Cecil Christensen udtaler frem det afsluttende arbejde med Friskoler i ny belysning:
‘Efter næsten 50 års arbejde med friskoler både aktuelt og historisk virkede det som en overskuelig opgave at udarbejde en registrant over de ældste friskoler. Men der tog jeg fejl, for siden Anker Ankerstrøms forsøg for ca. 70 år siden har ingen påtaget sig at arbejde videre med at finde oplysninger om de skoler, der skabte friskolebevægelsen. Ankerstrøm nævner selv, at han mangler oplysninger om ca. 200 skoler, som han derfor har måttet opgive at arbejde videre med. Hvilke skoler, han havde i tankerne, vides ikke, men det har altså taget ca. 3 år at grave oplysninger frem om yderligere 236 skoler og supplere samt justere Ankerstrøms oplysninger. Jeg har kunnet støtte mig til en del lokalarkiver og en række lokalhistorikere, men deres oplysninger koncentrerer sig typisk om enkelte skoler, hvor det i virkeligheden er det samlede billede, der gemmer på nye interessante oplysninger. Hvornår blev der oprettet flest friskoler, hvilke skoler var der flest af til forskellige tider, hvor gamle blev skolerne, hvilke typer skoler blev ældst, og hvornår begyndte antallet af friskoler at svinde ind.? Disse og flere andre spørgsmål kan nu besvares, hvor man før måtte nøjes med at gætte. Personligt har jeg måttet revidere mange af mine opfattelser om friskoler, der i for høj grad har været knyttet til beretninger om en snæver kreds af skoler. Mange af de nyregistrerede friskoler kan kaldes mislykkede forsøg på fri skoledrift, men de bevidner også friskolernes mangfoldighed, som i dag regnes for en styrke, fordi de har medvirket til at gøre friskolerne til en del af den almene bevidsthed i Danmark.
Jeg er ganske klar over, at Friskoler i ny belysning ikke bliver revet ned af hylderne af en række ivrige læsere. Dertil er emnet for specielt, men det er mit håb, at den kan medvirke til en mere saglig tilgang til historiske artikler om friskoler, der i sørgelig grad er misvisende og ofte direkte fejlagtige. Jeg ser derfor meget gerne, hvis mit arbejde kan blive udgivet til glæde for studerende, skolehistorikere og det almene friskolefolk, der gerne vil have mere faktuel viden om deres skoleform.’
Cecil Christensen