærer og elev, som altid måtte være levende munter og interesseret, og ikke mindst om det historisk-poetiske og den universal-historiske vidskab lagde Grundtvig fundamentet til, at Kold kunne formulere den fortællepædagogik, og som har været så kendetegnende for de grundtvig-koldske friskoler lige siden. Dette enestående særpræg, hvor barnet blev set som et helt menneske, der skulle respekteres som et selvstændigt og unikt individ, rakte videre end blot til den grundtvig-koldske horisont og må i dag betragtes som et vigtigt fundament for den danske folkeskoles værdigrundlag. Ja, selv i en international sammenhæng er der både i Europa og i den 3. verden i dag stor interesse for de grundtvig-koldske skoletanker.
Det har imidlertid været hævdet, at de grundtvig-koldske skoletanker efterhånden er så indarbejdede i den danske skoletradition, at Grundtvigs oplysningsprojekt må betragtes som fuldført. Som en følge deraf hævdes det, at begreber som livsoplysning, livslang læring, frisind og myndiggørelse af individet i dag er selvfølgelige og uinteressante, mens temaer som det forpligtende fællesskab og den nationale identitet ligefremt menes at være forældede og derfor uinteressante i løsningen af de åbne spørgsmål omkring det postmoderne menneskes problemer med individualisering, eksistentiel fremmedgørelse og isolation.
Det er imidlertid Ulrik Overgaards tese, at at den grundtvig-koldske grundskoletanke og det bagvedliggende menneskesyn om, at mennesket må være sig selv – men ikke sig selv nok, også vil være en nyttig ledesnor i et fremtidigt postmodernistisk samfund. De er således hverken forældede eller selvfølgelige. Kritikken betyder imidlertid på den ene side, at det er nødvendigt at nytænke det grundtvig-koldske menneskesyn, fællesskabs-tænkningen, pædagogikken osv., så de bliver mere nutidige. På den anden side må der samtidigt holdes fast i de centrale værdier i den grundtvig-koldske pædagogik, således at også de nutidige sociologiske og pædagogiske tanker om individualisering, globalisering og eksistenspædagogik reformuleres, når de bliver set igennem den grundtvig-koldske optik. Der skal altså med et grundtvigsk udtryk ske en vekselvirkning !
Projektets titel
Den Grundtvig-koldske grundskolepædagogik i dens relation til kristen livsforståelse – en undersøgelse af de grundtvig-koldske skoletanker og deres relevans i en nutidig postmoderne pædagogisk-sociologisk sammenhæng.
Selve projektet
Det pågældende Ph.d.-projekts kerne er således en undersøgelse af, om – og i givet fald hvordan – de grundtvig-koldske skoletanker er relevante i en nutidig postmodernistisk pædagogisk–sociologisk sammenhæng. Denne undersøgelse inddeles i 3 hoveddele.
For det første må der foretages en grundig historisk analyse af de grundtvig-koldske skoletanker, der gør rede for, hvordan disse tanker opstod, hvilke bestanddele de bestod af, og hvordan de er blevet brugt i praksis. Analysen må således både indeholde en historisk undersøgelse af Grundtvigs tanker, af Kolds fortolkninger af disse og en diskussion af omverdenens reception af disse tanker.
På dette historiske grundlag må der dernæst anlægges en systematisk indfaldsvinkel, således at afhandlingens kerne bliver en systematisk-komparativ analyse af de grundtvig-koldske skoletanker og deres relation til den pædagogiske og sociologiske kontekst, som de i dag fortolkes ind i. På det pædagogiske område må analysen både beskæftige sig med pædagogiske tænkere (bl.a. P. Ricoeur) og med pædagogiske hovedlinjer i de europæiske skoletraditioner. Endeligt må nyere temaer som f.eks. narrativ pædagogik og livslang læring inddrages, da de er yderst sammenlignelige med den grundtvig-koldske fortællepædagogik, vekselvirkningsbegrebet og tanken om den mosaisk-kristelige grund-anskuelse af menneskelivet.
På det sociologiske område må den kristne ontologi og antropologi og ikke mindst det syn på mennesket og dets relationer til medmennesket og omverdenen, som Grundtvig og Kold stod for, sammenlignes med moderne sociologiske teorier. I denne sammenligning er det konstruktivt at inddrage forskellige tolkninger af diskursbegrebet (f.eks. H.-G. Gadamer, J. Habermas og M. Foucault), A. Giddens kritik af moderniteten og U. Becks dertil knyttede teorier om “det refleksive moderne risikosamfund”. Endeligt kan også F. Tönnies´ tanker om det forpligtende fællesskab – som er meget relevante i en sammenligning med Grundtvig og Kold – tilføje projekter klargørende aspekter.
Endeligt er undersøgelsens tredje hoveddel en både kvalitativ og kvantitativ empirisk analyse af forholdene omkring den grundtvig-koldske skoletradition og dens sammenhæng med folkelige miljøer som f.eks. højskole og andelsbevægelse og grundtvigske valgmenigheder. Denne undersøgelse må gennemføres for at klarlægge, om de i den systematiske analyse opnåede resultater også reflekteres i den konkrete virkelighed, og for at sikre, at det fremtidige arbejde med de grundtvig-koldske skoletanker ikke blot rettes ind efter de teoretiske konklusioner men tillige tilføres en pragmatisk dimension, der kan højne det samlede projekts relevans i en konkret grundtvigsk kontekst