Friskoler i ny belysning
Observationer på baggrund af 505 friskoler oprettet i årene 1839-1949
I Friskolearkivet har vi igennem årene ofte fået spørgsmålet: “Hvor mange friskoler, har der været i Danmark igennem alle årene for friskolernes historie?”. Og da Cecil Christensen tog opgaven med besvarelse af dette komplekse spørgsmål på sig, så kunne det ikke være placeret i bedre hænder.
Cecil Christensen har igennem de seneste godt 3 år arbejdet med en registrant over oprettede friskoler i årene 1839-1949, i alt 505 skoler er beskrevet i registranten, hvilket imidlertid bare er et tal, der i sig selv ikke fortæller noget – men alligevel…
Projektet er det grundigste arbejde over oprettelse af friskoler nogensinde! Og I kan glæde jer til, at fordybe jer i Friskoler i ny belysning, 300 siders gedigen friskolehistorie baseret på grundig research og troværdige kilder.
Nedenstående udsnit af bogen er tænkt som en appetitvækker til videre læsning, når den udkommer. Det kan være farligt at tage dele ud af et sammenhængende hele, men I kan danne jer et indtryk af indholdet og glæde jer til det færdige resultat. Fra introduktionen frem mod konklusionen, over de 505 oprettede friskoler og igennem det imponerende noteapparat, får vi et sagligt overblik over friskolernes fremkomst fra den første i 1839 til den sidste oprettet i 1949.
I Friskolearkivet arbejder vi videre med at registrere oprettede og nedlagte friskoler med beskrivelse fra 1950 og frem. Men denne fortsættelse vil nok først blive færdig i 2021.
Cecil Christensens udtalelse om forskningen