Det lille jubilæumsskrift der fejrer de første 25 år i Ollerup er på mange måder bemærkelsesværdigt. Dels er der indslag og interviews med markante skikkelser fra 1970’erne blandt andre daværende statsminister Poul Hartling og en del af de skolefolk, der også huserede for 25 år siden: Asger Baunsbak-Jensen, Vilhelm Nielsen, Torkild Thaning. Og flere indslag er kontroversielle – også i dag.
Statsminister Poul Hartling skriver – også i sin egenskab af tidligere rektor for N. Zahles Seminarium om spændingerne mellem det, han kalder ‘den normale læreruddannelse’ og Den frie Lærerskole. Han beskriver, hvordan man fra N. Zahles Seminarium ofte har tænkt, at Den frie Lærerskole havde fat i noget af det rigtige. Det rigtige er især fremhævet ved to forhold: troen på friheden og troen på, at det er skolens opgave, at opdrage eleverne til at vælge selv, frivilligt og selvstændigt finde deres vej. Og det andet forhold er stræben efter at finde den rette balance mellem det almene og det specielle, og dermed også vigtigheden af at beherske et bestemt lille område – ‘Jo mere specialist, jo mere trænger man til almenviden.’
I løbet af den lille bogs relativt mange artikler er der adskillige tankevækkende citater:
… at studere efter de mindste kvadraters metode (Kromann)
det specielle kan ikke undvære det almene
Langt mere værd end det røde Guld, det er sin Gud og sig selv at kende. (Grundtvig)
Der er også interview med Johs. Jensen der var lærer i Vejstrup og med til at oprette Den frie Lærerskole. Han fortæller om ideerne i forbindelse med oprettelsen, om kravene til den lærerpersonlighed, man ønskede sig, Noget vil være velkendt, men der falder også interessante bemærkninger om, at en eksamen kan være en sovepude, hvorfor fænomenet ikke eksisterede på lærerskolen
Bemærkelsesværdigt er det også, at det ikke lykkedes at samle det fulde beløb til køb af Ollerup Højskole, men Valdemar Hansen der ligeledes var med til at starte skolen havde oprettet en kassekredit, og samtlige initiativtagere skrev under på den!
I artiklen ’25 år på biveje’ gennemgår lærer Gerda Stenbæk Christiansen tilværelsen som lærer under ungdomsoprøret, med forskellige forstandere og forskellige elever, blandt andet var hun med, da fællesmøderne blev skabt:
De er henlagt til fordøjelsestiden, hvor manipulationsmulighederne er finest. Af den, der vil gøre sig gældende, kræves kun lyst til at ytre sig i den hundredtallige forsamling.
Det giver jo en interessant vinkel på demokratiet. Det er også Stenbæk Christiansen der konstaterer, at
… 82 % af alle indlæg blev fremført af 7,4 % af deltagerne.
Det kan naturligvis opfattes som problematisk, men fører også gode ting med sig:
Goder ved disse møder er rygtebekæmpelse og medbestemmelse ved en flod af daglige småsager.
Således kan vi lære, at også for mere end 45 år siden var der plads til forskellige holdninger og opfattelser i den frie skoleverden.
Den frie Lærerskole
25 år i Ollerup
1949 – 1979
104 sider
Udgivet af Den frie Lærerskole
Red.: Lisbeth Svensmark, Johs. Nielsen, Arne G. Larsen
1979
Birte Gam-Jensen
